Brev til Renée: Min mand er gået i stå, og jeg savner ligevægt i vores forhold

Kære Renée

Sagen er den, at min mand er gået helt i stå. Vi er begge 60 år, han arbejder stadigvæk, mens jeg er førtidspensionist.

Sex er en by i Rusland, og der er ikke nærvær i forholdet. Han bliver gødet og vandet med kærlighed og omsorg, men giver meget lidt igen.

Jeg savner at blive set og hørt og talt med om andet end hans arbejde og stedets kontroverser. Selvfølgelig vil jeg gerne høre og tale om det, men det fylder for meget.

Jeg vil også gerne fortælle, hvad jeg oplever, men det bliver der ikke rigtig lyttet til, så efterhånden siger jeg ikke så meget.

Han puster og stønner og ruller med øjnene, når jeg kommer med input. Han brokker sig og taler grimt, og jeg har sagt, at det vil give ham problemer på jobbet med den opførsel.

Det har han måttet sande, da flere kollegaer har undgået ham på det sidste. Jeg elsker ham trods alt, men jeg kan ikke regne hans følelser for mig ud.

Han siger, han elsker mig, men han vil ikke hjælpe med at løse vores problemer.

Jeg ordner alt herhjemme, og det er også okay. Men i sommer fik jeg en kold skulder i 14 dage, fordi jeg ikke havde sparet op til ferien, som han havde gjort.

Jeg havde sat penge ind på en opsparing til jul i stedet for.

Til sidst sagde jeg til ham, at hvis det fortsatte, så ville jeg ikke bo sammen med ham mere.

Så satte han sig ned og sagde, at han var dødtræt af, at jeg skulle bekræftes hele tiden, fordi jeg havde spurgt nogle gange, om han elskede mig.

Jeg føler ikke længere, jeg ved, hvem jeg selv er. Måske er det i virkeligheden mig, der er noget galt med?

Eller har du et bud på, hvorfor han er, som han er?

Kærlig hilsen

En kvinde, der leder efter ligevægti forholdet

Kære kvinde, der leder efter ligevægt i forholdet

Du skriver, at din mand er blevet muggen og har kontroverser med andre.

Du oplever ikke, at han er særlig lydhør eller kærlig, men at du prøver at være det. Alligevel skriver du, at det måske er dig, der kunne være noget galt med, og det forstår jeg ikke helt?

Hvad mon det kan være, du tænker, du gør galt?

Medmindre at det at længes efter ømhed, nærhed, kærlighed og opmærksomhed skulle betyde, at du er krævende, og at der dermed var noget galt med dig?

Du er gået på førtidspension, og deraf har du måske fået overskud til flere ting og især til samtale og samvær med din mand.

Han har derimod ikke det overskud, fordi han stadig arbejder.

Derfor matcher I lige nu ikke hinanden så godt på det punkt. En med meget tid og en, der arbejder – måske også for meget?

Jeg kan ikke vide præcis, hvorfor han pludselig er, som han er, men jeg kan sige, at ofte, når mennesker bliver vrede og sure og ikke har overskud, så er det, fordi de er pressede på en eller anden måde.

Måske er din mand presset af sit arbejde, måske ønsker han også, at han kunne gå på førtidspension?

Måske er han bare træt af at være der, hvor han er, eller oplever en periode med stress, som er svær for ham at snakke om.

Vi mennesker kan have alle mulige overbevisninger om, hvordan vi skal være stærke og dygtige, og hvis han lige nu ikke oplever sig stærk og dygtig, men derimod i underskud og stresset, så kan det komme ud som surhed, vrede, tilbagetrækning fra samvær og sex etc.

Det behøver ikke betyde, at han ikke elsker dig.

Det er rigtig svært at være i et ægteskab, hvor den ene part trækker sig væk fra den anden, uden at man helt kender grunden.

Især er det svært, hvis den, der trækker sig væk, ikke engang selv helt ved, hvad der trykker, og ikke er åben for at tale om det. Problemet ser ud til at være jeres manglende kommunikation.

I har været sammen i mange år, I kender hinanden ud og ind, og jeg er sikker på, der er masser af kærlighed mellem jer, men I har brug for at få renset luften og talt ud.

Det er selvfølgelig svært at få talt ud og renset luften, hvis den ene part ikke har lyst til at deltage, men måske er der en grund til, han ikke har lyst.

Måske oplever han dine følelser som et angreb på ham.

Så hvordan får du ham i tale? Jeg tror altid, man kommer længst med den kærlige tilgang.

Det betyder, at man så vidt muligt skal undgå at være bebrejdende og kritiserende. Den slags får altid andre mennesker til at trække sig væk.

Gå til din mand, og bed, om ikke I kan sætte en time eller to af til at snakke, og når I så sætter jer ned sammen, så vær positiv og anerkendende over for ham, og fortæl, at for dig handler det om, at du længes efter nærhed og kærlighed i jeres ægteskab, fordi du elsker ham.

Spørg ind til, hvad han tænker, og lyt. Hvis du mærker følelsen af afvisning og tristhed over noget, han siger, så forsøg at blive i de følelser uden selv at trække dig væk fra ham eller blive bebrejdende.

De udfordringer, der er i jeres ægteskab, er der to mennesker, der kan løse, og det er dig og din mand.

Det vil kræve tålmodighed og kærlighed fra jeres begges side, men en af jer er nødt til at lægge ud og lægge linjen.

Da det er dig, der er opmærksom på, at tiden er til forandring, så er det nok dig, der må begynde den forandring.

Så prøv og prøv igen og igen, bed ham om at tale med dig, træk dig ikke væk, når han afviser, men hold fast i dit behov, og hold fast i, at I er nødt til at få talt sammen.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.