Anna Mejlhede: At være en forskel

Jeg vil jo bare gerne gøre en forskel, siger den unge fyr foran mig som afrunding på vores snak om uddannelse, sabbatår med mere. Egentlig forstår jeg godt tanken bag hans ord: Han vil beskæftige sig med noget, der kommer andre til gavn – og ikke kun ham selv. Drømmen om at gå ud i verden og røre ved noget med magiske hænder og så få det til at blomstre får hans øjne til at lyse i både begejstring – og frustration. For han aner ikke, hvor han skal begynde ... Nu er denne unge mand ikke den eneste, der i hver anden sætning nævner det her med forskellen. Det flyder over med artikler og reklamer, hvor der stilles skarpt på netop det. For gør man ikke en forskel, hvad gør man så? Af samme grund melder mange sig til forskellige former for frivilligt hjælpearbejde, og jeg bliver både berørt, vemodig og en smule irriteret over at høre ordet forskel i netop den sammenhæng. For hvem afgør, hvilken forskel vi udgør i andre menneskers liv, når vi gør noget for dem? Jamen, hvad betyder sætningen overhovedet – og er det i virkeligheden bare en mere politisk korrekt måde at være selvcentreret på?

Lad os tage den helt fra begyndelsen: For det første er der rent faktisk ingen, der ikke gør en forskel i den store universelle sammenhæng, hvis vi kører en tur rundt i flosklen engang. For alle mennesker, der lever på Jorden, gør sådan set en forskel bare ved det, at de er til. Til gengæld kan man spørge, hvad den forskel så består i, eller hvad den gør for andre? Jeg mener ... en forskel er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med noget godt. Jeg kan da nævne en del mennesker, der gør en forskel, hvor vi ville ønske, de lod være ...

LÆS OGSÅ: Små ords store betydning

Vi bliver nødt til at gøre brug af bullshit-detektoren, når vi står over for nogle af de udtryk, vi mere eller mindre søvnigt hiver til os og bruger i flæng. Tag et lille spædbarn for eksempel. Det bidrager sådan set ikke til den store verdensøkonomi andet end ved at spise, sove og fylde bleen – og alligevel er der vel ingen, som ikke anser dette lille menneske som uvurderligt betydningsfuldt. Selvfølgelig for barnets forældre, ja, men bestemt også i verdens øjne! Det lille barn, som bare ligger dér og tager imod, gør så absolut en forskel, bare i og med det er til!

Jeg ved godt, at det her selvfølgelig også handler om kærlighed, men det er også netop den, vi skal se nærmere på, når vi taler om at gøre en forskel. Den unge mand fra før gør jo allerede en forskel. Ikke bare i sine forældres liv, men også i sine venners. Hans tilstedeværelse betyder sådan set også allerede en forskel dér, hvor han arbejder. Han har bare en forestilling om, at den forskel, han gør, bør gøre lidt mere væsen af sig. Posere lidt mere med glimmer og pailletter, udråb og verdensomspændende opmærksomhed. Men sådan fungerer det altså ikke. Alligevel er jeg overbevist om, at netop denne unge mand gør en langt mere givende forskel for sine omgivelser end så mange andre, der fører sig frem på verdensplan med noget, alle kan se.

Der er det grundproblem i tanken om at gøre en forskel, at den kan forlede os til at tro, at vi, når vi fejler, rammer ved siden af, bliver syge eller bare ikke orker noget som helst, ikke længere betyder noget. Men det gør vi!

Så kære du, som i netop dette øjeblik spekulerer på, hvordan du selv kan gøre en forskel i den store, vide verden. Du skal såmænd ikke være så bekymret. Det gør du allerede. Bare i det, at du er! Så er det op til dig, hvordan du vil forvalte den forskel, som lige netop du udgør.

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk

Læs andres indlæg og få mere info på femina.dk/fraenlæser