Farverne er tilbage for fuld kraft i boligen, men du behøver ikke at male alle dine vægge i regnbuens farver for at hoppe med bølgen. Sæt accessories og maling i klare farver sammen med møbler i neutrale farver for en stor effekt.
Torsdag, 9. februar 2017 - 10:09 - Af Nadja Wehlitz Foto: Pernille Enoch
Mal sædet på en skammel og oplev, hvordan den lige pludselig bliver et andet og mere iøjnefaldende møbel. Mix med billeder og accessories i kontrastfarver.
Farve på stoleben kan gøre meget og give et helt andet udtryk.
På billedet: Blå maling, 2477, fra Flügger. Spisestuestol i polster fra Sofakompagniet. Plaid fra Stilleben.
2 / 8
Pift puden op
Pift dine puder op med små farverige kvaste. Lav kvastene i bomuldsgarn eller broderigarn. Sy dem fast, eller sæt dem fast i hjørnet af puden med en lille sikkerhedsnål.
Nogle gange får man lyst til at bruge ting, bare fordi de er pæne. Sådan er det med disse blyanter, som har fået et ekstra tvist med masking-tape i fine farver.
På billedet: Blyanter, viskelæder, notesbøger, lineal, manilakort og masking-tape fra Hay.
4 / 8
Fut i kontoret
Sæt farve på kontoret med enkle midler. Lav for eksempel et skrivebord af en træplade, du maler sort, og et et par billige bordbukke i træ, som du maler i en fræk farve. Supplér med større eller mindre ting med farve på.
På billedet: Bordplade med sort laminat og bordbukke fra Trævarefabrikernes Udsalg, bordbukke er malet med 1405 fra Flügger. Metalbakke til papir fra Ferm Living. Lampe, krus, penholder og opslagstavle fra Hay. Lille vase og små kopper fra Arhøj. Lyserød tekande fra Stilleben, kontorstol Engelbrechts. Væggen er malet med 5503 fra Flügger.
5 / 8
Farveeffekter
Skab farveeffekter i dit hjem med maling. Mal f.eks. et felt under et par knager. Markér feltet på væggen med malertape, mal feltet i en farve, og fjern malertapen. Sæt knagerne lidt tilfældige steder i det malede felt.
Sæt farver på dine krukker, og fyld dem med grønne planter. Du kan også bruge en gammel kop eller vase, som du maler. Det nemmeste er at bruge spraymaling, men husk at bruge det udendørs og med afdækning.
På billedet: De to forreste krukker er fundet i en genbrugsbutik. Spraymaling fra Panduro Hobby. Lille skål fra Stilleben. Krus med blå glasur fra Arhøj.