https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/boernefamillie/skilsmisse-newsdeskprim.jpg
Familieliv

Flest forældre går fra hinanden, når børnene har DENNE alder

27. maj 2015
af Anne Romanelli
Foto: Pantherstock
Danmarks Statistik har offentliggjort en række nye tal om landets børnefamilier – heriblandt hvilken alder børnene oftest har, når forældrene flytter fra hinanden.

Færre forældrepar med fælles børn flyttede fra hinanden i 2014 sammenlignet med året forinden. Det viser nye tal om danske børnefamilier, der netop er blevet offentliggjort af Danmarks Statistik.

Således var der 26.000 børn på 0-16 år, der i starten af 2014 boede med begge deres forældre, men kun med én forælder i slutningen af 2014. Det er 1.000 færre end året forinden og 2.000 færre end i 2012.

Flest flytter fra hinanden, når børnene er 1-2 år

Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at flest forældre flytter fra hinanden, mens børnene er 1-2 år, hvorefter andelen falder med børnenes alder.

Andelen af børn, der oplevede, at forældrene flyttede fra hinanden i 2014, er dog for næsten alle aldersgrupper lavere end i 2012.

Lavere risiko for opbrud, hvis man er gift

I de børnefamilier, hvor far og mor var gift med hinanden i starten 2014, gik 'kun' 2,7 procent fra hinanden i løbet af året. I de familier, hvor forældrene ikke var gift, gik derimod 6,8 procent fra hinanden, oplyser Danmarks Statistik.

Dermed er risikoen for brud altså to en halv gange så stor, når forældrene ikke har giftet sig.

Færre børn i Danmark

Statistikken viser desuden, at der pr. 1. januar 2015 var 1.169.000 børn under 18 år og 664.000 børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år.

Det er 7.500 færre børn og 2.800 færre børnefamilier end sidste år, og dermed fortsættes den trend med færre børn og børnefamilier, som der har været siden 2009 for børnenes vedkommende og siden 2010 for børnefamilierne.

Flere skilsmisser

I marts kunne Danmarks Statistik i øvrigt for andet år i træk offentliggøre meget højere skilsmissetal end i de foregående år.

Den nye offentliggørelse viser dog, at de høje skilsmissetal ikke har betydet en stigning i antallet af børn eller børnefamilier, der oplevede brud i løbet af disse år.

Læs også:
Skilsmisse - hvordan kommunikerer I omkring børnene?

Gode råd om skilsmisse (før, under & efter)

Få styr på aftalerne i skilsmissefamilien

4 tips til bedre skænderier i familien

Parforholdet er 30% kærlighed og 70% vilje

Læs også