https://imgix.femina.dk/media/article/malou-aamund-portraet.jpg
Annonce
Karriere og penge

Malou Aamund: ”Som kvinder har vi været vant til at definere os ud fra, hvad vi er for andre.”

2. april 2020
af Aller Creative Studio, annonce for Gyldendal
Foto: Franne Voig
Gennem sine 20 år i erhvervslivet har direktør og bestyrelsesformand Malou Aamund oplevet meget snak, men kun lidt udvikling i kvinders rolle på arbejdsmarkedet. Problemstillingen er blevet omdrejningspunktet i hendes debutroman.
https://imgix.femina.dk/gf_logo-beskaaret_0.jpg

To kvinder med samme udgangspunkt møder to vidt forskellige skæbner, der er formet af de valg, de har truffet på vigtige tidspunkter i deres liv, i Malou Aamunds debutroman ’MARIA’.

Motivationen og inspirationen til romanen er fundet i Malou Aamunds egne erfaringer fra erhvervslivet.

- Jeg havde gennem mine mange år i erhvervslivet set de samme benspænd, de samme mønstre og spildte kvindeliv. Det gjorde indtryk på mig, hvor svært kvinder har haft det med at få det bedste ud af deres liv uden væsentlige personlige omkostninger. Og så har jeg altid selv læst meget og oplevet, hvordan jeg gennem litteratur har lært andre mennesker bedre at kende. Så det var naturligt for mig at bruge det greb til at folde temaet ud, siger Malou Aamund.

De store valg og svære beslutninger

’MARIA’ tager udgangspunkt i en 40-års fødselsdag og de uundgåelige og svære beslutninger, som de to hovedkarakterer, Maria og Maria, står overfor – både i deres karriere og i deres privatliv.

Malou Aamund begyndte at skrive bogen, da hun selv var blevet 40 år, og selv om det måske ikke var skrevet i stjernerne, at en af Danmarks mest markante erhvervsledere skulle springe ud som forfatter, så håber Malou Aamund, at bogen kan stimulere en større selvbevidsthed.

- Mit ønske er, at vi alle skal være mere bevidste om konsekvenserne af de valg, vi træffer. Ved at beskrive to yderpoler af kvinders karakterer håber jeg på at gøre spillepladen større og provokere læseren til selv at tænke, hvordan de ville have reageret i de situationer. Man vil ikke ønske sig deres liv, men vil kunne genkende hovedpersonernes livsvalg.

Malou Aamund har ikke skrevet bogen for at være belærende, for hun ved godt, at hun ikke har det endegyldige svar på udfordringerne.

- Kerneudfordringen er at undgå at have et valg mellem at være noget for sig selv og være noget for andre. Som kvinder har vi været vant til at definere os ud fra, hvad vi er for andre. Det er en svær balance og en konstant kamp at gå efter sine egne drømme uden at føle at man svigter andre, siger Malou Aamund.

- Der er forskellige veje for alverdens Maria’er. Men jeg håber, at jeg kan være med til at øge indsigten ved at skrive en historie om to kvinder, der er hinandens modpoler blandt andet på grund af de valg, de træffer.

https://imgix.femina.dk/forside-maria-af-malou-aamund-beskaaret.jpg

'MARIA' af Malou Aamund, kan købes online her

Om ’MARIA’

’MARIA’ er en roman om de livsvalg vi træffer i feltet mellem ungdom, familie og karriere, og hvordan de former os som mennesker.

Vi følger to kvinder på deres 40-års fødselsdag, deres tanker om den runde dag og de uundgåelige og svære beslutninger, de hver især står overfor.

For denne morgen afleverer Maria og Maria deres børn i institutioner og går en uvis fremtid i møde. Den ene Maria har netop fundet ud af, at hendes mand er hende utro. Den anden Maria er lige blevet degraderet fra sin høje stilling og kan ikke finde ud af at fortælle det til sin mand, som netop beundrer hende så meget for hendes succes.

Læs også