Selvudvikling

Brev til Renée: Min kæreste vil ikke se mine børn, så nu er jeg flyttet

Min nye kæreste mener at mine børn skal vise at de gerne vil være en del af vores familie, ellers bør de ikke komme på besøg, og jeg må så tage til dem for at ses. Så nu er jeg flyttet. Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée  
Jeg er en kvinde på 40 år og mor til to drenge på 12 og 14 år. Jeg har indtil for to uger siden boet de sidste 20 år af mit liv i Italien. Jeg blev separeret for 10 år siden, men blev i Italien. Mine svigerforældre har altid været hjælpsomme og har mange gange passet vores drenge. Desværre har resultatet været, at børnene har fået en kæmpestor indflydelse fra deres fars italienske kultur og meget mindre fra min danske.
 
 
Min nye kæreste havde brugt 10 år af sit liv på at ombygge et landsted til en B&B, så han ville ikke flytte. Derfor flyttede jeg til ham, og vi arbejdede på at få en B&B op at køre sammen. Arbejdet var præcis det, jeg altid havde drømt om. Næsten hver gang drengene kom til os, var der problemer på grund af min store søns negative opførsel. Han ville aldrig tage del i de oplevelser, vi forsøgte at have sammen. Enten foretog vi os det, de var vant til sammen med deres far, eller også var det en garanteret fiasko.
 
Min kæreste begyndte efter et år at føle, at drengene ikke respekterede ham, og han mener, at enten skal børnene være positive og vise, at de gerne vil være en del af vores familie, eller også bør de ikke komme på besøg, og jeg må så tage til dem for at ses. For at beskytte mit forhold til drengene, valgte jeg at flytte til Danmark. Men nu vil jeg komme til at se dem endnu mindre end før.
 
Ønsker inderligt en udenforståendes mening om, hvorvidt jeg har gjort det rigtige, eller om jeg kunne have reddet mit forhold. Han har efter min ankomst til Danmark skrevet til mig, at han savner mig, og at han ville ønske, at jeg kom tilbage for at udleve vores fælles drømme. 
Venlig hilsen en frustreret og ulykkelig mor 
 
LÆS OGSÅ: Han vælger sin datter, før han vælger mig
 
Kære frustrerede og ulykkelige mor 
Jeg synes, at din beslutning om at flytte fra din kæreste var helt rigtig. Hvorvidt du så behøvede at flytte hele vejen til Danmark, ved jeg ikke. Men det gjorde du nok, fordi du var et sted i dit liv, hvor du følte dig fortvivlet og rodløs. Den slags følelser kan få en til at vende snuden hjem til sine forældre og sine rødder. 
 
Nu kender jeg ikke italiensk familiekultur på egen krop, men jeg vil sige, at mænd, der har det svært med en ny kærestes børn forekommer i alle kulturer. Det er et velkendt fænomen, at når man kommer ind i et nyt forhold og har børn med, kan det blive meget besværligt med den nye kæreste, fordi kæresten ikke føler samme ansvar og kærlighed over for børnene, som en biologisk forælder ville.
 
Jeg ville til hver en tid selv have truffet det samme valg, hvis jeg fik en kæreste, der forsøgte at bestemme, om mine børn måtte komme på besøg hjemme hos os eller ej. Din ekskæreste kan ikke forlange at blive elsket eller respekteret af dine børn. Den slags følelser skal der arbejdes på - og for. Selvfølgelig skal de tale ordentligt og hjælpe til med at rydde op, men hvis de ikke interesserer sig for det, han laver, kan han ikke forlange, at de skal være som ham. 
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Skilsmissebørn er sårbare og kan også have svært ved at knytte sig til nye voksne. De kan også dybt nede ønske, at mor og far fandt sammen igen, også selv om det er fuldstændig umuligt. Derfor kan de have stor modstand mod nye kærester hos mor eller far. Det match, der skal laves mellem børn og en bonusforælder, kan være svært. Det kan tage lang tid, og det kræver helt sikkert hårdt arbejde - især fra de voksnes side. 
 
Derudover synes jeg også, det er ganske uhørt, at han tillader sig at stille dig stolen for døren og sige, at de ikke længere må besøge deres mor i hendes eget hjem. Han har godt nok ikke selv børn, men jeg synes alligevel, at det vidner om manglende empati og forståelse for dig og dit liv. 
 
Jeg kan godt forstå, at du er ulykkelig, da din kæreste repræsenterede en drøm, du har haft. Nu skriver han, at han savner dig og ønsker dig tilbage. Måske er du blevet usikker på, om du virkelig vil sige farvel til ham? Jeg tænker, at du nu er ved at have etableret dig herhjemme igen. Måske vil din flytning netop give dig mulighed for at være sammen med dine sønner på din egen måde og ikke mindst at indføre dem i dansk kultur. De kan også få mulighed for at lære deres danske bedsteforældre bedre at kende. Måske får de endda lyst til at flytte til Danmark, når de bliver større? 
 
Jeg vil foreslå, at I bliver langdistancekærester, indtil dine drenge er så store, at de er i gang med deres uddannelser. Til den tid vil de også være anderledes at få besøg af på din kærestes landsted. Samtidig kunne du også dele din ekskærestes drøm med ham. Ikke fuld tid, men når du har ferie, eller du kan se dit snit til at tage en lang weekend. Så kan I jo aftale, at I venter lidt med at planlægge fremtiden, og at I bare tager det en dag ad gangen og nyder hinandens selskab, når muligheden byder sig.  
Kærlig hilsen Renée  
 
SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
 
Læs mere om: