Brev til Renée: Min kone er smuttet med sin elsker – som jeg var med til at finde

Kære Renée

For 22 år siden mødte jeg jordens dejligste kvinde. Hun var 25, jeg var 37, livet var skønt, og vi fik en fantastisk søn. Hun kom fra København og jeg fra det, vi kalder udkantsdanmark.

Vi flyttede sammen, jeg arbejdede offshore, og min viv prøvede forskellige uddannelser, men viljen manglede lidt, så det gik ikke rigtigt.

Efter nogle år fik hun diagnosen borderline. Vi er begge glade for sex, hvilket vel er naturligt for de fleste.

For et par år siden talte vi lidt om en husven til fruen, når jeg var på søen. Så det fik vi, og langt hen ad vejen gik det glimrende.

På et tidspunkt kunne jeg fornemme, at der var mere i det end blot sex. Jeg bad min viv om at stoppe, hvilket de gjorde – troede jeg.

For nogle måneder siden fik jeg klart bevis for, at de stadig kørte lystigt derudad. Jeg spurgte så min elskede viv, om hun stadigvæk så ”el toro”, og hun blev både sur og tvær.

Selvfølgelig ikke, proklamerede hun. For at gøre historien kort lagde jeg de beviser, jeg havde, på bordet, og i samme åndedrag bad jeg hende om at finde en anden seng.

Dagen efter skred hun, jeg søgte om skilsmisse, og siden da har vi ikke talt sammen. Jeg reagerede med min reptilhjerne og handlede derefter.

Jeg har skrevet nogle forsoningsmails, men hun svarer ikke. Må indrømme, at jeg stadigvæk elsker min hustru, men nu vil hun skilles, og det kan jeg ikke ændre.

Jeg under hende det bedste, men jeg bliver ulykkelig over hendes tavshed. Er hun faldet for ”el toro”, er det fair nok, men man kan vel stadig sige pænt farvel.

Vi har trods alt en søn sammen. Mit naive råd er, at man skal have en del ting afklaret, før man får et åbent forhold. Det havde vi nok ikke.

Mvh. Sømanden

Kære Sømand

Det lader til, at det, der er sket for dig og din ekshustru, ikke kan gøres om, og det er jeg ked af at høre, når du stadig elsker hende, som du gør.

Men du har gjort, hvad du kunne. Lige nu er det sådan, at hun ikke engang vil have kontakt til dig. Det tænker jeg forhåbentlig ændrer sig med tiden.

Det skal det selvfølgelig, for som du skriver, har I en søn, som I skal være fælles om. Din ekshustru har ikke svaret på dine mails, hvilket er lidt mærkeligt, fordi I jo har et barn sammen.

Jeg sad og tænkte over det, du har beskrevet om jeres ægteskab, og i grunden synes jeg, du lyder meget rimelig, rolig og rummelig i forhold til, at din kone knaldede med en anden mand.

Det, du blev sur på hende over, var heller ikke, at hun knaldede med en anden, for det var I enige om var i orden, men nærmere det, at hun blev ved, efter at du bad hende om at stoppe.

Jeg har forsøgt at sætte mig i din kones sted for at prøve at gætte, hvorfor hun ikke skriver tilbage nu.

Havde det været mig, ville jeg være ked af, at du i stedet for at vælge at skifte job eller være mere hjemme, valgte, at hun gerne måtte knalde med en anden mand.

Det er rummeligt og voksent, men jeg ville have svært ved at forstå, at det ville være i orden for nogen mand, at deres kone knaldede en anden.

Hvis jeg accepterede præmissen og fandt en mand, jeg havde lyst til at knalde med, så ville jeg faktisk blive ret sur, hvis min mand ønskede at bestemme, hvornår det forhold, jeg havde påbegyndt efter aftale, skulle slutte.

Jeg ville nok mene, at den ret mistede min mand, det øjeblik han tillod en tredjepart at komme ind i vores ægteskab.

Jeg aner intet om, hvordan din kone har tolket de her ting, og måske er det bare mig, der ikke forstår den slags seksuel frihed.

Jeg skriver disse tanker for at sige, at der kunne være en anden måde at tolke det på, som er sket. Måske har din kone i virkeligheden været såret over, at du tillod hende at være sammen med en anden?

Du skriver selv, at en af de ting, du har lært, er, at det ikke er ufarligt at lukke tredjepart ind i sit ægteskab, og jeg tror, du har helt ret.

Faktisk kan jeg ikke tænke på et eneste forhold, jeg kender, der har den natur.

Og de forhold, jeg kender, hvor det er sket, er alle blevet ødelagt af det til sidst. I grunden burde det kunne lade sig gøre, men virkeligheden ser bare ikke ud til at kunne rumme det.

Jeg tænker, du lige nu er nødt til at give din ekshustru tid.

Tid til at komme ovenpå.

Måske tid til at finde ud af, om ”el toro” er noget for hende eller ej.

Tid til at finde sine egne ben igen.

Jeres søn skal selvfølgelig se jer begge to, og på den måde ved du, at du helt sikkert ser hende igen.

Når det sker, så vær parat med en undskyldning. Måske får du så også en af hende.

Selv om I ikke finder sammen igen, så finder I måske ud af at snakke sammen og være gode forældre for jeres søn – sammen. Det håber jeg.

Kærlig hilsen Renée

Skriv til Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

Meget mere Renée

Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.