Selvudvikling

Brev til Renée: Kan tidligere stress være årsagen til min angst?

"Jeg får ondt i maven, når jeg tømmer postkassen. Jeg undgår sociale medier, fordi jeg ikke kan rumme andres succes. Og jeg tænker over, om andre kunder synes, jeg pakker mine varer for langsomt i Netto." Læs ugens brev til Renée her.

Kære Renée

Jeg havde et job, der på mange måder var usundt. Arbejdsbyrden var for stor, og jeg var altid bagud. Jeg er pligtopfyldende og perfektionistisk, så jeg arbejdede altid ekstra timer og ofte derhjemme om aftenen. Min chef var ikke opmærksom på, at jeg var ved at brænde ud, for overarbejde var en selvfølge. Det var endnu en stressfaktor, for jeg følte mig helt alene.

En dag blev jeg nærmest angrebet med kritik af en kollega fra en anden afdeling på dametoilettet. Jeg blev chokeret og turde ikke fortælle det til nogen.

Det endte med en sygemelding. Jeg fortalte min chef om det store arbejdspres, men ikke episoden på dametoilettet. Jeg følte mig hørt, men mærkede ingen sympati. Efter to uger vendte jeg tilbage til jobbet, men med en angst for, at det skulle ske igen, så jeg isolerede mig selv. Kort efter blev jeg fyret, hvilket var en stor lettelse.

Forkæl dig selv og få SØNDAG leveret hver uge. Køb et abonnement her

Jeg er startet i et nyt job, jeg er virkelig glad for. Her er ingen stress, dygtig ledelse og fantastiske kolleger. Men jeg har bemærket, at jeg har udviklet en angst for at blive kritiseret, fejle og andre mennesker. Den fylder mere og mere og er begyndt at gå ud over mit familieliv.

Det er ganske små ting, som at jeg får ondt i maven, når jeg tømmer postkassen og undgår sociale medier, fordi jeg ikke kan rumme andres succes. Jeg tænker meget over andres syn på mig, f.eks. om andre kunder synes, jeg pakker mine varer for langsomt i Netto.

Tror du, at angsten skyldes, at stressen fra mit tidligere arbejde er ubearbejdet? Hvordan undgår jeg, at det påvirker mit nuværende arbejde?

Kærlig hilsen, 

Den stressramte

 

Kære Stressramte

Jeg tror bestemt, at din angst er forbundet med den stress, du har været udsat for i dit tidligere arbejde. Hvorvidt det er, fordi den er ubearbejdet, ved jeg ikke. Stress og angst er to tilstande, der følger hinanden og somme tider også forstærker hinanden.

Det er tydeligt, at du gik for langt i dit tidligere arbejde. Du ville gøre det godt for at få anerkendelse – præcis som de fleste mennesker. Nogle af os er så opsatte på at være dygtige og få anerkendelse for det, at vi kommer til at gå langt over vores egne grænser. Jeg tror, det er dét, som er sket for dig.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Er det okay ikke at ha lyst til sex?

Ofte kommer stress snigende. Vi opdager den først, når kroppen fortæller os, at hvis vi fortsætter, bryder den sammen. Jeg tror, at angsten kan være din krop, der beder dig passe på dig selv.

Stress er ikke en tilstand, der bare går væk igen, fordi du holder fri et par uger. Det er en alvorlig tilstand, og når du først har været stresset, kan du ikke forvente at komme op i samme gear, som du var i før.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Min kæreste bruger mig som skraldespand

Angsten var din krop, der sagde fra, og jeg tænker, at den angst, du stadig oplever i stigende grad, er, fordi du måske ikke helt har forstået, hvor hårdt du var ramt. Det lyder for mig, som om du stadig har stressen i kroppen og trænger til at geare endnu mere ned.

Du har fået nyt job, men er arbejdsbyrden mindre? Selv om du skriver, at dit nye job er langt bedre, så kan stressen fra det gamle sagtens stadig sidde i dig. Det kan angsten være et tegn på.

Ubehandlet angst kan ende med at fylde alt, så jeg vil foreslå dig at gå ned i arbejdstid, hvis det er muligt, gå til læge og få 10 timer hos en psykolog, så du kan komme i gang med at bearbejde angsten.

Forsøg at finde ud af, hvad der sker inden i dig, og hvornår det sker, og hvad der kan hjælpe. Måske har du brug for at sove et par timer til middag eller en tredags arbejdsuge? Find ud af, hvordan du bedst tager hensyn til dig selv.

Du spørger, hvordan du kommer videre, men hvad betyder det i grunden at komme videre? Hvad nu, hvis du ikke kan undgå, at den tidligere stress påvirker dig i dit nuværende arbejde? Nogle gange er vi mennesker så forhippede på, at noget bare skal gå væk, at vi glemmer at se på, hvorfor det er der.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Jeg er ved at gå fra min mand. Er det dumt?

Jeg tror ikke, at du kan undgå, at det påvirker dig fremadrettet, for ligesom hvis man fik en alvorlig kræftsygdom, sidder skrækken altid i en, også selv om sygdommen måske ikke er der længere. Vores oplevelser vil altid være en del af os – på godt og ondt. Og ja, der er også gode ting ved at blive syg, for det kan få os til at stoppe op og tænker over, hvordan vi lever.

Kort sagt så har du det ikke godt, så hvordan kan du ændre det? Jeg anbefaler dig at finde en psykolog, så du kan komme i gang med personlige samtaler for at finde ud af, hvad der sker med din krop, og hvor det kommer fra, så du i fremtiden kan tage hensyn og passe bedre på dig selv.

Kærlig hilsen, 

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.