Fremtidsforsker: "I dag er vores nærmeste langt oftere nogle mennesker, vi selv vælger"

Der var engang, hvor far, mor og børn samledes om middagsbordet, spillede brætspil i sommerhuset og tog på besøg hos bedsteforældrene. Familien var den kerne, som de flestes liv tog udgangspunkt i, og det var et særsyn, hvis nogen voksede op i andre rammer. I dag ser det anderledes ud. Kernefamilien lever stadig, men ikke nødvendigvis i bedste velgående. Et stigende antal skilsmisser, singler og enlige forældre med donorbørn har fået os til at hæve blikket fra familiefotoet og kigge efter nye konstellationer. For hvis familien ikke har din ryg, når det brænder på, hvem har så?

– I dag er vores nærmeste langt oftere nogle mennesker, vi selv vælger. Den nye generation er vokset op med sociale medier og har et andet billede af, hvad fællesskab er. Vi skaber nye grupperinger omkring os selv. Nogle gange af lyst, andre gange af nød, siger Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker hos Future Navigator. Hun ser i øjeblikket en række tendenser, der afspejler vores behov for nye, nære netværk. Mange finder aflastning i en presset hverdag uden for familien, blandt andet i de mange Facebook-grupper, der findes til formålet. Andre, særligt storbyfolket, går skridtet videre og flytter ud i prisvenlige boligområder med en flok venner, hvor de lever i hver sin bolig, men dyrker fællesskabet som livsform – ikke ulig 1960’ernes kollektiver. LÆS OGSÅ: Sådan får du en alternativ familie – De nye fællesskaber er bundet sammen af praktiske hensyn, men ofte også af værdier eller interesser. Vi finder nye relationer, som ikke er bundet sammen af blod, men som er stærke på andre måder. Vi lever ikke længere i vores egen lille boks. Vores behov dikterer, at vi åbner os og skaber nye grupperinger, siger Liselotte Lyngsø.

Det er langtfra noget tilfælde, at der hele tiden opstår nye apps, der hjælper os med at arrangere alt fra børnenes legeaftaler til grupperejser og nye venskaber. – For singleforældrenes vedkommende handler det om at finde løsninger på alt det, de står alene med – men også et behov for at skabe nære relationer på deres børns vegne. Vi står med en voksende gruppe enebørn i samfundet, der ofte kun har deres mor. De risikerer at vokse op uden de nødvendige sociale redskaber, hvis de ikke oplever andre tætte fællesskaber, siger fremtidsforskeren. Liselotte Lyngsø vurderer, at vi i fremtiden vil blive endnu mere åbne over for nye måder at skabe nære relationer på, ganske enkelt fordi vores individuelle livsform og nedskæringerne i velfærdssamfundet kræver det. – Hospitalerne sender os ofte hjem, uden at vi er ordentligt raske. Det nyeste er, at kemoterapi foregår hjemme hos os selv. Vi lever i et samfund, hvor de fleste på et tidspunkt i livet får behov for at have nogen, de virkelig kan trække på, uanset om vi er udstyret med en kernefamilie eller ej, siger hun og slutter: – Og så skal vi jo ikke glemme, at det stigende antal donorbørn har en større risiko for at blive forældreløse. Så det at skabe et tæt netværk omkring sig selv og sine børn, især hvis man er alene, er faktisk ikke bare en luksus, men i mange tilfælde en nødvendighed.