Anne led af et knust hjerte: ”Sorgen gjorde fysisk ondt”

Fosterstilling og tårer, tårer, tårer. Stort set sådan begyndte alle Anne Winthers morgener, da hun i slutningen af sine 20’ere gik fra sin kæreste gennem tre år.

– Jeg elskede ham stadig inderligt, så det var sønderrivende for mig. Når jeg vågnede om morgenen, var det, som om jeg blev overmandet af en tsunami, i det sekund realiteterne gik op for mig, og så begyndte jeg at græde. Sorgen gjorde fysisk ondt. I mit hjerte og i min mave.

Anne, der i dag er 40 år gammel, var 24 år, da hun mødte sin nu ekskæreste. Kærligheden beskriver hun som umådelig stor og meget dyb, men der var også nogle ting, der ikke fungerede. Ting, Anne ikke har lyst at gå i detaljer med, eftersom det selvfølgelig også involverer ekskæresten.

– Vi var unge, og vi gjorde vores bedste begge to, forklarer hun.

Efter at Anne har truffet den tunge beslutning om at forlade sin kæreste, bliver hun efterfølgende ramt af en langvarig sorg. Selv om hun har haft adskillige forhold og brud både før og efter, også dramatiske og sørgelige, er det i dag vigtigt for hende at understrege forskellen på brud og kærestesorg. Såvel niveauet af kærlighed som oplevelsen af, at hun gik i stykker, da forholdet sluttede, var unik.

– Det var ikke ”bare” et brud. Det var kærestesorg, og der er stor forskel. Kærestesorg er helt klart en kaliber for sig. Det er et mareridt. Det er et jordskred på daglig basis, på timebasis. Jeg følte, at halvdelen af mig var væk, og jeg skulle genlære alt. Jeg skulle lære at sove alene igen og være mig uden ham.

Huller i identiteten

Ifølge den internationalt anerkendte terapeut Guy Winch, der også har skrevet bøger om hjertesorg, er det helt normalt, at der opstår huller i vores identitet og vores liv, når vi går fra at være et par til at være alene.

– Mange definerer sig selv ud fra det forhold, de har været i – også længe efter at forholdet er slut. Men hvem du er, handler ikke om din eks. Du skal genopfinde dig selv, og det kan virke krævende og uoverskueligt, men det er nødvendigt. Se på, hvem du var før forholdet, eller genskab dig selv på ny. Hvad holdt du af at lave, hvad gjorde dig glad, og hvad gjorde – og gør – dig til noget særligt, forklarer Guy Winch over telefonen fra New York.

– Ulykkelig kærlighed kan vare fra dage og måneder til år. Uanset tidsperspektivet er det helt almindeligt at bryde sammen i dagene efter. Mange oplever, at de simpelthen ikke kan komme ud af sengen, og som terapeut synes jeg selvfølgelig, vi skal tage den smerte langt mere alvorligt, end vi gør. Hvis man sad på gulvet og græd i flere dage over en fysisk smerte, ville man jo vide, at den var helt gal. Men smerten fra et knust hjerte er altså også virkelig alvorlig, og for mange kan den resultere i sorg, søvnløshed, immunsvækkelse og i sidste ende i depression.

Anne Winthers kærestesorg varede halvandet år. Glimtvis forsvandt den, hun havde det sjovt med veninderne, festede og involverede sig med nye mænd.

– Jo, der var selvfølgelig momenter, hvor alt var godt, og hvor jeg grinede og glemte alt det ulykkelige. Men størstedelen af tiden var der ingen mening med noget, og når jeg var alene, lå jeg i fosterstilling og hulkede. Jeg blev ved med at se ind i et håbløst mørke, som jeg ikke havde kontrol over, og jeg var rædselsslagen for, at det aldrig skulle holde op. Alting virkede så sindssygt trøstesløst. Jeg troede ikke, det nogensinde blev bedre, og jeg forstod pludselig, hvorfor hjertet er symbol på kærligheden, for det gjorde fysisk ondt i hjertet.

Oveni var Anne også knust over at miste troen på kærligheden. For når hun og den mand, hun elskede så højt, ikke kunne få det til at fungere, hvordan skulle det så nogensinde kunne lykkes? Så var der ikke noget håb.

– Min tro på, at hvis bare kærligheden var stor nok, så overlever man alt, brast.

LÆS OGSÅ: Jo, hjertesorg KAN faktisk gøre dig syg

Forståelsen holdt op

I begyndelsen talte Anne meget med venner og veninder. I timevis kunne hun endevende sin sorg, sine tanker og de mange spørgsmål, der ustoppeligt susede rundt i hende. Havde hun nu gjort det rigtige, hvorfor blev det ved med at gøre ondt, hvordan skulle hun nogensinde komme videre?

– Nogle forstod ikke helt, hvorfor jeg var så ulykkelig, når det var mig selv, der var gået, men generelt var min omgangskreds rummelig. Lidt efter lidt holdt forståelsen dog op, og det forstår jeg godt. Jeg sagde jo bare det samme igen og igen, og der skete ikke en skid.

Efter nogle måneder begyndte Anne at lægge låg på sig selv, og selv om de fleste morgener stadig forløb sammenkrøllede og med trillende tårer, virkede hun udadtil velfungerende.

– Jeg kravlede ud af badet, kom i tøjet, tog på arbejde og viste en cool facade. Men virkeligheden var, at jeg var sønderrevet og angst for, at det aldrig blev godt igen, husker Anne, der heldigvis havde en veninde, som ikke blev træt af at høre om det forliste forhold.

– Jeg fatter ikke, hvor hun havde det overskud fra, men hun blev ved med at lytte og spørge – også selv om hun havde hørt det hele 10.000 gange før. Ikke nok med at hun sad og kastede Kleenex efter mig, når jeg havde brug for det, hun sørgede også for, at jeg kom ud så meget som muligt, når det var allersværest.

Det er en kamp

Ifølge terapeuten Guy Winch er det alment accepteret, at der er en periode, hvor man sørger over sit brud, men akkurat som Anne oplevede det, er det gerne kun til en vis grænse, omgivelserne udviser forståelse.

– Det kan selvfølgelig være svært for dem at se, at du har det skidt, men de kan også blive frustrerede over, at du ikke tager imod deres hjælp eller lytter til deres gode råd. De synes, du skal videre, og at det er fjollet, du bliver ved med at søbe rundt i dårligdom.

Men når man står med hjertet knust, er det ikke altid så ligetil.

– Det kræver en enorm indsats at komme sig over hjertesorg. Der er ingen nem løsning, og det er heller ikke noget, der heler sig selv, så det nytter ikke noget at læne sig tilbage og vente. Det er dig selv, der skal tage kampen op. Det er lidt ligesom at gå til fysioterapi. Det er kedeligt, krævende og drænende, og så tager det lang tid, før du mærker resultaterne. Men de kommer, lover Guy Winch.

Kontakten er et fix

Da Anne og ekskæresten gik fra hinanden, var det svært at afbryde al kontakt. Dels var der mange fælles venner, dels arbejdede de begge to inden for samme fag. Kort efter at de var gået fra hinanden, fik de ovenikøbet fælles arbejdsplads, og det betød, at de var tvunget til at dele dagligdag, kollegaer og fester.

– Både ud fra mine egne og mine venner og veninders forliste forhold kan mit 40-årige jeg jo godt se i dag, at det eneste, der hjælper, er at afskære kontakten. Hvis forholdet bare løber ud i sandet, og man stadig er venner, eller der er børn involveret, er det selvfølgelig fint at fortsætte forbindelsen, men hvis der er sorg indblandet, så skal man sgu lade hinanden være. Men jeg tror, det er ret klassisk og menneskeligt at opsøge sin eks i en eller anden grad.

– For mig var det dog meget skizofrent, for på den ene side lå jeg og græd af hjertesorg, på den anden gik jeg på arbejde og lod, som om alt var fint. Det var ren overlevelse, og de gange vi ikke holdt afstand, endte det altid med, at vi blev uvenner, eller jeg sad og hulkede i bilen. For vi skulle jo ikke være sammen, det vidste jeg godt.

Anne bliver stille, inden hun får sat ord på tankerne.

– Det må faktisk være lidt ligesom at tage stoffer eller være alkoholiker. Mens du sidder dér med flasken, føles det så godt og så rigtigt, men det er i virkeligheden så dumt. Det er nok også sådan, éns omgangskreds oplever det, for de kan jo soleklart se, hvordan man falder i igen og igen.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Jeg kan ikke komme mig over min eks

Husk det dårlige

Sammenligning med misbrug bruger terapeuten Guy Winch også. Undersøgelser viser nemlig, at når vi mister nogen, vi holder af, reagerer vi på samme måde, som hvis vi er misbrugere på afvænning.

– Vi ved alle sammen godt, at en heroinmisbruger vil gøre alt for at få sit fix, og det er de samme desperate mekanismer, der træder i kraft, når vi oplever ulykkelig kærlighed. Så når du har fået dit hjerte knust og sender 75 sms’er til din ekskæreste i timen, så er det slet ikke så vanvittigt, som det lyder. Du har brug for at få det fix, for at få den kontakt og for at mærke en forbindelse.

Winch er imidlertid overbevist om, at det er afgørende, man afbryder al kontakt til sin tidligere partner.

