Renée Toft Simonsen
Brev til Renée

Brev til Renée: Min mand er mig utro med en 30 år yngre maratonløber

23. juni 2022
Af Renée Toft Simonsen
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
“Det lyder som en vild roman, men det er desværre barsk virkelighed.” Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Jeg har det ikke godt. For tre år siden opdagede jeg ved et tilfælde, at min mand var mig utro med en dame, som er cirka 30 år yngre end os.

Vi stod til at skulle fejre vores guldbryllup, og jeg var knust.

“Damen” var/er også gift og har fire børn. Det lyder som en vild roman, men det er desværre barsk virkelighed. Vi bor i samme lille by, og vi kan derfor ikke undgå at ses til diverse arrangementer.

Jeg har været meget vred, ja, lige ved at fortælle hele byen, hvordan de har bedraget mig i mindst to år. Men jeg har holdt det for mig selv.

Nu æder det mig op. Jeg kan ikke tilgive. Rent ud sagt hader jeg damen, som er en meget veltrænet maratonløber. Min mand siger, at det var en flirt, der gik over gevind, og at han elsker mig.

Men det samme er sket et par gange før i de 52 år, vi har været gift. Kan jeg stole på ham? Hvad gør jeg? Vi er begge to meget ungdommelige, og han er stadig en charmør.

Lige nu har jeg mest lyst til at gå min vej! Jeg døjer med en kræftdiagnose oveni, og jeg er i behandling. Føler mig så forfærdeligt nedværdiget og gammel ved siden af hans “dame”.

Giv mig et godt råd, please!

Kærlig hilsen

Den svigtede

Kære svigtede

Et godt råd, hmm, lige ud af posen: Jeg synes, du skal holde fast i, at I to elsker hinanden. I har været sammen i 52 år. Det, I har sammen, kan ikke og skal ikke ødelægges af en 30 år yngre maratonløber.

Min ærlige mening er umiddelbart, at du skal i gang med tilgive ham, og han skal i gang med at tilgive sig selv.

Når det så er sagt, er det, din mand ar gjort, slet ikke i orden. Det er en kæmpe fejl, og hvor har han været illoyal. Det, der er sket, kan aldrig gøres ugjort igen, men man kan tilgive, og man kan lære at leve med det.

Han har bedraget dig og smudset jeres forhold til, og du må have det så ganske forfærdeligt.

Oven i det er du syg, og det gør det absolut ikke bedre, og at hun er 30 år yngre og i jernform, gør det helt klart også meget værre – af en eller anden mærkelig grund.

Det er bare svært at miste sin ungdom og sin stramme hud. Det er en sorg at se ansigtet blive slidt og rynket og især sorgfuldt at mærke, hvordan kroppen ikke længere har de kræfter, den havde engang.

Så her står du. Her står han. Her står I to – sammen. Det sidste ord, “sammen”, er kodeordet for mig. For I er stadig sammen, og din mand vil ikke miste dig.

Og efter 52 års ægteskab må jeg sige, at der virkelig er noget at kæmpe for. 52 års historie kan aldrig skabes igen, og det er uendeligt værdifuldt.

Du skriver, at han har gjort det et par gange før i jeres ægteskab, og derfor er du i tvivl om, hvorvidt du kan stole på ham. For at være helt ærlig, så ved jeg ikke med sikkerhed, om du kan.

Men hvis I har været gift i 52 år, må I jo være omkring de 70 år eller mere, og når jeg tænker på den alder, så tror jeg et eller andet sted, at din mand må være ved at være ved enden af, hvad han kan præstere i forhold til utroskab, og hvis han ikke er der endnu, så er han i al fald på vej med syvmileskridt.

Det er muligt, han vil være utro igen, det kan ingen vide – ikke engang ham selv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du føler dig gammel ved siden af hans affære, og det er du jo også, idet hun er 30 år yngre. Men hvorfor skulle en, der er 30 år yngre end dig, på nogen som helst måde være mere end dig, bare fordi hun er 30 år yngre eller i bedre form?

Du hader hende, og det er forståeligt, men måske hader du mere, at du er ved at blive gammel? Måske har alle dine følelser ikke meget med hende at gøre?

I grunden virker hun ligegyldig, også for din mand. Det er hans svigt, der er svært. Hun er vel bare et symptom og en, der gjorde, at din mand i et kort øjeblik følte sig ung igen.

Og det er virkelig en kort stund, for hvad er to års affære over for 52 års ægteskab? Jeg svarer lige selv: Det er INTET.

Så jeg synes, du skal få snakket den her færdig med din mand. Jeg foreslår, at I får hjælp til det af en parterapeut, så I begge kan høre ordentligt, hvad den anden siger.

Du skal have et rum, hvor du kan græde og rase ud, og han skal lytte til din smerte og forstå, hvad det har gjort ved dig. Sammen med parterapeuten kan I begynde en vej imod tilgivelse og forståelse.

Det er sådan, at kærligheden er en beslutning, og så er det ellers hårdt arbejde resten af vejen. Hvis du stadig elsker ham, synes jeg, du skal gøre det hårde arbejde.

Det kan være at tilgive – det vil faktisk først og fremmest give dig selv fred. Hvorvidt din mand kan tilgive sig selv, må han så arbejde med.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.