Anja Leighton
Selvudvikling

Anja sagde fra over for 'puttemiddage': "Vi tror, det er okay at overskride seksuelle grænser"

7. februar 2019
af Tine Bendixen, redigeret til web af redaktionen
Foto: Camilla Stephan
Anja Leighton sagde fra. Hun opdagede, hvor ”forfærdeligt” det var at gå til puttemiddag som ny pige i 1.g - og overskride sine egne grænser seksuelt og drukmæssigt for at tækkes 3.g-drengene, 17 år gammel har hun skrevet ”Søstermanifestet”.

Suk hjerte. At være en voksen kvinde og måtte læse om – puttemiddage på landets gymnasier. At erfare, at nutidens unge kvinder, 50 år efter at rødstrømperne meldte ud, at ligestillingen sgu var kommet for at blive, må finde sig i seksuelt pres, udskamning, at blive presset til at iføre sig udfordrende tøj og drikke sig sanseløse, at få deres navn ridset ind på ”bollelisten” på en toiletdør, at blive bedømt på deres udseende og evne til at undertrykke egne grænser – hvad i alverden sker der?

Anja Leighton ved det. Hun har selv været der, og hun vil aldrig tilbage. Hun var 15 år, da hun startede i 1. g på Rungsted Gymnasium og oplevede en usund og grænseoverskridende pige-drenge-kultur, som hun selv blev del af. Først senere gik det op for hende, hvad det egentlig var, der var sket. Nu er hun 17 år og rykket til Det Frie Gymnasium, hvor der til hendes store glæde ikke findes puttemiddage. Det var på det personlige plan ikke gratis for hende, da hun fortalte om sine oplevelser på Rungsted Gymnasium i BT sidste efterår. Men hun ville gøre det igen. Hendes bog ”Søstermanifestet” cementerer hendes budskab: Vi skal tale om det, der foregår. Ellers fortsætter det. Og det skal stoppes.

– Den bog er ikke bare til gymnasieelever, den har budskaber, der berører os alle sammen. Min mening med bogen og med at tale højt om det er lige præcis, at det bliver taget seriøst. At vi indrømmer, at voldtægtskulturen eksisterer. At det ikke længere er sådan, at folk siger: ”Ai, det har vi ikke her, er det ikke lidt overdrevet, det har jeg da aldrig oplevet”. Folk lægger så meget distance til de ting, fordi de ikke VIL tage det ind, for først dér føler de, det bliver virkeligt. Men det ER allerede virkeligt. Og man tager skade hver eneste dag, når man lader andre trampe hen over én på den måde.

Enormt fuld

Tradition. Ritual. Indvielse. Selektion. Eller hvad vi nu skal kalde det. I hvert fald: Når nye 1. g-piger starter på nogle af landets gymnasier, går en udvælgelse i gang blandt 3. g-drengene – og de udvalgte piger skal så til en ”casting” gøre sig ”fortjent” til at komme med til puttemiddagen. Det foregår også den anden vej – mellem 3. g’s piger og 1. g’s drenge, men mindre voldsomt. Til ”castingen” måtte Anja smide sin bluse og vise sig i bh for at komme i betragtning til den famøse middag.

– Der er to sider af udtagelsen. Den ene er, om du kan finde ud af at være seksuel, om du kan præstere seksuelt. Den anden er, om du kan præstere drukmæssigt. Det er de to kriterier, vi piger bliver bedømt på. De her drenge vil måske sige: ”Vi dømmer jer også på jeres personlighed” ... blablabla.

Til selve puttemiddagen var der fast dress- code.

– En kort sort nederdel, en skjorte og en knaldrød bh, det var ”uniformen”, det havde alle pigerne på.

LÆS OGSÅ: Pernille Melsted: De fleste kvinder kender desværre til seksuelle krænkelser

Hvad er det værste, du har med fra den puttemiddag?

– Følelsen af at blive kigget på, som om alt andet ved mig end mit udseende var irrelevant. Fordi jeg stod dér og selv havde gjort en indsats for at opfylde deres vision af, hvilken del af mig som menneske de ville have stående dér. Følelsen af, at jeg havde tilsidesat mig selv og mine egne behov. Da jeg så blev kaldt en svans og svag og blev grinet ad, fordi jeg ikke kunne bunde en øl, gik det op for mig, at de her drenge slet ikke var på min side. Dér skiftede stemningen i hvert fald inde i hovedet på mig selv. Det var som et slør, der faldt.

