Tips & idéer

Boligtips: Skab loungestemning under åben himmel

Med puder, tæpper, lanterner og en håndfuld lave møbler kan du indrette en ekstra stue i det fri og nyde udelivet fra morgen til aften.

BLIV INSPIRERET TIL ÆGTE LOUNGESTEMNING I HAVEN, PÅ TERRASSEN ELLER ALTANEN

 

DIN STUE I DET FRI

Med en daybed på terrassen har du både en sofa, hvor du kan hygge med vennerne, og et dejligt sted at tage en lur i det fri, når du vil slappe af alene. 
Daybed, tæpper og lanterner er fra Broste Copenhagen, borde og stol i bambus fra Ilva.

HUSK LANTERNERNE

Levende lys i lanterner forlænger aftenerne i din udendørs stue og giver en hyggelig stemning. Stil gerne forskellige lanterner sammen i en gruppe. 
Lanterner fra Broste Copenhagen.

Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.

KURV TIL TÆPPERNE

Brug en stor kurv til de uundværlige plaider og tæpper. Så er det nemt at transportere dem ud på og ind fra terrassen. 
Kurv fra Jysk, tæpper fra Stilleben og gulvtæpper fra Broste Copenhagen.
 
SOM EN SOFA
Stil din daybed op ad et rækværk eller en mur, så har du et ryglæn. Fyld godt op med puder, så du sidder godt. Vi har mixet forskellige puder i grå nuancer og i blandede størrelser og former.
Tynd madrashynde fra Broste Copenhagen, stor stribet pude fra Ib Laursen, mindre stribet pude fra House Doctor og stribet pølsepude fra Cozy Living. Det grå tæppe og den grå hørpude er fra Stilleben.
 
LÆS OGSÅ: Terrasseinspiration: 40 fede terrasser
 
GLAS PÅ SNOR
Hæng små glas fra en krog i rækværket eller under parasollen, og læg strandsten eller blomster i dem til pynt. Alt er fra Notre Dame.
 
VASER TIL HAVENS BLOMSTER
Sæt forskellige vaser på en bakke eller et lille bord. Så kan du løbende plukke lidt blomster i haven eller altankasserne og sætte dem i vand i vaserne.
Bakkebord og bambusstol er fra Ilva, og vaserne er fra Notre Dame.
 
LÆS OGSÅ: 21 hyggelige altaner
 
INDRET MED...
...naturens farver og materialer og få en skøn sommerlig stemning.
Her metalbakke fra Notre Dame, vase fra Studio Arhoj og lille skål fra Stilleben sammen med drivtømmer, strandsten og en lille blomst fra haven.
 
LÆSESTOFFET LIGE VED HÅNDEN
Hæng en praktisk magasinholder op på dit rækværk, så har du avisen og dit femina lige ved hånden, når det er tid til en pause udenfor.
Magasinholderen i malet metal er fra Hübsch hos Notre Dame.
 
LÆS OGSÅ: Boligshopping: De bedste fund til udelivet