Brev til Renée: Min bedste veninde gennem 20 år vil ikke komme til min fars bisættelse

Kære Renée Du har hjulpet mig før, så nu er jeg her igen. Jeg har en veninde, som jeg har kendt i 20 år, og som jeg elsker. Men problemet er, at hun bliver ved med at skuffe mig noget så gevaldigt. Det er, som om hun ikke forstår eller interesserer sig for de vigtige begivenheder i mit liv. Hun kom ikke til mit ældste barns barnedåb, fordi hun skulle til en koncert i stedet. Til hans konfirmation skulle hun selvfølgelig også noget andet. Nu er min far død, og hun mener ikke, hun kan tage fri fra arbejde for at komme til bisættelsen. Hun er 42 år gammel, har ingen mand eller børn, og det har hidtil været en del af hendes undskyldning for sin opførsel – at hun ”ikke forstår”, fordi hun ikke kan relatere. Hun er typisk singlekvinde, der føler sig som den største pleaser, mens virkeligheden dog er, at hun egentlig kun tænker på sig selv.

Nu er det bare sådan, at jeg virkelig har brug for, at hun kommer til min fars bisættelse. Ikke før eller efter (og får det til at handle om hende, som det til tider sker!), men til selve bisættelsen. Jeg har længe prøvet at acceptere, at vores venskab er, som det er, men det er svært for mig at affinde mig med, at hun aldrig er der til de vigtige begivenheder i mit liv. Nu er jeg i en situation, hvor jeg føler, jeg enten er nødt til at slutte fred med det faktum, at hun åbenbart ikke prioriterer de vigtige begivenheder i mit liv, ellers må jeg kappe båndet til hende. Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre, så jeg håber, du kan hjælpe mig! Kærlig hilsen fra en veninde i nød LÆS OGSÅ: Min veninde taler kun om sig selv Kære veninde i nød Din far er ganske givet bisat, inden du modtager det her svar, men jeg vil dog benytte brevet til at kondolere, og så håber jeg, du stadig har din veninde, og at du kan bruge mit svar alligevel. Jeg vil mene, at når man har haft en veninde så længe, som du har haft din, er relationen værd at kæmpe for. Hun er et livsvidne, også selv om hun indimellem er et modvilligt et af slagsen. Der er en grund til, at netop I to har holdt sammen i alle de år. I har holdt sammen på godt og ondt, og en veninde er en, man fortæller alt til, og som altid er der for én ... som holder på hemmeligheder, og som bliver vidne til mange kriser, til kærlighedsrelationer, og ja, også til børnefødsler, og forældre, der går bort. Så jeg tænker, du skal kæmpe for din veninde og ikke give dig hen til følelsen af svigt. Jeg tænker også, din sorg over din fars død kunne blive blandet sammen med, hvor svigtet du oplever, du er, og hvor selvisk du oplever din veninde? Derfor skal du bestemt ikke gøre noget som helst, der minder om et brud lige nu, mens du er i sorg. Hvis du beslutter dig for at bryde med din veninde, så lad det ikke blive oven i en stor sorg, hvor det er svært at skille følelserne ad og vide lige nøjagtig, hvad der er hvad. Hvis hun ikke kom til bisættelsen, sidder du måske nu med en følelse af svigt, og hvis hun kom, sidder du måske alligevel med den følelse, du beskriver i dit brev – nemlig af, at hun ofte tænker mest på sig selv og ikke viser dig, hvor vigtig du er i hendes liv.

Hun siger, hun ikke forstår, hvor vigtig en konfirmation er, fordi hun ikke selv har børn. Det er måske rigtigt, men det, hun forstår, er, hvornår noget er vigtigt for et menneske, for der er også ting, som er vigtige for hende i hendes liv. Derfor spekulerer jeg på, hvordan du får fortalt hende om det, som er vigtigt for dig. Får du virkelig kommunikeret det til hende, så hun forstår, hvad det handler om for dig, eller har du det sådan, at det må hun da kunne forstå af sig selv? Det, jeg spørger til her, er det mønster, som du måske er med til at bære ind i jeres forhold. Det kan du gøre noget ved, og det kunne der være en fremtid i. Hvis det er sådan, at du måske har svært ved direkte at bede om noget, tænker jeg, det kan være svært at tyde for andre mennesker. Sådan som du beskriver din veninde, virker hun umiddelbart til at være en person, der er meget direkte og god til at få tingene sådan, som hun ønsker dem. Sådan er vi mennesker så forskellige, der er fordele og ulemper ved begge adfærdstyper. Det er altid en overvejelse værd at kigge indad og se på, hvad du bidrager med til dynamikken i jeres relation, og hvordan du evt. kunne gøre noget aktivt, for at den dynamik kan ændre sig. Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.