Selvudvikling

Brev til Renée: Er det egoistisk af mig at forlade min mand, når vi har det o.k.?

For fem år siden overvejede jeg at forlade ham, fordi vi var begyndt at skændes, og jeg følte, vi var vokset fra hinanden. Sådan har jeg det stadig. Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée
Jeg skriver, fordi jeg er i tvivl om, hvor længe jeg skal blive ved med at forsøge at blive sammen med min mand. Jeg har været sammen med ham, siden jeg var 20 år. Det er nu 10 år siden. Vi fik vores første barn, inden der var gået to år. I dag har vi villa og Volvo og desuden to dejlige unger. Vi har altid arbejdet og løst alting sammen.
 
 
For fem år siden overvejede jeg at forlade ham, fordi vi var begyndt at skændes, og jeg følte, vi var vokset fra hinanden. Sådan har jeg det stadig, men jeg kunne ikke klare at sende mine børn igennem en skilsmisse. Nu er der gået fem år, og endnu en fantastisk lækker unge er kommet til, men jeg står der igen. Denne gang står jeg her bare alene. Min mand mener ikke, vi har problemer. Han elsker mig over alt på jorden. Han har arbejdet med sig selv, og han er virkelig blevet en bedre far. Han er en god mand, og han gør alt, hvad han kan. Men jeg elsker ham ikke, og jeg orker ikke at kæmpe for at elske ham og for vores forhold mere.
 
Jeg har altid været, ja – lad os sige temperamentsfuld. Jeg har altid fulgt problemerne til dørs. Jeg har elsket ham med hele min sjæl, men jeg er kommet dertil, hvor jeg er træt. Jeg tror, han er en bedre far, når vi er sammen, men det gør ikke mig til en bedre mor. Jeg orker ikke at holde ham glad, samtidig med at jeg skal opdrage to børn.
 
Jeg har brugt mine 20’ere på at være fornuftig, og jeg har givet ham og mine børn alt, hvad jeg troede, de skulle have. Nu vil jeg gerne skabe mit eget liv og være den mor, jeg gerne vil være. Men jeg føler mig så sindssygt egoistisk. Jeg er bange for, at det bliver for hårdt for ungerne. Samtidig er jeg virkelig ked af at skulle gøre min mand ulykkelig. Så måske skulle jeg prøve igen?
 
En anden ting er, at jeg er begyndt at få følelser for en anden. Han er ikke relevant i forhold til det, og jeg vil ikke have, at han skal komme og ødelægge noget. Det har bare betydet, at jeg er endnu mere sikker på, at jeg ikke længere har følelser for min mand.
Kan man godt give sit forhold en deadline for, hvornår det skal være blevet bedre? Eller er det bare voldsomt egoistisk at sætte sine børn igennem en skilsmisse, hvis det ”bare” er, fordi man ikke længere er forelsket? Jeg er jo elsket.
Hilsen hende den trætte
 
LÆS OGSÅ: Min mand gennem 24 år har forladt mig
 
Kære trætte
Kærlighed er en forunderlig og vidunderlig størrelse, og gennem vores liv vil den falde og stige i styrke. En klog præst sagde engang, at kærlighed er et valg, og så er det ellers hårdt arbejde resten af vejen. Min erfaring siger mig, at det er helt rigtigt. Kærlighed er virkelig et stykke arbejde. Det virker til, at du har taget det meget alvorligt, og at du har arbejdet på at bevare kærligheden i dit ægteskab. Men du har mødt din mand tidligt i livet, og I fik ret hurtigt et barn – mens du kun var 22 år. Nogle år efter følte du, I var vokset fra hinanden. I skændtes meget, og alligevel valgte du at blive og kæmpe. Det resulterede i endnu et barn, men nu står du her, 10 år senere, og føler stadig ikke, du er landet på rette hylde. Du har også mødt en anden, og selv om du skriver, at lige netop det ikke skal være afgørende for, hvorvidt du bliver i dit ægteskab, så tror jeg, at netop den slags følelser og møder meget ofte bliver afgørende for en skilsmisse. På samme tid får man måske den slags følelser for et andet menneske, fordi der mangler noget i det forhold, man er i?
 
Du spørger, om man kan sætte en deadline for et forhold, og det kan man egentlig godt. Men hvad nytter det at give ægteskabet en deadline, for at det skal blive bedre, hvis du alligevel ikke kæmper for det i den periode? Hvis du derimod vil give det en ærlig chance, sige farvel til ham, du har mødt, og måske tage din mand med i parterapi eller gøre noget andet konkret, der skal være med til at forandre forholdet, så giver det god mening.
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 3 måneder for 150 kr. >
 
Du tænker på, hvorvidt det er egoistisk af dig at blive skilt. Jeg tror ikke på, at man skal blive sammen for børnenes skyld. Der kommer ikke noget godt ud af at ofre sig. Børn er til låns, og om føje år forlader de dig uden at se sig tilbage. Så kan du stå dér og have ofret dine bedste år, for at de ikke skulle blive kede af det. De kan såmænd blive kede af det alligevel, hvis stemningen i huset ikke er god, fordi mor inderst inde har det elendigt. Men det er selvfølgelig godt, du tænker over det med børnene og tager det med i dine overvejelser, for skilsmisse kan virkelig være meget tungt for børn. De mister deres tryghed for en stund, de bliver kede af det, og ingen børn bryder sig om den slags overvældende forandringer. Men hvis far og mor kan finde ud af at snakke ordentligt til og om hinanden, og hvis de kan samarbejde efter skilsmissen, så kommer børn som oftest godt igennem og finder ud af at indrette sig.
 
Så kære dig, du fik måske slået dig ned, blev gift og fik børn lidt for tidligt. Det er et ærligt livsvalg, du tog dengang, men du har ret til at vælge om. Det kan endda være, din nye forelskelse skal hjælpe dig med at komme ud af dit ægteskab? Hvis I bliver skilt, så flyt for dig selv, og bliv ikke kærester med en ny med det samme. Det er selvfølgelig helt o.k. at være sammen med en indimellem, men gør dig selv den tjeneste at give dig den plads og den frihed, du længes efter. Og ja – tag ikke mindst hensyn til dine børn og husk på, de ikke er forelskede i en ny, og at de faktisk ikke behøver at møde nogen ny, men vil have brug for rigtig meget tid til at fordøje og komme videre på en ordentlig måde. Og hvis du beslutter dig for at blive og kæmpe, så gør det med hele dig og med hjertet. Alt andet ville ikke være i orden, hverken over for dig selv, dine børn eller din mand.
Kærlig hilsen Renée
 
Skriv til Renée
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til.  Send en e-mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.
 
Meget mere Renée
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 

 

Læs mere om: