https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/november/jobjagt-prim.jpg
Karriere og penge

Jobjagt: Er du altid overkvalificeret?

26. november 2013
af Karriererådgiver Anne Marie Valentin
foto: All Over og Privat
Har du én gang haft et lederjob, og vil du af den ene eller anden grund gerne bytte det ud med noget uden ledelsesansvar, så vil du tit opleve, at det kan være meget svært at få. Især hvis ikke du får rettet dit CV til. Læs med her …

For nogen tid siden havde jeg en meget interessant snak med en jobsøgende leder.

OM ANNE MARIE VALENTIN

Jeg hedder Anne Marie og er Oestrogens karriererådgiver.

Jeg ejer www.intojob.dk som hjælper mennesker videre i karrieren.

I 2010 sagde jeg mit job op, fordi det ikke længere stemte overens med mine værdier og prioriteter. Jeg oplevede mig selv gå på job hver dag og ikke være glad. Derfor sagde jeg mit job op og blev selvstændig.

I dag har jeg en strålende forretning og rådgiver (mest) kvinder ift. deres fremtidige karrierevalg. - Uanset om de er opsagt eller blot i tvivl om de er på deres rette hylde. De fleste af mine kunder vælger et karrieretjek midt i karrieren for at sikre, at de er på vej det rigtige sted hen.

Jeg har de sidste 13 år arbejdet med karriererådgivning i forskellige virksomheder.
Derudover er jeg uddannet NLP Master, certificeret coach samt Passion-coach.

Jeg glæder mig til at udfordre dig og være din sparringspartner i dit Karriere-univers samt give dig nye begreber og input ifht din karriere og dit jobliv.

Tilmeld dig evt. mit nyhedsbrev her og få flere gode råd og muligheder.

Til hendes store frustration var det trods mange ansøgninger og samtaler endnu ikke lykkedes hende at finde et nyt job, efter at hun for snart et år siden var fratrådt sin stilling som leder.
Hun havde søgt mange jobs og var indstillet på, at hun ikke nødvendigvis skulle være leder igen. Hun havde en idé om, at hun gerne ville arbejde som konsulent og bruge sine erfaringer fra sin lederkarriere.

Desværre havde hun en fornemmelse af, at hun blev mødt med fordomme om, at hun ville gå efter lederens job, og at hun udelukkende søgte "nedad" i hierakiet som en venteposition, indtil et nyt lederjob vil byde sig.

Det blev selvfølgelig aldrig sagt eller skrevet direkte, men det var helt klart den fornemmelse, hun havde, når hun havde været til jobsamtaler.

Hvad sælger du dig som?
Rekrutteringskonsulenterne skal selvfølgelig finde den bedst egnede kandidat til jobbet, og der følger ofte udfordringer med, når man ansætter en tidligere leder i et ikke-lederjob, specielt hvis CV'et ikke tilpasses det job, du søger! Det er der rigtig mange, der ikke gør, og derfor bliver det endnu sværere at søge "nedad" og komme til samtale.

Moralen her er: RET ALTID DIT CV TIL EFTER DEN STILLING, DU SØGER! PUNKTUM.

Der er masser af gevinster ved at ansætte en tidligere leder i et job - det er bare dig, fru eks-leder, der skal hjælpe dem, du søger job hos, med at "forstå" det!

Det er DIT job at forklare dig…
Du skal ALTID forklare i dit ansøgningsmateriale, hvad dit motiv er for at søge jobbet - ellers gætter de selvfølgelig! Ofte er vi som jobsøgende selv med til at skabe "usikkerhed" og "fordomme" hos dem, der skal ansætte og det er helt sikkert ubevidst.

Nu VED du det, så nu KAN du handle anderledes. Og hvis du har brug for hjælp i den anledning, så tag fat i undertegnede og få hjælp!

Du skal fremstå attraktiv; ikke "bedrevidende" og overkvalificeret. Fordomme vil forekomme, men du kan afhjælpe dem - det er DIT job som jobsøgende og er uhyre vigtigt.
Hvis du ønsker at kravle "nedad" karrierestigen, er det afgørende, at du nedtoner dit ansøgningsmateriale ved at skrue ned for lederkvalifikationerne og op for de kompetencer, som stillingen kræver.

God jobjagt!

Anne Marie


Hvilke jobs skal du gå efter?

Se mere her

Læs også