Renée Toft Simonsen
Selvudvikling

Brev til Renée: Jeg er bange for, at min kæreste går fra mig

13. august 2019
af Renée Toft Simonsen
Efter min skilsmisse mødte jeg ret hurtigt min nye kæreste som har børn ligesom jeg selv. Vi bor ikke sammen, men har syv dage som kærester og syv dage som forældre hver for sig. Vi har dog allerede haft issues omkring vores børn. Vi har begge oplevet svigt før, og jeg er bange for at miste ham. Læs ugens brev til Renée her
Kære Renée For et par år siden blev skilt fra en mand, jeg har børn med. Da vi blev skilt, skete det ret hurtigt, at jeg mødte min nye kæreste, som jeg blev meget forelsket i. Han er kærlig, tydelig, kan sige nej og tager del i vores fælles liv. Vi bor ikke sammen, men har syv dage som kærester og syv dage som forældre hver for sig. Han har lovet sit barn, at han ikke flytter fra byen, før hendes skole er færdig, og jeg har fire børn, som også skal vænne sig til det nye liv. Det er svært for mig at finde ro i det.
Jeg ved, vores liv ikke bliver uproblematisk med forskellige måder at være familie på. Vi har allerede haft issues omkring børn, hvor vi ikke er enige, vi får hjælp af en psykolog og har mange gode snakke om fremtiden. Vi vil hinanden og er sikre på, at det kommer til at gå os godt, når den tid kommer. Vi har begge oplevet svigt før, og jeg er bange for at miste ham, for hvad har jeg at byde på? Er jeg værd at elske? Nogle gange er det ikke til at holde ud, og jeg føler, at jeg presser ham. Han kører en mur op, når vi skændes, men øver sig i at blive bedre til at rumme min sårbarhed. Vi ligger tæt og mærker hinanden, selv om vi har været uenige. Det er svært for ham. I de situationer, kan jeg ikke sove og er fyldt med uro. Mine tanker kører af sporet. Dagen derpå er han klar til, at vi igen er venner, men jeg er fyldt op af følelser. Jeg var aldrig usikker på min eksmand. Lige nu vil jeg gerne finde ro i, at vi ikke bor sammen. Nyde ham de syv dage og ikke skændes om små latterlige ting. Min kæreste er bange for, at jeg ikke kan det her to år mere, medmindre jeg accepterer situationen. Men hvordan gør man det? Mange hilsner Den forvirrede LÆS OGSÅ: Min nye kæreste trækker sig lidt – det gør mig jaloux og utryg Kære Forvirrede Ja, det er mærkeligt og forvirrende den måde, sindet kan styre os så meget, som det kan. Basalt er mennesker styret af begær, modvilje og frygt. Det dilemma, du beskriver, indeholder alle tre. Du har modvilje mod at være i den form for bo-forhold, I ellers har aftalt. Du har begær efter at flytte sammen med din kæreste, og frygten huserer i dit indre ved konstant at sende tanker om, at han går fra dig. Det er menneskeligt, men ikke kærligt over for dig selv, din kæreste eller jeres børn, for det bringer mange spændinger med sig. Du skal vide, at der intet er galt med dine følelser eller dine tanker. At I har diskussioner omkring børn og opdragelse, at I allerede går til psykolog for at løse dem, fejer du væk, og sådan er begæret, det lytter ikke til rationel argumentation. Det burde det selvfølgelig, for hvor er det en fin ordning, I har lavet, især for jeres børn. Meget omsorgsfuldt ikke at drage dem ind i jeres forhold allerede, eller tvinge dem til at flytte sammen med mennesker, de ikke kender. Hvor er det fint, at kunne være 100 % forældre den ene uge og så kærester den anden.
Det ved jeg godt, dit indre ikke kan se, men udefra set virker det virkelig som en god måde at organisere sig på i et nyt forhold. Men det svære for dig nu er at du ikke kan få dit begær efter at flytte sammen med din kæreste opfyldt. Din kæreste kan ikke berolige din frygt, for ord er ikke nok. Du er nødt til selv at tage dig af den tumult, du har indeni. Det er ikke godt, at du bliver ved med at klage eller tale om dit uopfyldte ønske hele tiden, i hvert fald ikke med din kæreste. Som jeg læser dit brev, så udmatter lige netop dét jeres forhold. Derfor tænker jeg, at en konstruktiv måde at gå til problemet på kunne være, hvis du gik i gang med at arbejde på at rumme din egen frustration. Altså at du forsøger at bære det, som er svært for dig, uden at dele med din kæreste for en stund. Det kræver, at du forstår og accepterer, at du ikke kan få det, du længes efter. Der er blevet sagt nej, og du skal acceptere det nej. Det gør dig ked af det, og det må det også gerne. Mit råd er, at du hver dag finder et roligt sted at sidde, hvor du kan bruge 20 minutter. Sæt dig, luk øjnene, og find ro i kroppen. Brug 5 minutter til at tænke på, hvor bange du er for, at han går fra dig og alt det, du ellers bekymrer dig om. Læg hænderne på dit hjerte, og mærk dig selv. Derefter skal du forsikre dig selv om, at det, du har tænkt, bare er ufarlige tanker. Derefter, stadig mens du holder på dit hjerte, tænker du venligt om dig selv, at det er ok, at du har det svært. Forsøg at giv dig selv den kærlighed, som dit hjerte har brug for. Jeg ved, det lyder mærkeligt, og måske er det ikke noget for dig, men jeg ved af erfaring, at hvis man hver dag giver plads til de følelser, der fylder, vil det opleves som en lettelse. Jeg tror, din kæreste har lidt ret, det er nødvendigt, at du accepterer, at tingene er, som de er. Kærlig hilsen Renée SKRIV TIL RENÉE Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar. MEGET MERE RENÉE Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. LYT TIL RENÉE I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
podcast brev til renee
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også