Den aften blev Anja helt enormt fuld. Så fuld, at hun glemte sine ting og sin pung, da hun tog hjem. Hendes far måtte køre tilbage og hente dem. Og fik et chok, da han så, hvad der foregik.

– Min far kiggede mig i øjnene dagen efter og sagde: ”Den fest er noget af det mest forfærdelige, jeg har set”. Han kørte derud lige før klokken 24, da jeg var kommet hjem. Festen var stadig i gang, og der lå nærmest stive teenagere hele vejen ud og ventede på taxaer og på deres forældre og brækkede sig og det ene og det andet. Drukkulturen er blevet så ekstrem. Ingen løfter et øjenbryn, hvis der ligger en med en promille på over tre og ikke kan rejse sig. Folk siger bare: ”Hold da kæft, hun har det godt, hende dér”, og går videre.

– Den aften kom min mor ind og lagde mig i seng. Jeg kan huske, at jeg lagde mig til at sove. Og jeg kan huske, at jeg forinden havde grædt og grædt og grædt og fortalt min mor, hvad der var sket, og hun kiggede på mig og sagde: ”Anja, jeg ved godt, det her er et dårligt tidspunkt at sige det på, men: I told you so”. Hun havde jo advaret mig, men jeg valgte at høre, hvad jeg ville høre. Jeg havde forsvaret det, der foregik over for mig selv.

Hvornår dæmrede det for dig, at det, der foregik, var helt galt?

– Det tog mig et stykke tid efter festen, hvor jeg bare gik og havde det dårligt med mig selv og var virkelig skuffet over, at jeg havde tillagt den så meget tom værdi. Jeg kan huske, at jeg syntes, det var rigtig pinligt og tænkte: Puha, tænk, at du har gjort så meget for at komme med til noget, der var så forfærdeligt at være med til.

Bollelisten

Den slags foregår på flere gymnasier. Spørgsmålet er, hvad det – ud over at skabe hierarkier og misundelse og følelsen af at være indenfor eller udenfor – afspejler af tidens forhold mellem drenge og piger.

– Der bliver et handelsagtigt forhold mellem kønnene, når man presser sådan nogle traditioner ned over hovedet på os. For mit forhold til drengene kommer til at handle om, hvad jeg kan give dem, så de kan give mig deres accept. I stedet for: ”Hej ven!”. Det er to SÅ anderledes måder at behandle hinanden på. Uden at tænke over hvorfor begynder man at tænke: Hvad kan jeg give dig, så du giver mig, hvad jeg vil have? Sådan tænker drengene om os. Og sådan tænker pigerne om dem. Pigerne var jo ”mates” med dem for at blive inviteret med til de fester, 3. g- drengene holdt. Og 3. g-drengene var ”venner” med pigerne, så de kunne få lov at invitere dem med til de fester, sådan så de i sidste ende kunne få noget ud af dem. Som til pige-drenge-middagen at drikke pigerne så stive, at de bare var totalt forsvarsløse, eller så det måske var nemmere at få det ud af dem, man ville have.

Blev du selv udnyttet seksuelt?

– Jeg vil ikke sige, jeg er blevet udnyttet seksuelt, for jeg gik selv med til det. Men ja … jeg er blevet udnyttet på det punkt, at jeg var med til en anden af de fester, hvor det grundlæggende handlede om bare at drikke os piger så lamme som overhovedet muligt. Jeg har også beskrevet i bogen, hvordan vi sad og sendte en flaske rundt, det var ren gin, og jeg HADER sprut. Så jeg kom på den gode idé, at jeg ville puste bobler ind i flasken, mens jeg lod, som om jeg drak, men jeg glemte at lade, som om jeg sank bagefter. Så fik jeg lige shame ned over hovedet, og: ”Drik nu af den ...”. Så endte jeg med at drikke mig fucking stiv og gå i seng med ham 3. g’eren. Når jeg tænker tilbage, var jeg ikke i stand til at give mit samtykke. Og jeg var under 18, og han var over 18. Jeg tror, der var rigtig mange af de drenge, der fik opfyldt deres mål med de fester. Eller: Det ved jeg, der var.

LÆS OGSÅ: Rapperen Nikoline: Hvorfor er det så usædvanligt, at en kvinde er stærk?

Bagefter blev du udstillet?

– Ja, mit navn blev ridset ind på bollelisten i døren til toilettet.

Hvordan føles det?

– Det føles lidt som at være et af de ikke fede dyr i Zoologisk Have. Måske sådan en lidt grim pingvin, hvor man siger: ”Den er da meget nice” – men griner ad den. Og i tiden efter at jeg havde været sammen med ham 3.g’eren, følte jeg ligesom, at jeg pludselig ikke var så interessant for drengene alligevel. I tiden op til blev vi jo inviteret til alle de dér fester: ”I kommer bare, og vi har købt alkohol”. Det var den ene weekend efter den anden. Men pludselig var det, som om man blev lagt en lille smule i glemmekassen, fordi man havde tjent sit formål.

– Jeg er 100 procent sikker på, at den dreng, jeg gik i seng med den aften, ikke ser det, som om han udnyttede mig. For de drenge har slet ikke den samme tankegang som mig i forhold til, hvad sex er, og hvad samtykke er, og hvordan man overhovedet kommunikerer det med en anden person. Han havde grinet mig op i hovedet lige nu, hvis han havde hørt det her og sagt: ”Hold kæft hvor er du langt ude, jeg har da ikke udnyttet dig, du var selv med på den”. Men så vil jeg godt have, at han forklarer mig, hvorfor han sad og kaldte mig en svans, fordi jeg ikke kunne drikke sprut af flasken. Hvorfor var det, jeg ikke måtte lade være med det? Det vil jeg godt vide.

Tilgængelig porno

”PS: Ingen hår på kussen”, stod der sidste år på en invitation til 1. g-piger fra en flok 3. g-drenge på Lyngby Handelsgymnasium Knord, den var illustreret med en kondompakke.

Hvordan er den kultur overhovedet opstået?

– Altså min generation er indtil videre den mest seksualiserede generation overhovedet. Fordi vi har SÅ nemt tilgængelig porno, og sex bliver brugt som salgsmetode, kommunikationsmetode og blikfang, lige meget hvad det handler om. Hvor mange gange har du ikke set en reklame for et produkt, der intet havde at gøre med sex eller kvinder ... med en kvinde med store bryster som blikfang? Men vi tænker ikke engang over det længere, det sker helt automatisk inde i hovederne på os, vi bliver gjort fuldstændig ufølsomme over for alt, hvad der har med sex at gøre. Vi tror, sex er noget, man bruger til alt. Og at det er okay at overskride folks seksuelle grænser, for sex er jo alle vegne, vi ser det hele tiden – hvorfor skulle nogen så have personlige grænser i forhold til sex?

Hvad betyder det for forholdet mellem drenge og piger?

– At det bliver meget handelsagtigt. At man kommer til at se på hinanden som objekter. Det går begge veje. Drenge ser på piger som objekter, og piger ser også på drenge som objekter. Og det gør faktisk, at der ikke er nogen, der har respekt for hinanden.

Du breder problematikken ud globalt i bogen. Hvad synes du, vi skal gøre herhjemme?

– Altså pyh … i Danmark er vi langt bagud. Vi er først nu begyndt at snakke om sex-samtykkelovgivning, som de allerede har i mange andre lande. Jeg har stået i en diskussion med en voksen mand og sagt: ”Synes du ikke, det er i hegnet, at politiet efter en voldtægt spørger en kvinde: ”Hvad havde du på?”; ”Var du fuld?”; ”Gik du alene?”. Det insinuerer, at det selvfølgelig var hendes egen skyld ...”. Den voksne mand sagde: ”Jamen, politiet gør da bare deres arbejde, de skal da spørge om de ting”. Når folk er så langt fra at fatte konceptet, at de ikke engang forstår, hvad det er, jeg prøver at spørge om, så ved man, den er gal. Så der skal det til, at vi holder op med ikke at tage det seriøst. For den stemning, vi har i Danmark, når det gælder de ting, vi har talt om – den er altså gal.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også