https://imgix.femina.dk/media/article/matilda1png.png
Liv

Hun afslørede Sveriges største MeToo-skandale: ”Det var smertefuldt for dem at indse, at hjernen bag var noget så simpelt som en kvindelig journalist”

30. oktober 2020
af Katrine Rosenbæk
Foto: Marie Hald, Ritzau/Scanpix
Hvordan er det at være en ung kvinde, der dissekerer en voldtægtsmands magt og dominans i Sveriges kulturelle flagskib? Og kan danskerne lære noget af svenskerne, når de nu tre år senere konfronteres med MeToo?

Natten til 22. november 2017 sov Matilda Gustavsson ikke. I stedet stirrede hun ud i luften i sin lejlighed, når hun ikke gik ud på altanen for at ryge.

Dagen efter skete det, hun hele tiden havde frygtet ikke ville ske.

Dagens Nyheter, Sveriges største morgenavis, hvor hun stadig i dag arbejder som kulturjournalist, bragte artiklen, hvor hun afslørede Sveriges største MeToo-skandale. 18 kvinder stod frem.

De var gennem årtier var blevet udsat for sexchikane og overgreb af en mand, der blev kaldt for ”kulturpersonen” i artiklen, og som i virkeligheden hedder Jean Claude Arnault.

Matilda Gustavsson lå søvnløs natten op til udgivelsen, fordi hun frygtede, at artiklen ville forsvinde ud i intetheden. Hun frygtede, at afsløringen straks efter ville blive erstattet af endnu en nyhed, at den ville glemt, og at verden ville fortsætte, som om intet var anderledes.

Men med Matilda Gustavssons afsløring blev alt anderledes.

Den fremprovokerede et jordskælv, der fik det til at vælte ud med MeToo-historier fra alle samfundslag i Sverige, og den sendte rystelser gennem det svenske kulturliv.

Nu, tre år senere, er den samme revolution ved at fæstne sit greb i danskerne. Det er derfor, jeg taler med Matilda Gustavsson. Kan danskerne lære noget af svenskerne? Og hvordan er det egentlig at være en ung kvinde, der afslører en voldtægtsmand?

Først må vi have svar på, hvem Jean Claude Arnault er, og præcis hvor stor betydning Matilda Gustavssons undersøgelse fik.

Sådan en, der ragede på kvinder

Jean Claude Arnault var kunstnerisk leder på kunstscenen Forum, som han drev med sin kone, Katarina Frostenson, der er en af Sveriges mest prominente forfattere.

På Forum var der digtoplæsninger, udstillinger og koncerter, og hvis du først havde optrådt eller udstillet på der, kunne det blive din adgangsbillet til videre opstigning og anerkendelse i det kunstneriske miljø.

Jean Claude Arnault var også tæt knyttet til Det Svenske Akademi, som hvert år uddeler nobelprisen i litteratur, og som hans kone, Katarina Frostenson, var medlem af. Akademiet støttede årligt Forum økonomisk, og Jean Claude Arnault blev vicevært for akademiets lejlighed i et af Paris’ finere arrondissementer.

Det blev grundlagt i 1786 og står under kongens beskyttelse. Akademiet har 18 medlemmer, som sidder livet ud, og dets formål er at fremme svensk litteratur og sprog, og derfor er medlemmerne også forfattere og personer med litterær tyngde og baggrund.

Hvert år, når nobelprisen i litteratur skal uddeles, rettes hele verdens blik mod den svenske hovedstad. Det Svenske Akademis position som svensk åndslivs absolut mest magtfulde institution kan ikke overvurderes.

https://imgix.femina.dk/jeanclaude1png.png

Jean Claude Arnault er franskmand og født i Marseille. Her er han iført håndjern under retsagen mod ham.

Matilda Gustavssons undersøgelse førte til, at Det Svenske Akademi splintredes, da Jean Claude Arnaults årelange infiltrering i akademiet og overgreb på kvinder blev afsløret.

Flere medlemmer forlod akademiet i protest, og Katarina Frostenson forlod det også. Man vurderede blandt andet, at hun havde forbrudt sig på akademiets vedtægter ved at sladre til sin mand, som flere gange havde lækket, hvem der stod til at vinde nobelprisen.

Jean Claude Arnault? Alle, der kendte ham, var vant til at se ham rage på kvinder, mens Katarina Frostenson så til. Han var typen, kvinder blev advaret mod at komme for tæt på. Han blev idømt to og et halvt års fængsel for to voldtægter, som han har afsonet.

Forum lukkede, og han blev frataget den ridderordning, som Sveriges konge ellers havde tildelt ham i 2015 for sit arbejde.

Nobelprisen i litteratur blev ikke uddelt i 2018, hvilket ikke var sket siden Anden Verdenskrig. Man vurderede, at tilliden til akademiet lå på et meget lille sted.

Artiklerne førte derudover til, at Matilda Gustavsson fik flere henvendelser fra kvinder, der også havde oplevet overgreb fra Jean Claude Arnault. I alt samlede hun vidnesbyrd fra over 30 kvinder.

Imens skrev medier verden over om skandalen i Det Svenske Akademi og Jean Claude Arnault.

Hvorfor mødtes de med ham igen?

Det hele kunne lade sig gøre på grund af MeToo og de afsløringer, der var begyndt at tikke ind om Harvey Weinstein i USA i efteråret 2017 under den første MeToo-bølge, mener Matilda Gustavsson.

- Hvis jeg havde forsøgt at få kvinderne til at fortælle om overgrebene før MeToo, tror jeg, det havde været umuligt. Men for første gang i historien kunne kvinders anklager få konsekvenser for de anklagede mænd — og ikke kun for kvinderne, hvilket historisk har været tilfældet.

For mange af kvinderne gav det altså pludselig mening at fortælle om det traume, de ellers havde været tavse om eller forsøgt at bortforklare alvoren af.

- De kunne se, at hvis de fortalte om deres overgreb, kunne de måske forhindre, at flere skulle blive ofre for Jean Claude Arnault, siger Matilda Gustavsson.

Det er meget at bede om: Forestil dig, at du blev voldtaget for 20 år siden, og nu ringer en journalist, en fremmed, og beder dig fortælle om det overgreb, du måske har tiet ihjel, lige siden det skete.

Matilda Gustavsson tror, at hendes køn gav hende en fordel i forhold til at lykkes med at skabe den tillid, det kræver, for at få kvinderne til at grave disse traumer frem.

LÆS OGSÅ: "Vi står midt i den tredje store kvindebevægelse. Men flere mænd mener, at ligestillingen er gået for vidt"

- Så mange kvinder har de her oplevelser tilfælles, selvom vi ikke har oplevet præcis det samme. Jeg talte aldrig om mine egne oplevelser, men jeg tror, de kunne fornemme, at jeg vidste noget om det, de fortalte om.

Matilda Gustavsson mener, det er nemmere som kvinde at forstå en overgrebssituation fra kvindens perspektiv, fordi man selv bærer en flig, stor eller lille, af de erfaringer.

- Man er mere åben for, hvordan virkeligheden ser ud, og hvordan overgrebene kan foregå. Tilbøjeligheden til at droppe historien som en overgrebshistorie, fordi kvinden mødes med ham igen — hvad mange af kvinderne gør — er mindre. I stedet er der en vilje til at forstå psykologien: Hvorfor mødtes de med ham igen, hvorfor opførte de sig ikke som ”det perfekte offer” og kæmpede imod, hvorfor sagde de ikke fra?

En nyttig idiot

Du skriver også i din bog, hvor du opruller hele undersøgelsen, ”Klubben – en undersøgelse”, at du er på avisen og betragter dine mandlige kolleger og tænker, at de mangler konkret viden?

- Ja, de mener, sagen er vigtig, og at det åbenlyst ikke er okay at chikanere nogen, men de mangler konkret viden om det.

Det kom til udtryk på et redaktionsmøde efter afsløringerne af Harvey Weinstein, hvor journalisterne talte om, hvorvidt det samme kunne ske i Sverige. De talte om rygter, og mens alle hendes kvindelige kolleger havde hørt historier, havde ingen af hendes mandlige kolleger hørt nogle historier.

- Det var meget tydeligt: Det er, som om vi lever i parallelle verdener, siger Matilda Gustavsson.

https://imgix.femina.dk/matilda2png.png

I bogen ”Klubben – en undersøgelse” giver hun netop en præcis og nervepirrende rundvisning i den verden, hvor sexisme og overgreb trives. Det handler ikke først og fremmest om sex, men om magt, og det får Matilda Gustavsson også selv at føle, da hendes artikel udgives.

Katarina Frostenson, Jean Claude Arnaults kone, og Horace Engdahl, forfatter, medlem af Det Svenske Akademi og en af Jean Claude Arnaults tætteste beskyttere, formulerer en konspirationsteori.

Den går ud på, at Katarina Frostenson er den bedste poet og derfor befinder sig øverst oppe på en trone som en slags poesiens dronning. Men nogle unge aspirerende poeter — de 18 kvinder, der stod frem — vil have hende fjernet, så de opdigter Matilda Gustavssons artikler og går til Matilda Gustavssons mandlige redaktør.

Ifølge Horace Engdahl og Katarina Frostenson har redaktøren nemlig i lang tid forsøgt at infiltrere og overtage Det Svenske Akademi, og derfor er han ivrig efter at udgive artiklerne.

- Og derfor får de bare mig til at skrive under, som om jeg ikke er den rigtige journalist bag. Jeg er bare en nyttig idiot ifølge deres konspirationsteori, siger Matilda Gustavsson og griner let.

LÆS OGSÅ: "Hun oplevede MeToo på nærmeste hold i Sverige: Lad være med at gå efter manden"

Ifølge hende er teorien et produkt af magt.

- Det er for smertefuldt for Horace Engdahl og Katarina Frostenson at indse, at deres magt er truet af noget så småt og simpelt som kvinders påstande. At hjernen bag det er noget så simpelt som en kvindelig journalist. Det er for småt og for dumt. Derfor skaber de en større trussel, en større forklaring for en fjende, som de kan føle er værdig — som min mandlige chef.

Til manges overraskelse giver Horace Engdahl, som altså er en af Jean Claude Arnaults største støttere, et fire timer langt interview til Matilda Gustavsson om sagen.

- Jeg tror, det var umuligt for at ham at begribe, at jeg kunne have magt, for han tror, han ved, hvordan magt ser ud — og magten opfører sig ikke, som jeg gør, siger Matilda Gustavsson og forklarer, at hun altid lytter meget, når hun interviewer og stiller åbne spørgsmål i stedet for at skabe hårde konfrontationer.

Også nu er hun rolig. Hun tænker længe, før hun svarer langsomt på spørgsmålene.

Det gør hun også, da hun skal forholde sig til MeToo, som nu endelig har fæstnet sit greb i Danmark — tre år efter det samme skete i Sverige. Mens mange ærgrer og undrer sig over, at Danmark skulle bruge tre år på at gribe bolden, mener Matilda Gustavsson, at det kan være en god ting, at vi først griber den nu.

- Da MeToo ramte Sverige, var bevægelsen så stærk, at ingen turde kritisere den. Vi havde ingen levende debat om det, der skete, men det har I, og dog er det stadig en revolution, som har konsekvenser.

Matilda Gustavsson nævner Benny Fredriksson, som var teaterchef på Stockholms Stadsteater og begik selvmord i marts 2018, efter det svenske Aftonbladet havde bragt en række artikler om ham. I artiklerne blev han beskyldt for at have en ekstrem hård ledelsesstil og for at have udsat en medarbejder for sexchikane.

LÆS OGSÅ: "Maria glemmer aldrig udtrykket i sin chefs øjne, da han jagtede hende op ad trappen"

Men det viste sig, at Aftonbladet ikke havde dækning for påstandene, og det svenske pressenævn kvitterede med hård kritik af artiklerne for grove brud på de presseetiske regler.

- Derfor fik vi et backlash, hvor alle kritiserede MeToo. At I har diskussionen lige nu, tror jeg mindsker chancerne for et backlash, siger Matilda Gustavsson.

Det handler ikke om ham

Hun advarer også imod karaktermord, som den type der blev begået mod Benny Fredriksson.

- De skrev, at han var som en diktator, at han var en person uden sjæl og følelser. Han blev virkelig udskammet. For at undgå det skal man fokusere på den kriminelle opførsel og ikke dæmonisere dem som mennesker.

https://imgix.femina.dk/matilda3png.png

Men skal man nævne deres navne eller i stedet fokusere på kulturen? Det spørgsmål har været genstand for store diskussioner herhjemme.

- Jeg tror, at det er både og. Man beskriver personen og graver i, hvordan personen er blevet beskyttet af kultur og strukturer, siger Matilda Gustavsson.

Hun fremhæver et eksempel: I 1990’erne blev Jean Claude Arnault også anklaget for sexchikane, men Det Svenske Akademi og andre prominente figurer fra den kulturelle elite lavede en underskriftsindsamling for hans forsvar. Anklagerne gik i sig selv.

- Det er et meget konkret eksempel på, at hvis du beskriver en persons opførsel, er det ekstremt vigtigt samtidig at beskrive og udstille de magtfulde mennesker og institutioner, der omgiver personen og gør vedkommende magtfuld — i stedet for blot at portrættere Jean Claude Arnault som den her ene sindssyge person, siger hun.

Det er derfor, Jean Claude Arnault bliver kaldt for ”kulturpersonen” i Matilda Gustavssons artikel. Det, hun undersøger, handler ikke kun om ham, men den verden, hans magtmisbrug kan trives i.

Det er den samme verden, der nu er til forhandling i Danmark, hvor kvinder siger fra, og magtfulde mænd falder.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også