Brev til Renée: Jeg giftede mig med en mand i desperation

Kære Renée

Det her kommer til at lyde så egoistisk, for det er det. Men det er også gået hen og blevet et livsvilkår for mig, som jeg bliver mere og mere fanget i og ked af det over.

Jeg giftede mig med en mand i desperation. Jeg giftede mig med ham, der elskede mig, men som jeg aldrig har været det mindste forelsket i.

Med tiden er jeg kommet til at holde af ham.

Han er et godt menneske, som på alle måder fortjener at blive elsket. Han er far til mine to børn, og vi har et ganske fint samarbejde og hygger os ofte.

Men jeg er ikke fascineret af ham og har aldrig været det. Vi mødte hinanden, da jeg var 26 år, og jeg var næsten lige blevet forladt af mit livs store forelskelse.

Forud for dette bekendtskab gik en række desperate forsøg på at få en kæreste. Jeg manglede tryghed. Mine forældre blev skilt, da jeg var 19 år, og min mor lagde ikke skjul på sin væmmelse ved min fars kærtegn.

Siden hen har hun fortalt mig, at hun giftede sig med min far, fordi hun var bange for aldrig at blive gift. Den fejl gentog jeg. Jeg vil efterhånden hellere være alene end sammen med ham.

Jeg tænker, at jeg ligger, som jeg har redt. Og så må jeg bare bide i det sure æble og leve med ham, indtil børnene er så store, at de flytter hjemmefra.

Jeg har det virkelig skidt med den sure mand, jeg er gift med. Og eftersom han ikke altid har været sur, tænker jeg, at han egentlig også har det skidt med mig.

Jeg er efterhånden så gammel, at jeg ikke kan tiltrække nogen ny mand, og jeg er i øvrigt heller ikke selv specielt attraktiv.

Kan situationen vendes rundt? Skal jeg kigge mere indad? Er der mon løsninger, jeg ikke har tænkt på?

Kærlig hilsen

Mig

Kære Dig

Jeg er sikker på, der er løsninger, du ikke har tænkt på, og helt sikkert også løsninger, jeg ikke kommer i tanke om her.

Jeg tror heller ikke, jeg kan servere en løsning, men det, jeg kan gøre, er at reflektere over det, du har skrevet, og dine udfordringer.

Måske kan du bruge mine refleksioner som inspiration til at begynde at skabe forandring i dit liv?

Hvorvidt dit ægteskab skal afsluttes, kan jeg ikke svare på, men noget skal der ske. I har det ikke særlig godt sammen, han er blevet sur og doven med årene, og du er tilsyneladende kun sammen med ham, fordi du synes, det er uoverskueligt at blive dig selv?

En af de ting, jeg tænkte på, der kunne holde dig fast, mens jeg læste dit brev, kunne være det billede, du har af dig selv.

Den måde, du beskriver dig selv på, leder mine tanker hen på lavt selvværd. Er der noget, der kan holde en kvinde nede og fast i et forhold, så tror jeg, det er lavt selvværd.

Hvis du ikke føler dig noget værd, myldrer der tanker rundt om, hvem der så ville have dig.

Jeg tænker også, at angsten for at skulle indlede et nyt forhold kan holde dig tilbage, da det er sårbart at blotte sig for et nyt menneske både fysisk og psykisk.

Du skriver selv, at du er blevet for gammel til at tiltrække en ny mand, og det var derfor, jeg kom til at tænke på de her ting. Jeg forstår, det kan være angstprovokerende at forlade det, som er trygt, men måske er tiden kommet til, at du bliver modig?

Modig behøver ikke betyde kæmpestore uoverskuelige omvæltninger. Modig kan også være stille og roligt at begynde at se indad og få øje på dig.

I den proces kunne det være en idé at finde en psykolog, hvor du kan få hjælp til at få kigget på det, som er derinde.

Du ser ikke positivt på dig selv, og det kunne være første skridt at forsøge at ændre på. En anden måde at hjælpe sig selv i gang med udvikling og forandring er også at begynde at bevæge sig, hvor man tager ejerskab over sin tid og sin krop.

Måske kunne du begynde at gå i fitnesscenter?

Det at bevæge sig giver både et mentalt overskud og også en dejlig følelse i kroppen.

Det giver god samvittighed, og som en bonus bliver man mere energisk. Dine tanker former dine handlinger, og dine handlinger former dine tanker.

Hvis du har givet op på forhånd i tankerne, er det klart, der er meget langt til handling. Når noget, man ønsker, synes uoverskueligt, er det altid en god idé at sætte nogle mindre delmål.

Så mit råd til dig skal være: Begynd en forandring i dig selv i det små, og gør det på din egen måde. Sæt dig små delmål, som du ved, vil gøre dig glad.

Bliv stædig og hold fast i det, du beslutter dig for at ændre. Jeg tror, de små forandringer gør de store, og måske bliver det sådan, at din mand får øje på det, der sker for dig, og følger trop.

Måske kan I finde hinanden igen?

Og hvis ikke det bliver sådan, så kan det være, at du med tiden får styrke og selvtillid nok til at træffe den beslutning om dit ægteskab, som er rigtig for dig.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.