Brev til Renée: Jeg flirter med to mænd, men desværre kun efter deres spilleregler

Kære Renée,

Jeg har det, som om jeg sidder i en karrusel, der bare kører rundt og rundt. Jeg er så meget i konflikt omkring mine følelser.

Jeg er blevet skilt for godt et år siden, et valg, jeg tog, da jeg syntes, vi i den grad var vokset fra hinanden.

Men mit problem ligger i, at jeg er begyndt at flirte med nogle forskellige personer. De kender ikke noget til hinanden, men skal jeg være ærlig, så nyder jeg så meget den opmærksomhed, de giver mig.

For mig er det både frækt, sjovt og hyggeligt. Men det, jeg har det svært ved, er, at jeg er blevet alt for afhængig af deres opmærksomhed, og jeg tror, det bremser mig i at finde en eventuel kæreste.

Desværre virker det, som om det kun er deres spilleregler, der gælder. De kontakter mig, når det passer dem, og når de har tid.

Når jeg kontakter dem, er svarene korte, hvis der overhovedet bliver svaret. For pokker, hvis jeg bare kunne finde styrken til at stoppe det, få bolden over på min side og flytte mit fokus til noget andet, men jeg føler mig lammet og svag i alt det her.

Bedst som de har ignoreret mig i noget tid, så skriver de, og jeg hopper lige i med begge ben.

Det er så hårdt, at de kan flirte med mig til den store guldmedalje, fordi jeg giver dem lov, og så, bum – tavshed. Jeg er flov over at hungre så meget efter den opmærksomhed, og så føler jeg mig nogle gange som en dukke med batterier i, der bare kan tændes og slukkes, når de lyster.

Alt det her får mig til at føle mig ensom og trist. Jeg vil gerne have hjælp. Måske du hjælpe mig med at trække stikket til den karrusel.

Kærlig hilsen,

Den rundtossede

Kære Rundtossede,

Ja, hvordan kommer man af sådan en karrusel, som du beskriver? Jeg tror, det er lige så svært, som hvis du var blevet afhængig af stoffer, eller som at kvitte smøger eller stoppe med at spise, selv om du vejede 30 kilo for meget.

Jeg ser det, du beskriver, som en form for afhængighed, ligesom de andre ting, jeg nævner i flæng ovenover.

Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre at komme videre. Og det, du skal, hvis det er det, du ønsker, er at gå i gang med at arbejde seriøst på den adfærd, du ser som problemadfærd.

Du ønsker at stoppe med at flirte med de her forskellige fyre, du har gang i, fordi sådan som det ser ud, så er ingen af dem interesseret i noget seriøst med dig, men har dig nok lidt i baghånden til at blive bekræftet og få anerkendelse.

Deres måde at være på får dig til at føle dig ensom og trist, og som du selv skriver, så oplever du, at de bruger dig.

Alligevel bliver du ved med at respondere på deres henvendelser. Det minder lidt om at overspise og så bagefter være led ved sig selv.

Men hvorfor overspiser man, og hvorfor tager man stoffer? Der er mange teorier, og der er skrevet hundredvis af bøger om emnet.

Måske du kunne begynde at læse om det at gøre noget ved sig selv, som i øjeblikket giver en tilfredsstillelse af en art, men som lige bagefter gør en trist og ked af det.

Det er en ting, du kunne gøre. En anden er at begynde en indre undersøgelse, enten alene eller sammen med et andet menneske, for eksempel en veninde.

Det er interessant at undersøge, om der måske er noget, du flygter fra? Følelser, der er svære at være sammen med, og som måske forsvinder, det øjeblik du er i kontakt med de fyre?

Det kunne være følelser af ensomhed, forladthed, af ikke at være værd at elske, af at være i vejen, af at være uduelig, usikker og så videre. Jeg tænker, at når man tager stoffer, så tager man det ”på noget”, ofte en smerte, man ikke kan magte at være sammen med.

På samme tid får du noget fra kontakten.

Hvilken følelse giver deres sms-beskeder dig? Får du den følelse fra andre ting? Er der andet, du kan gøre for at få den følelse, som du længes efter?

Og ret så vigtigt: Hvad sker der med dig, hvis du ikke giver efter og svarer på henvendelserne? Hvor stort bliver ubehaget inde i dig?

Hvor mange dage kan du klare det ubehag, og hvad ligger der inde i det ubehag, som er så svært for dig at være i?

Jeg tror, at hvis du kan begynde at finde små svar på nogle af alle de her spørgsmål og holde til at være med de svar og den sårbarhed, som de muligvis indeholder, så er der også mulighed for, at du kan begynde at heale det sår, som muligvis kunne ligge til grund for, at du gør noget, du i bund og grund ikke har lyst til.

Det er en svær vej at gå, at blive bevidst, opmærksom og ikke mindst venlig over for sin egen sårbarhed. Ofte vil vi mennesker gøre de mærkeligste ting for ikke at være i kontakt med den.

Men i længden reagerer vi på ikke at tage vare på os selv, og det gør os triste og kede af det. Ligesom du beskriver.

Lige nu tager du ikke vare på dig selv, fordi du gør noget, du ved, ikke er godt for dig, og som du ikke har lyst til.

Øvelsen er at begynde at passe på dig selv og bevidst gøre det, som du VED gør dig glad og godt tilpas, også selv om du måske ikke kan mærke det, lige mens du gør det.

Kærlig hilsen,
Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.