Selvudvikling

Brev til Renée: Jeg overvejer at gå fra min mand, fordi hans datter ikke vil se mig

Jeg kan sagtens leve uden at se hans datter, men jeg mister respekten og følelserne for min mand, når han ikke tager det alvorligt. Desuden vil jeg ikke finde mig i at blive fravalgt. Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée
Jeg er 49 år og har været gift med min mand i syv år. Vi har begge to børn fra tidligere. Tre af dem er flyttet hjemmefra, og tilbage er min yngste søn. Min mands datter på 23 vil ikke have mig med på besøg hos hende, og jeg mener, at min mand skal kræve over for sin datter, at jeg også engang imellem må komme med på besøg hos hende, og at han bakker mig op. Altså at han viser sin datter, at han er gift, at han respekterer mig, og det skal hun også gøre.
 
 
Datteren har de seneste to år boet sammen med sin kæreste, og de kommer begge på besøg hos os. Vi taler fint sammen, når hun er her, og jeg har ikke fået nogen årsag til, hvorfor jeg ikke er velkommen i hendes hjem. Lige da hun var flyttet fra os, spurgte jeg hende, om vi kunne få talt om det og få forståelse for årsagen. Til det var svaret, at det syntes hun ikke var nogen god idé. Min mand forsvarer sin datter med, at hun ikke kan lide mig, og at han er bange for, hun vender ham ryggen. Jeg synes, han signalerer til sin datter, at hun ikke behøver at behandle mig med respekt, og han giver hende indirekte ret, når han føjer hende, besøger hende alene og virker lidt ligeglad med mig.
 
Jeg kan sagtens leve uden at se hans datter, men jeg mister respekten og følelserne for min mand, når han ikke tager det alvorligt. Desuden vil jeg ikke finde mig i at blive fravalgt i min egen familie, og at han negligerer, at det gør mig ked af det. Tænk, at hun ikke bliver krævet at acceptere hans kone på lige fod med andre mennesker. Det er meget vattet, og det overskrider alle mine værdier og forventninger til et ægteskab. Jeg er derude, hvor jeg overvejer, at vi flytter hver for sig, så jeg kan bevare min selvrespekt.
Hilsen en, der gerne vil være anonym
 
LÆS OGSÅ: Min yngste søn kan ikke med min kærestes søn
 
Kære anonyme du
Det virker som en meget underlig og uforståelig sag. Det er altid smertefuldt at blive afvist, og det er klart, du kæmper med dine følelser om det. Du har nu valgt, at din mand skal tvinge sin datter til at se dig, for ellers ..? Det spørgsmål svarer du faktisk ikke på. Forventer du, at din mand skal vælge sin datter fra, fordi hun har valgt dig fra? Sådan lidt øje for øje, tand for tand? Jeg håber ikke, det er, hvad du forventer, for det vil være alt for meget at bede en forælder om. Og helt ærligt, du kan sagtens sige, at han skal tvinge hende til at have dig på besøg, men det kan han jo ikke! Ingen kan tvinge sig adgang til andres hjem, hvis de mennesker ikke vil have besøg af én.
 
Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.
 
Du overvejer endda at gå fra din mand, hvis han ikke løser problemet og er solidarisk med dig. Det synes jeg virkelig ikke er fair over for din mand. Han har intet gjort, han elsker dig, men han elsker også sin datter, og den her konflikt har intet med ham at gøre. Hvorfor du vil forlade ham på grund af det her, forstår jeg slet ikke. Jeg kan mærke, du er meget meget såret og ked af det, og det kan jeg virkelig godt forstå, og ja – når vi er sårede, gør vi sommetider mærkelige ting. Jeg kan også godt forstå, det er svært at se din mand tage af sted for at besøge sin datter, når du ikke er velkommen. De følelser er smertelige, og de er tunge at være sammen med. Du forsvarer dig selvfølgelig med næb og kløer; det gør vi mennesker, når vi mærker smerte.
 
Din strategi er at rette din energi mod din mand: Han skal få det gjort godt igen ved at sige til sin datter, at du SKAL med. Men det kan han ikke, og det gør dig desperat, hvorfor du tænker, at du så vil gå fra ham. Men helt ærligt, søde dig, du er nødt til bare at være med det, som er. Din mand kan ikke tvinge den unge pige til at se dig, og det kan du heller ikke. Det bliver du nødt til at prøve at rumme. Ellers kan du miste dit ægteskab, og synes du virkelig, det er det værd? Hans datter er ”ung og dum” lige nu. Måske er hun også stædig og ureflekteret og forstår ikke engang, hvad det er, hun gør ved dig. Måske har hun gang i en konkurrence om din mands kærlighed, som du lige nu er hoppet med på. Jeg ved det ikke, men jeg synes, du skal trække energien hjem til dig selv. Du har gjort en ting, jeg synes er helt rigtig, nemlig at tage fat i hende. Men du kan nok ikke gøre andet end at vente på, hun bliver mere voksen og rummelig.
 
I mellemtiden kan du skrive endnu et brev til hende, hvor du kærligt fortæller hende, at du håber, hun en dag vil lave beslutningen om. Du kan også sige, du gerne vil undskylde, hvis der er noget, du har gjort, og at du er parat til at mødes, hvornår hun end kunne være klar til det. Det er muligt, du synes, hun er urimelig, men det kommer du ingen vegne med. Kun det kærlige hjerte kan åbne op for den slags umuligheder. Vi har alle været unge og gjort dumme ting, og vi må tilgive både os selv og hinanden. Og ja, så synes jeg, du skal finde på at lave noget andet, når din mand skal besøge sin datter. Måske du kan sige til dig selv, at den tid er en gave til dig og din søn, hvor I to får mulighed for at være sammen – bare jer.
Kærlig hilsen Renée
 
Skriv til Renée
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.
 
Meget mere Renée
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
Læs mere om: