diy
Stil

DIY: 4 nemme idéer med vandrør

4. januar 2017
af Mette B. Seerup.
Når vinterkulden tvinger dig inden døre, er det oplagt at bruge weekenden på et lille hyggeligt gør det selv-projekt. Derfor har vi samlet 4 nemme DIY-idéer, som kan laves på en enkelt dag, og som alle vil give din indretning et råt og cool tvist.

DIY: 4 NEMME OG SMARTE IDÉER MED VANDRØR

Rå lysestageMed fittings til vandrør kan du på ingen tid lave din egen personlige lysestage til de vinterkolde aftener. Stagen kan udformes på mange måder og males i lige den farve, som passer ind i dit hjem.
https://imgix.femina.dk/1752-diy-vandroer-1.jpg
Det skal du bruge 4 90-graders-vinkler 5 samlestykker 3 T-stykker 11 brystnipler 5 stearinlys Fremgangsmåde: Start med at bygge lysestagen fra midten og ud. Et T-stykke skrues sammen med en brystnippel i hver ende, og på den midterste brystnippel skrues et samlestykke på. De to andre nipler skruer man sammen med de sidste to T-stykker. Skru en brystnippel i de fire ender af T-stykkerne, derpå en vinkel, endnu en brystnippel, og til slut skrues de sammen med et samlestykke. Stram de forskellige fittings så meget som muligt, og sørg for, at alle samlestykkerne peger opad. Sæt så stearinlys i, og den nye lysestage er klar til brug Tip: Lysestagen kan laves i rigtig mange versioner. Du kan finde meget mere inspiration, hvis du søger på ”DIY pipe candle holder” på Pinterest.

Smukke bukke Det hjemmelavede plankebord er en kæmpe trend, men har du været i gang med det populære DIY-projekt, ved du sikkert også, at det kan være svært at finde bordben, som matcher den rustikke bordplade. Kast dig ud i endnu et lille gør det selv-projekt, og lav et sæt cool benbukke af galvaniserede rør, som understreger det industrielle look.
https://imgix.femina.dk/1752-diy-vandroer-2.jpg
Det skal du bruge 4 vinkler i 90 grader 2 T-stykker 6 samlestykker 6 slutmuffer 6 500 mm langt rør 6 150 mm langt rør 4 300 mm langt rør Fremgangsmåde: Start med at skrue en slutmuffe på hvert 500-mm-rør i den ene ende, og et samlestykke i den anden. Derefter sættes et 150-mm-rør på i hvert samlestykke. Nu er der lavet ben. Tag så rørene på 300 mm og skru en vinkel på i hver ende. I den anden ende af rørene placeres T-stykket, så de to rør bliver til ét langt. Nu kan benene og det samlede stykke blive forbundet. Der skal skrues et ben på hver vinkel og på den sidste ende af t-stykket. Skru dem godt fast, indtil de ikke kan mere, og sørg for, at vinklen på benene er rigtig. Det kan være en hjælp at stille bukkene på gulvet under samlingen, og for hver omgang tjekke, at vinklen er korrekt. Det kan godt være lidt af en udfordring at få det hele til at passe, så få evt. en til at hjælpe med at skrue det hele sammen. Tip: Synes du ikke, at bordpladen ligger stabilt nok på bukkene, kan der monteres et par rørbøjler til hver benbuk, som kan skrues fast op i bordpladen.

SE OGSÅ: DIY: 1 kommode - 4 stilarter

Cool knagerækkeKnagerækken er en nem og hurtig måde at bygge en fed opbevaringsløsning til overtøj i din entré på, som ikke koster alverden. Med dette lille projekt behøver du heller ikke at være superhandy, da det meste af samlearbejdet blot skal udføres med en skruetrækker.

https://imgix.femina.dk/1752-diy-vandroer-3.jpg
Det skal du bruge1 rør af 500 mm’s længde2 rør af 70 mm’s længde2 90-graders-vinkler2 montageflanger4 skruer4 spændeskiver4 rawlplugskrogeskrue- og boremaskinetommestokblyantvaterpas Fremgangsmåde: Tag et langt rør og skru en vinkel på i hver ende – i hver af vinklerne skrues et kort rør fast. For enden af de korte rør skrues en montageflange på. Herefter skal der bare måles op og sættes mærker, hvor knagerækken skal hænge. Husk at bruge vaterpas, så den kommer til at hænge helt lige. Når afmærkningerne er sat, skal der bores huller og efterfølgende indsættes rawlplugs. Skru så knagerækken fast med skruer og spændeskiver. Knagerækken kan selvfølgelig laves i forskellige mål, afhængigt af hvor meget plads du har. Tip: Kroge kan købes i Ikea til 19 kr. for 5 stk.
Praktisk bænk med opbevaring Mangler du opbevaring i entréen, eller kunne du bare godt tænke dig et møbel, som både er fint og praktisk? Med denne DIY-bænk får du både en lille siddeplads, hvor du kan sidde, når du tager sko på, plus en skohylde til dit vigtigste hverdagsfodtøj.
https://imgix.femina.dk/1752-diy-vandroer-4.jpg
Det skal du bruge 4 rør af 300 mm’s længde 4 slutmuffer 4 montageflanger 2 trådkurve 1 træplade 8 kroge 8 skruer 8 spændeskiver maling pensel skruemaskine Fremgangsmåde: Mål op til bænken og sav en plade ud i den ønskede størrelse. Denne bænk er lavet i størrelsen 85 x 30 cm og med en 2 cm tyk plade. Når pladen er skåret ud, kan den males, eller det kan gøres, efter at montageflangerne er sat på. Skru en montageflange på i hvert hjørne af pladen, og sæt vandrør og slutmuffer på som ben. Kurvene sættes på ved hjælp af kroge, som skrues op i træpladen – en krog til hvert hjørne af kurvene, så de kan hænges op på dem. Når kurvene er sat fast under pladen, kan bænken sættes på plads i entréen og fyldes med sko. Tip: Trådkurve kan ofte findes billigt på Gul og Gratis og på Den Blå Avis.

SE OGSÅ: DIY: 4 kreative tavler du selv kan lave

https://imgix.femina.dk/1752-diy-vandroer-5.jpg
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs også