Brev til Renée: Jeg elsker min kæreste, men jeg er ikke forelsket i ham
29. januar 2020Kære Renée
Jeg er 22 år gammel, og jeg har været sammen med min kæreste i snart tre år. Min kæreste og jeg har et stærkt forhold, og vi elsker hinanden – og vi giver tit udtryk for dette. Jeg er sikker på, at jeg elsker ham, men jeg er dog gået hen og blevet i tvivl om, om jeg egentlig er forelsket i ham. Jeg ønsker ikke at være i et forhold, hvor jeg ikke er forelsket. Til tider føler jeg mig irriteret og vred på ham uden grund, og så føler jeg egentlig, at han er en byrde. Denne følelse kommer nok mest af alt af, at jeg føler, at gnisten er død. Andre gange føler jeg mig dybt forelsket i ham og kan slet ikke forestille mig, at min hverdag skulle fungere uden ham.
Jeg har tænkt tanken om at afslutte vores forhold, men jeg krummer tæer og føler mig skyldig hver gang. Jeg har forsøgt at snakke med ham, for eksempel om ting, der kan optimeres i vores forhold. Og disse ting er også efterfølgende blevet optimeret, men jeg mangler stadig gnisten. Så jeg skriver til dig for at søge råd og vejledning til, hvad jeg så skal gøre. Jeg ser selvfølgelig gerne, at vores forhold varer ved, men jeg kan mærke på det hele, at noget skal ændres. Hvad gør jeg?
Med venlig hilsen Den ikke-nyforelskede
LÆS OGSÅ: Han forlader ikke sin kone - skal jeg gå?
Kære Ikke-nyforelskede
Jeg ved, at mange deler kærligheden og parforholdet ind i faser, hvor forelskelsesfasen som regel er den indledende fase. Forelskelsen er vidunderlig, men den er også en glat størrelse, der på ingen måde varer ved. I et langt, stærkt parforhold kan forelskelsen blusse op, komme og gå og være en del af forholdet hele livet, men jeg tænker ikke, den altid er til stede hver evig eneste dag. Jeg kan sagtens forstå, at du har lyst til, at forelskelsen skal være til stede. Jeg tror dog, at når du ikke ønsker at være i en relation, hvor du ikke er forelsket, så vil du opleve i dit liv, at alle dine relationer må slutte før eller siden, for forelskelse er efter min bedste overbevisning ikke nogen konstant størrelse.
Det er nok også det, du oplever lige nu, og som frustrerer dig. Du skriver, at du indimellem føler dig forelsket i din kæreste, og til andre tider oplever du, at han irriterer dig, og du bliver vred på ham. Velkommen til det virkelige liv, var jeg lige ved at skrive. Nu har jeg været sammen med min mand i 23 år, og jeg kan sige dig, at han indimellem irriterer mig grænseløst, og jeg kan love dig for, at jeg også irriterer ham. Vi bliver også vrede på hinanden, og til tider elsker vi bare hinanden helt sindssygt højt. I løbet af årene har vi indimellem været forelskede, men jeg kan garantere, at det ikke har været en tilstand, der har varet i 23 år. Jeg prøver at skrive, at kærligheden er et valg, og så er det hårdt arbejde resten af vejen. Jeg kan dog af et ærligt hjerte sige, at den er al arbejdet værd.
LÆS OGSÅ: Min kærestes familie lukker mig ude
Nu er du selvfølgelig meget ung, og hvorvidt du har fundet den mand, du skal være sammen med resten af livet, er ikke til at vide. Jeg synes dog, at du er dygtig, for du har ikke lyst til at blive lullet ind i en hverdag, hvor man glemmer at være kærlige ved hinanden. Du vil gerne, at I oplever en gnist sammen, og at noget skal ændres i jeres forhold, så du kan have en forbindelse til at være forelsket og være sindssygt glad for din kæreste. Og det er al ære værd at ville sit parforhold så meget, at man ønsker at arbejde med det. Du spørger mig om råd til at ændre noget, og det er virkelig svært for mig at give dig et konkret råd, da dit brev ikke er særlig konkret.
LÆS OGSÅ: Min kæreste prioriterer min ekskone over mig
Du skriver ikke om, hvad I laver, eller hvorfor du bliver vred, så jeg har ikke rigtig nogen fornemmelse af, hvad der kunne gøres anderledes, da jeg ikke ved, hvad I gør nu. Jeg kan dog sige om dét at ville ændre noget, at det altid er en god idé at forsøge at sætte ord på den praksis, der allerede er. Måske kunne I hver især skrive ned, hvordan I oplever jeres forhold, og hvad I hver især kunne tænke jer, der også skulle være i jeres forhold, som ikke er der lige nu. Det er altid et godt værktøj at få eksisterende praksis og ønsker om fremtiden ned på papir, fordi det forpligter mere, end hvis man bare snakker om det. Derudover så er det også altid en mulighed at få hjælp fra tredjepart til samtaler om, hvad man kunne tænke sig, skulle ændres. Jeg håber, du kan bruge mine refleksioner, og så vil jeg ønske dig held og lykke med ”arbejdet”!
Kærlig hilsen Renée
SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