– Det kan selvfølgelig være svært i de situationer, hvor I har børn sammen eller deler arbejdsplads, men du kan stadig aktivt vælge at minimere kontakten frem for at opsøge den. Tænk hele tiden på, hvad der er godt for dig i sidste ende – ikke hvad der føles rigtigt lige nu og her.

– I det hele taget skal du stoppe med at køre i ring og i stedet acceptere, at det er slut. For både håb og søgen efter forklaringer kan forsinke din heling, og hver gang du går tilbage i det mønster og enten har kontakt med din ekskæreste eller begraver dig i en endeløs strøm af spørgsmål, holder du liv i sorgen. Det bliver dit fix at finde tilfredsstillelse i jagten på forklaringer og svar, men hvad nu hvis der ikke er nogen svar at finde? Så kæmper du videre for ingenting uden at komme nogen vegne.

Guy Winch har flere bud på foranstaltninger, der kan hjælpe dig med at bekæmpe den opslugende sorg.

– Ud over at afbryde al kontakt og indstille alt håb, er det helt grundlæggende, at du erkender, at det ér og bliver en kamp.

Men hvordan tager man den kamp op, når man dårligt nok kan komme ud af nattøjet og overvejer at tegne livsabonnement på mirakelmasker, der kan skjule forgrædte øjne?

– Du skal tvinge dig selv til komme ud. Det er bedre end at sidde og bebrejde dig selv, at du ikke kommer nogen steder, for det får du det kun dårligere af. Og hvis du har en tendens til at sætte din eks op på en piedestal, så drop det. Selvfølgelig var der gode tider, men der var helt sikkert også dårlige, og dem skal du huske dig selv på. Du bliver ganske simpelt nødt til at ændre din opfattelse af, hvordan din partner var. Det er der nogle, der har det svært med, fordi de ikke vil dæmonisere deres eks, men gør det som del af en taktik. En taktik, der er med til at binde den kæmpeknude op, der binder dig fast til forholdet og smerten.

Det går over

Annes tro på livet var svingende, og selv om hun havde sin tålmodige veninde stående i kulissen, blev det ingen ringere end sangerinden Lina Rafn, der var med til at give Anne håbet om, at alt nok skulle blive godt igen.

– Jeg havde helt tilfældigt set et interview med Lina Rafn, hvor hun forholdt sig meget alvorligt til emnet kærestesorg og netop skelnede det fra et almindeligt brud. Med stor tyngde blev hun ved at gentage, at det går væk: ”Det tager halvdelen af længden på forholdet, men det går væk, selvom du ikke tror det nu”, sagde hun. Det lyder måske mærkeligt, men det blev min redning. Hun var en kvinde, der tydeligvis havde været der, og hendes forsikring blev mit halmstrå. Jeg blev ved med at messe det for mig selv: Det går over, det går over, det går over. Og det gjorde det.

Hvornår gik det over?

– Det gjorde det faktisk efter halvdelen af forholdets længde – halvandet år. En morgen vågnede jeg op uden at tro, at jeg ville dø af sorg. Der blev flere og flere glade øjeblikke, og jeg kunne bounce videre, selv om jeg måske blev ramt af tristhed. For mig gjorde det også en forskel at dyrke yoga, og jeg har flere gange siden oplevet, at yoga forløser og opløser. Men hvis man er til badminton, er det sikkert også godt – min erfaring er bare, at det er vigtigt at få kroppen med, når man bliver ramt emotionelt.

Hjælp til kærlighed

Troen på kærligheden har Anne genfundet med årene.

– Jeg har lært, at selv den største kærlighed kan have brug for hjælp – især hvis man er ung. I dag véd jeg, at begge parter bringer deres egen historie og deres egne traumer med ind i forholdet, og det kræver modenhed at håndtere – og måske hjælp fra en terapeut. I det hele taget tror jeg, det er godt givet ud at få et par professionelle øjne på sit forhold indimellem for at få hjælp til at forstå hinanden og bryde eventuelle mønstre, som ikke fungerer.

Anne kan nu stadig tænke tilbage på forholdet og ekskæresten.

– Hvad nu hvis vi havde mødt hinanden på et senere tidspunkt i livet, eller hvis vi var gået i terapi, men det er alt sammen efterrationalisering. Livet går videre, og jeg er oprigtig talt dybt taknemmelig for at have oplevet den form for kærlighed, som går forud for kærestesorgen. Det kan lyde påtaget, men det ér jeg virkelig, for det sker måske én eller to gange i livet – og nogle oplever det aldrig. Jeg er også enormt glad og taknemmelig over, at han har genfundet den type kærlighed med en anden kvinde efterfølgende.