Annonce
Tips & idéer

3 typer buketter, der hitter lige nu - og tip til at holde dem friske

En smuk blomsterbuket kan pynte hvor som helst - på middagsbordet, sofabordet, i vindueskarmen eller i et kedeligt hjørne af din stue. Her er tre typer buketter, du vil elske at få ind i dit hjem dette forår.

En smuk borddækning er først fuldendt, når der står en buket i midten. Buketter kan variere i stil og udtryk og sammen med en vase, er de gode til at slå tonen an for dit middagsselskab.

Men når middagsselskabet er slut, skal vasen og buketten gerne kunne indgå i din indretning som en dekoration. Modstanden mod ”køb og smid væk”-kulturen har også sat sit spor på vores blomsterforbrug, og de største tendenser inden for buketterne lige nu er i den grad, at de skal holde længe eller plukkes i naturen.

3 typer buketter, der hitter lige nu

Evighedsbuketten

Hvis du tror, tørrede blomster er roser, der hænger fra loftet med blomsterhovederne nedad, kan du godt tro om igen. Tørrede buketter anno 2020 består af blandt andet eucalyptus, kornstrå, græsser og protea, som giver et langt mere stilet og moderne udtryk. Du behøver ikke selv stå for udtørringen af blomsterne. Langt de fleste blomsterhandlere har et bredt udvalg af smukke evighedsbuketter, som slet ikke har brug for vand. Sæt evighedsbuketten i en vase, der matcher stilen, og nyd synet – for evigt.

Den enkle buket

Forårets spirer og blomster ser skønne ud midt på bordet. Gå på jagt efter spirer og påskeliljer i din egen have, og invitér naturen med til bords. Plant spirerne i skåle og æggebægere og placér påskeliljerne i en skulpturel vase for et enkelt udtryk.

Den kreative buket

De kan virke tilfældigt sammensat, men de er alt andet end det. Flere florister specialiserer sig i at binde overdådige kunstværker, der er en fornem gave til fødselsdage eller måske Mors Dag. Buketterne er typisk skabt til at holde længe, men med små tip kan du øge holdbarheden endnu længere.

3 tip til at få din friske buket til at holde længere

1. Vask din vase grundigt, inden du sætter buketten i den. Bakterier forkorter nemlig levetiden på dine blomster.

2. Skær blomsternes stilke – helst på skrå – så de holder sig friske.

3. Skift vandet i vasen, når det rådner, så dine blomster får friskt vand.

Den rigtige vase er med til at løfte bukettens udtryk. En høj vase er perfekt til lange grene og store buketter, imens små vaser passer til plukkede buketter fra haven.

Vaser fra Kähler Kontur, fås i hvid eller blå silkemat glaseret keramik, priser fra 299,95 kr. Kan købes online her.

Om Kähler Kontur

Kontur er en serie af 5 forskellige vaser designet af keramikeren Turi Heisselberg. Konturs forskellige former, størrelser og farver giver uendelige muligheder for at personalisere hjemmet med bløde, skulpturelle silhuetter. Den perfekte vase til enhver buket. Fyld vasen med årstidens blomster eller lad den stå alene som en stilfuld skulptur.

Læs mere om Kontur her

 

Læs mere om: