Selvudvikling

Brev til Renée: Jeg skal giftes, men er raget uklar med min svigerfar

"Jeg følte mig kvalt af hans dominans, og han kom med respektløse kommentarer om mig ”for sjov”. Min kæreste sagde ikke fra over for ham, og jeg undskyldte og gik." Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée
 
Min kæreste og jeg har været sammen i 2½ år, og nu er jeg endt i konflikt med min svigerfar og svigerinde. Forældrene er skilt, og der er ingen problemer med svigermor.
 
Jeg er selv fra en familie med store konflikter. Til mit første møde med min svigerfar snakkede han uafbrudt i tre timer. Jeg følte mig kvalt af hans dominans. Ved et andet besøg kom han med respektløse kommentarer om mig ”for sjov”. Min kæreste sagde ikke fra over for ham, og jeg undskyldte og gik.
 
 
Da vi blev forlovet, nævnte min svigerfar det ikke, da vi efterfølgende var på weekendbesøg hos ham, og jeg blev ikke inddraget i samtalen til middagen. Efter flere timer gav jeg op og tog mine studiebøger frem. Det blev mødt af invaderende spørgsmål, så jeg gik en tur uden at sige et ord, hvilket ikke ligner mig. Dagen derpå ville jeg ikke deltage i morgenmaden, men gik i stedet en tur.
 
Det gjorde min kæreste ked af det. Jeg har forsøgt at lære min svigerinde at kende, men uden gensidig interesse og ofte spydigheder. Efter førnævnte episode vil hun ikke se mig igen. 
 
 
Jeg har selv en betændt familiehistorie og har været nødt til at lære at sætte grænser, så det er befriende at gøre. Svigerfar har forsøgt at kontakte min kæreste, og min kæreste føler, han skylder en forklaring, fordi han synes, min adfærd var ude af proportioner. Jeg har selv ro med at trække mig, men jeg frygter, at min kærestes familie skal ødelægge mit bryllup, barnedåb, endt uddannelsesfest, housewarming og så videre, og jeg har svært ved at se min kæreste som far til et eventuelt barn efter det her.
 
Min svigermor har heldigvis ikke ændret adfærd, selv om svigerfar ringede til hende og fortalte, at min kæreste ikke har det godt, hvilket jeg oplever som manglende ansvarsfølelse og en fordrejning af hændelserne.
 
Kærlig hilsen, en fortvivlet svigerdatter
 
Kære fortvivlede svigerdatter
 
Det lyder som en rigtig betændt situation mellem dig og din svigerfamilie, men selvfølgelig kan det løses. Det kommer til at kræve noget af dig. At kræve noget af svigerfamilien bliver svært. De forstår ikke dine følelser af svigt, men ser kun, at du trækker dig fra dem, og ser sikkert din adfærd som en afvisning, på samme måde som du oplever deres adfærd som en afvisning.
 
 
De har en måde at være sammen på, som de sikkert har haft i mange år, men som er ukendt for dig. Men da du ikke er tæt med nogen af dem endnu, kan du vælge at arbejde med dig selv, sådan som jeg ser det.Det, jeg læser, er, at dit indre barn er såret over noget, der skete i din oprindelige familie. Jeg tolker det, du skriver, som at det er et gammelt sår, der spiller med i dit nuværende drama.
 
Du kan blive opmærksom på det gamle sår og ad den vej måske finde en måde, hvorpå du kan skille de to ting? Jeg tror, det er muligt, at din krop oplever smerten på ny og som den samme, og at det er derfor, du reagerer så stærkt. Måske har du ikke overskuddet til at være i det, så du fjerner dig, som du gjorde tidligere. Og mens det er godt, du har en måde at passe på dig selv, så er der et men. For det gør din svigerfamilie kede af det, da de oplever, du afviser dem, når du går eller midt i et besøg begynder at læse. Du er ikke kæreste med din svigerfamilie eller tvunget til at være sammen med dem hver dag ligesom med din oprindelige familie.
 
 
Du bestemmer selv, hvor meget du kan holde til at være sammen med dem. Men helt at undgå samvær er jeg ikke sikker på er en god løsning for din kæreste. Derfor tænker jeg, at du må finde en måde, hvor du kan være sammen med dem uden at føle dig afvist. Det kan din kæreste hjælpe med, hvis du beder om det og forklarer, hvad der foregår inden i dig. Selv om han måske ikke forstår det, kan han hjælpe med at gøre det lettere for dig. Måske kan I sammen finde en måde, hvor du kan opleve, at han er der for dig, støtter dig og elsker dig.
 
Han vil måske sige, at hans familie ikke ignorerer dig, og så kan du sige, at uanset deres intention, så er det det, du oplever, og du er desværre ikke tæt nok på dem til at få det sagt, og derfor vil det være dejligt med hans hjælp, så I kan besøge dem. Måske kan I på forhånd også aftale, hvor længe besøget skal vare? Måske kan I sidde tæt sammen og holde i hånden, så når du trykker hans hånd, ved han, at du er utilpas, og kan trykke tilbage, så du ved, han er der.
 
Det er fint, at du sætter grænser, men du skal gøre det velovervejet. Du skal både give og tage lidt. Det er uhensigtsmæssigt for dit parforhold at føre kamp mod svigerfamilien om hans gunst, eller hvorvidt de kan lide dig. Situationen her kalder på den gyldne mellemvej. Du elsker din kæreste. Du behøver ikke elske hans familie, men du er nødt til at forsøge at holde dem ud, hvis I skal få et godt liv sammen.
Kærlig hilsen Renée
 
SKRIV TIL RENÈE

Cand.psych. Renée Toft Simonsengiver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected].