https://imgix.femina.dk/media/925f750d869e46f787294cdcd945a152.jpg
Selvudvikling

7 tips til overskud i familien

12. juni 2011
af Lene Rode
Foto: iStockphoto, Colourbox
Prioriter familien og skab rammer der giver overskud frem for konflikter og et hav af praktiske opgaver

"Det er nu eller aldrig!" hedder Lisbeth Fruensgaards nye bog. Hun mener nemlig, at det er på høje tid, at vi begynder aktivt at prioritere vores familieliv. En god hverdag har plads til, at alle i familien kan forfølge deres mål og drømme, og hvor der er tid og overskud til at være noget for både os selv og hinanden. Det er også en hverdag, hvor der leves i overensstemmelse med egne personlige værdier, og hvor den fælles dagsorden sættes af de drømme, mål og værdier, der gør sig gældende for den enkelte familie.

1. Styrk dit personlige fundament. Sæt dig ned, og skriv ned, hvad der er vigtigt for dig. Hvad er dine personlige værdier? Lever du efter dem? Går du den rigtige vej? Tag ansvar for din egen lykke.

2. Tag dig af dig selv, før du tager dig af din familie. Pas på, du ikke glider over i offerrollen. Gør noget aktivt for dig selv, så dit liv ikke bare handler om mand og børn. Hvad enten det er zumba, italiensk, meditation eller en weekendtur med veninderne, så gør noget ved det.

3. Kommunikér tydeligt. Det er ofte her, det går galt, fordi vi ser verden gennem vores eget filter, og modparten modtager gennem sit filter. Sørg for, at der er overensstemmelse mellem det, du gør, og det, du siger. Og lad være med at bruge hentydninger, sarkasme og gættelege.

4. Det, du ser i din familie, er en refleksion af dig selv. Du skaber dine egne omgivelser og har meget stor indflydelse på, hvordan det skal være. Jo mere positiv du er, jo mere får du tilbage. Og jo mere du brokker dig, jo mere utilfreds bliver din familie.

5. Arbejd aktivt med familiens værdier. Hvad er jeres fælles ledestjerne? Hvad går I ud i verden med? Hvilke værdier er vigtige for jer - f.eks. nærhed eller energi? Sæt tid af til at lave en drømmetavle eller et visionboard, der hjælper jer til at holde fokus på de ting, I gerne vil have. Det styrker jeres fælles familieånd, og børnene kan også være med.

Servietter

Spred hygge i hjemmet med
disse smukke dækkeservietter

6. Hold familieråd en gang om ugen eller bare en gang om måneden. Tal om, hvordan det går. Hvad er rigtig godt, og hvad kan blive bedre? Det giver jer en god fornemmelse for hinanden og behøver ikke at tage mere end en halv time hver gang. Sæt også mål for den kommende tid.

7. Plej parforholdet. Sørg for at fylde på jer som par, så I kan være noget for jeres familie. Vandstanden i jeres energibeholder må aldrig blive for lav, for så bliver lunten kort. Husk nærhed, kærlighed og det at grine sammen. Plus på den konto giver noget at tære på de dage, hvor det ikke er så sjovt.

Sådan tackler du bonusbørn

Sådan slipper du nemt om husarbejdet

Læs også