https://imgix.femina.dk/media/article/1637-renee-2.jpg
Selvudvikling

Brev til Renée: Jeg er færdig med min kæreste, men jeg kan ikke forlade ham

12. december 2017
af Renée Toft Simonsen
Jeg har lyst til at komme videre og prøve noget nyt, men jeg har ikke lyst til at gøre min kæreste ked af det. Jeg tror, jeg er bange for at tage springet. Læs ugens brev til Renée her

Hej Renée

Jeg er 20 år og har kendt min kæreste på 21 i to år. For et halvt år siden flyttede vi sammen. Det er først nu, jeg erkender, at jeg ikke havde lige så stor lyst til at flytte sammen, som han havde.

På trods af at vi har boet i lejligheden i et halvt år, mangler vi stadig at få hængt hylder op, fordi jeg har tænkt: Hvorfor hænge dem op, hvis de alligevel skal tages ned?

Den seneste tid har jeg været konstant nedtrykt, fordi jeg tumler med tanken om at gå fra ham. Det er lang tid siden, jeg har følt, at jeg savner ham. Han har det på samme måde med mig.

Desuden er han jaloux anlagt, og hvis jeg er i byen med mine veninder, sidder han derhjemme og får det dårligt med sig selv, fordi han ikke selv er af sted.

Jeg vil have, at han skal kunne glæde sig på mine vegne. Jeg opmuntrer ham også til at tage med til diverse ting, ofte uden held.

Oven i alt det her har jeg heller ikke lyst til sex med ham. Det skyldes, at jeg ikke føler mig godt tilpas eller har det så godt. Forleden fortalte jeg ham, at for at det skulle fungere for mig, ville jeg gerne have, at vi lavede flere ting sammen.

Jeg fortalte også, at jeg ønskede, at det kom mere naturligt, at vi så hinandens familier mere.

Han sagde bare, at ”enten fungerer det, eller også fungerer det ikke”, og at hvis jeg kom med flere krav, vidste han ikke, om han ville mere. Senere samme dag snakkede vi igen, og dér var alvoren nok gået op for ham.

Han sagde, at han gerne vil se min familie lidt mere – jeg giver ham ofte tilbuddet om at tage med mig derud – og han siger, han nok skal sørge for at invitere mig lidt oftere hjem til sin familie.

Efter at vi havde haft den snak, fik jeg det meget bedre, men det er nok et spørgsmål om tid, før vi er tilbage igen.

Jeg har lyst til at komme videre og prøve noget nyt, men jeg ikke lyst til at gøre ham ked af det. Vi har det jo også godt sammen. Jeg tror, jeg er bange for at tage springet.

Skubber tit mine tanker væk og siger, at jeg jo er glad for ham. Jeg ville ønske, at han gjorde noget dumt ... så var valget jo nemt ..!

Jeg har snakket med min mor om det hele, og hun har ret, når hun siger, at jeg selv skal træffe valget. Jeg ville ønske, der var en person, som havde observeret os og set alt, og som kunne fortælle mig, hvad jeg skal gøre.

Mange venlige hilsner
En pige, der tænker for meget over tingene

Kære pige, der tænker for meget over tingene

Jeg læser nok det samme, som din mor antyder: Selvfølgelig skal du selv tage beslutningen, men hun kan godt fortælle, at du skal komme videre.

Og så igen: Det kan hverken din mor eller jeg jo have nogen klar holdning til, fordi du er, hvor du er: I midten af tvivlen og frygten for at miste noget, du holder af.

På samme tid er der ængsteligheden i forhold til det ukendte. Jeg vil dog sige, at ud fra alle de ting, du skriver om din kæreste, så lader det til, at du er ret tæt på at være klar til at springe ud i singlelivet.

Du skriver for det første – hvilket jeg bed meget mærke i – at du ikke længere har lyst til at gå i seng med ham.

I din alder er det altså ret tidligt ikke at have lyst til lige netop det kropslige. Du skriver også, at han er meget jaloux anlagt. Du fortæller, at du ikke savner ham, når I ikke er sammen, og du kan heller ikke se jer sammen i fremtiden. Han er ikke den, du vil stifte familie med.

Selv om det selvfølgelig ikke er noget, du på nogen måde skal tage stilling til nu, så er det, at du føler sådan, alligevel en indikation på, at dine følelser ikke er så varme for din kæreste, som de nok burde være.

Sidst, men ikke mindst fortæller du også, at du faktisk har undladt at gøre noget ved den lejlighed, I bor i sammen. Du får ikke hængt hylder op, og jeg tror altså, for at være ærlig, at det sidste er et tydeligt tegn på, at du et eller andet sted er på vej væk.

Når jeg kigger listen igennem og lægger det hele sammen, så må jeg også sige, at jeg bliver nysgerrig på, hvad det er, der holder dig tilbage?

Hvorfor mon du ikke går fra din kæreste, når alle dine ord indikerer, at det er det, du har mest lyst til? Er det, fordi du er bange for at gøre ham ked af det? Kan det være, fordi du er bange for konfrontationer, bange for ulykkelige følelser, eller handler det om, at du er bange for at blive dig selv?

Kan det være, fordi det er svært at erkende, at I måske flyttede sammen lidt for hurtigt, så du på en eller anden mærkelig måde ser det som et nederlag, hvis I flytter hver for sig igen?

Uanset om du kan nikke genkendende til nogen af de forslag til, hvorfor du mon bliver, vil jeg sige, at din unge alder taget i betragtning så er jeg fuldstændig sikker på, at du vil møde andre dejlige mænd i dit liv, som du vil forelske dig i med tiden.

Og selvfølgelig kan du klare dig selv, selvfølgelig kan du bo alene, og nej, det er ikke noget nederlag, hvis I flytter fra hinanden igen allerede.

Livet er en forunderlig størrelse med kringlede kroge alle vegne, som vi mennesker skal finde rundt i. Men helt sikkert er det, at ingen af os kommer igennem uden at tage beslutninger, vi fortryder, eller uden at gøre ting, vi bagefter synes var en fejl. Ingen.

I forhold til at gøre din kæreste ked af det så er livet også sådan, at det kommer vi alle sammen til – altså at gøre hinanden kede af det.

Især når den ene part er færdig med et forhold, og den anden ikke er. Der vil altid være ulykkelige hjerter, men det gode er, at tiden læger alle sår, og også din kæreste vil komme ovenpå igen. Især hvis du får sagt og gjort det på en ordentlig, ærlig og respektfuld måde.

Din mor har ret, det er din og kun din beslutning, men her var nogle refleksioner fra mig, måske du kan bruge dem til at komme videre.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

Meget mere Renée

Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.

Læs også