Line Grove Hermansen, Trine Christensen, Henriette Laursen
Selvudvikling

3 eksperter om ligestiling anno 2019: Er der mere at kæmpe for?

I Danmark kan kvinder blive statsministre eller vælge at gå hjemme – vi har frit valg. Men har vi også ligestilling? Vi har stadig ikke ligeløn! Det er stadig kvinderne, der tager størstedelen af barselsorloven. På femina synes vi, der er masser at kæmpe for endnu, og i anledningen af kvindernes internationale kampdag har vi spurgt tre kvinder, om de udfordringer og fremskridt, der præger kampen for ligestilling globalt lige nu.

 

HENRIETTE LAURSEN, DIREKTØR FOR KVINFO: KVINDERS SELVBESTEMMELSE

– Den grundlæggende udfordring verden over er at sikre kvinder og piger selvbestemmelse over deres eget liv, og lige muligheder. Det gælder både i de mest basale beslutninger i deres eget liv, og det gælder i adgang til indflydelse på samfundet, økonomisk selvbestemmelse og adgang til ressourcer og beskyttelse mod vold og overgreb, herunder vold i ægteskabet, tvangs- og børneægteskaber.

– Problemerne hænger i høj grad sammen og findes i varierende grad i alle lande verden over. Langt hen ad vejen bunder de i bevidste og ubevidste kønsopfattelser. I et land som Pakistan viser det sig, ved at kvinder ikke har ret til selv at bestemme over f.eks. ægteskab. I Danmark viser det sig f.eks. ved voldsomme sociale konsekvenser for piger, som er ofre for hævnporno, mens de er næsten ikkeeksisterende for drenge.

– Det mest bekymrende er måske, at hvis man tager en måling som Global Gender Gap-indeks, så viser det, at udviklingen på verdensplan står stille i de her år. FN har sat ligestilling på dagsordenen som et af verdensmålene, men det kræver handling fra både de enkelte regeringer og det internationale samfund.

Henriette Laursen

 

LÆS OGSÅ: Eesha var barnebrud, men brød ud af sit arrangerede ægteskab og flygtede til Danmark

LINE GROVE HERMANSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF I UNICEF: UDDANNELSE ER NØGLEN

– Bryllupsdagen skulle gerne være et kært minde. Men for mange af de 12 millioner piger, der hvert år ender i brudekjole, inden de fylder 18 år, markerer den begyndelsen på en deroute. De føder ofte børn, inden deres krop og psyke er klar til det. De oplever mere vold og ender hyppigere i fattigdom end kvinder, der først bliver gift som voksne.

– Skolegang er et af de mest effektive tiltag mod børneægteskaber. Piger på skolebænken bliver sjældent gift. Uddannelse giver hende også bedre muligheder for at klare sig selv, ligesom hun i skolen stifter bekendtskab med seksualundervisning. Vi ved fra lande som Sierra Leone, at mange tror, det er umuligt at blive gravid ved første samleje. Det bidrager til, at halvdelen af pigerne får barn, mens de selv er børn.

– Heldigvis er der håb. UNICEF hjælper stadig flere i skole og taler pigernes sag hos magthaverne. Det hjælper. F.eks. var det for 10 år siden ca. halvdelen af pigerne i Sydasien, der stod barnebrud. I dag er det hver tredje. Men kampen er langtfra vundet. Hvert tredje sekund året rundt bliver en pige gift.

Line Grove Hermansen

 

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

TRINE CHRISTENSEN, GENERALSEKRETÆR I AMNESTY INTERNATIONAL DANMARK: MODIGE KVINDER STÅR FREM

– Der sker en bevægelse i verden. En bevægelse, der står på skuldrene af dem, der har kæmpet for kvinders rettigheder i de foregående årtier. En bevægelse, der insisterer på, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder – og at vores stemmer, drømme, arbejde, meninger og handlinger tæller. Ikke mere end, men lige så meget som mænds.

– I lande fra Indien til El Salvador, fra Egypten til USA, står kvinder forrest; både når det gælder seksuelle og reproduktive rettigheder og ligestilling, og når det gælder nye politiske bevægelser. Det, at modige kvinder står frem og fortæller deres historier og insisterer på at blive hørt, er grundlaget for en ny generation af rettigheder – også i vestlige lande, hvor vi graver et spadestik dybere end de formelle rettigheder og gør op med de mange situationer, hvor kvinders stemmer og kroppe nedvurderes, nedgøres og tilsidesættes. Det har vi set verden rundt med #MeToo og her i Danmark i debatten om psykisk vold, digital vold og voldtægt. Vi kan alle sammen være med til at gøre en forskel: I samtaler med vores børn, på sociale medier, i køkkener og på arbejdspladserne. Og det gælder i høj grad mænd og drenge – for de har også en kæmpe aktie i at skabe mindre diskrimination og færre stereotyper.

Trine Christensen

 

LÆS OGSÅ: Dorthe Kandi: Hvorfor er feminister så sure?