Brev til Renée: Jeg føler mig svigtet af mine forældre, der har gældsat sig for min bror

Kære Renée

Jeg føler mig svigtet og overset af mine forældre, og jeg har svært ved at få en dialog med min mor om det.

I stedet for at lytte, når jeg fortæller, hvad der gør mig ked af det, bliver hun offer og siger, at hun ”gør alt forkert og er en dårlig person”.

Mine forældre har problemer med deres økonomi.

Så slemt, at banken siger, de skal sælge deres hus. Min bror har lånt en masse penge af dem, og jeg har opdaget, at min mor har løjet om, at han skulle være i gang med en tilbagebetaling.

Jeg fortalte min mor, at det gjorde mig trist, at de løj for mig. Straks trækker min mor offer-kortet igen med snøfteri og snak om, at hun er en dårlig person.

Hun forholder sig ikke til, at det handler om mig, og at jeg synes, det er ubehageligt, at de har løjet for mig.

Mine forældre har gældsat sig pga. min bror. Jeg er altid den, der ringer og hører, hvordan det går. En gang imellem vil jeg se, hvornår vi kommer til at tale sammen, hvis jeg ikke ringer. Der går uger. Skal jeg droppe at forsøge at trænge igennem til hende? Bare acceptere, at det er mig, der må være initiativtager, og ikke nævne ting, der går mig på? Jeg har svært ved at høre, hvordan min lillebror bruger penge og skal rejse til USA, mens mine forældre skal vende hver en femøre pga. lån til ham. Da jeg spurgte min bror om hans planer med tilbagebetaling, var svaret: ”Jeg vidste, du skulle blande dig lige nu, hvor jeg vil til USA med min familie”. I mine ører skriger det til himlen. Hvordan tackler jeg min mors evige offerrolle, og hvordan skal jeg omgås min bror?

Bedste hilsner Den oversete datter

Kære datter, der føler sig overset

Jeg forstår din frustration fuldstændig. Det lyder ikke sundt, det, dine forældre og din bror har gang i. Der er to ting på spil: Dine forældres økonomi, og at du ikke føler dig elsket.

Dine forældres økonomi og det, at de er tvunget til at sælge deres hus, fordi de giver din bror penge, er faktisk en ting, der ikke vedkommer dig.

Du har ingen ret til at vurdere, hvordan de bruger deres penge. Du kan have en mening om det, og du kan synes, det er dumt af dem, men det behøver du ikke at dele.

De er voksne mennesker, og de bestemmer selv, hvad de gør med deres penge.

At du ikke føler dig elsket og værdsat af dine forældre, er noget helt andet.

Det er en følelse, der bor inde i dig, og som gør ondt, og som tærer på relationen til dine forældre, og den følelse skal du forsøge at tage dig af.

Du skriver, at din mor går direkte ind i offerrollen, når du konfronterer hende, men som jeg læser dit brev, gør du faktisk det samme selv, når du lader være med at ringe til dine forældre i ugevis for at se, hvor lang tid der går, inden de ringer til dig, for at få bekræftet, om de elsker dig eller ej.

For hver dag de ikke ringer, får den lille pige inde i dig, som ikke føler dig elsket, bekræftet, at det er hun heller ikke.

Du gentager din mors adfærd, som du i grunden ikke bryder dig om. Jeg tænker, at hvis det var muligt for dig at parkere alt om din brors og dine forældres økonomi, kunne det i stedet blive muligt at få nogle positive oplevelser med dine forældre, som kunne gøre, at du kunne føle dig elsket?

Derfor synes jeg, du helt bevidst skal lægge det væk. Hver gang du kommer i tanker om din brors og dine forældres økonomi, siger du til dig selv, at det bare er tanker, men at virkeligheden er, at de elsker dig. For det er jeg sikker på, de gør.

Dernæst tænker jeg, du kunne finde ud af, hvad du godt kunne tænke dig at have sammen med dine forældre. Skal I spise sammen oftere? Tage på skovtur eller på weekend sammen?

Kunne du forestille dig, at du fortalte dem, at du var i tvivl om deres kærlighed, men at du længtes efter den? Kunne du være åben og sårbar, lægge offerrollen væk og være direkte i dine ønsker?

Jeg tænker, du er nødt til at tage ansvar for dine egne følelser og handle konstruktivt i forhold til at berolige det indre barn, der ikke føler sig elsket, og som bor inde i dig.

Jeg tænker, at det er det barn, der lige nu får lov til at styre relationen til dine forældre, når hun beslutter sig for ikke at ringe til dem.

Det barn skal have plads og kærlighed, men der er ting, der ikke kan ændres, og dine forældres økonomiske dispositioner er nok en af dem.

Vær venlig og kærlig over for de følelser, der fylder, men lad dem ikke styre og bestemme, hvordan du som voksen handler i dine kærlighedsrelationer, for så sker der netop det, som er sket for dig: Du bliver fyldt med følelsen af uretfærdighed, ikke at være elsket, og pludselig kan du ikke se den kærlighed, som faktisk findes mellem dig og dine forældre?

Kærlig hilsen Renée

Skriv til Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Meget mere Renée

Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.