https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/boernefamillie/2014/oktober/612x325familie.jpg
Familieliv

Sådan bliver I enige om opdragelsen

14. april 2015
af Anne Romanelli
Foto: Pantherstock
Det er afgørende for et barns udvikling, at forældrene er enige om rammer og værdier – uanset om de bor sammen eller hver for sig. Her kan du læse om de 3 overordnede opdragelsesstile, og hvordan I finder frem til en fælles!


Mest læste artikler på MAMA.dk

Psykolog: Skældud skader - gør dette i stedet!16 babytegn der styrker dit barns sprogDe sjoveste mor-citater

Hvornår skal jeg stå fast, og hvornår skal jeg give efter over for mit barn? Det spørgsmål stiller over halvdelen af alle forældre i Danmark sig selv mindst en gang om ugen.

En ny undersøgelse foretaget af Psykiatrifonden viser således, at 55 % mindst en gang om ugen er i tvivl om, hvordan de skal handle i forhold til deres børn. Størst tvivl er der blandt mødre, hvor tallet er 59 % sammenlignet med 49 % blandt fædre.

Det kan derfor være en god idé at snakke med barnets anden forælder om børneopdragelsen for at få sat ord på tvivlen og finde frem til en klar opdragelsesstil, råder Psykiatrifonden.

Uenighed om opdragelse går ud over dit barn

Denne samtale om opdragelsen mellem de to forældre vil også medføre, at man får sat ord på den fælles opdragelseslinje, som er lige så vigtig at få lagt.

Uenighed om opdragelse fører nemlig oftest til utryghed og konflikt hos de voksne og dermed også hos barnet. Barnet kan opleve, at han eller hun skal 'holde med' den ene forælder, og det er et umuligt, usundt og stressende dilemma at sætte sit barn i, påpeger Psykiatrifonden.

Barnet kan desuden komme til at opføre sig irriterende og forkælet, hvis det er vant til at få trumfet sin vilje igennem hos den ene forælder pga. en inkonsekvent opdragelsesstil. Barnet kan i værste fald blive helt urealistisk i, hvad det kan, og hvad der er i orden i forhold til andre, og det kan komme til at kræve opmærksomhed på en uheldig måde: 'SE MIG!'.

Det betyder, at barnet senere i livet kan få en række nederlag, der gør det svært at have det godt med sig selv.

Gode råd om fælles børneopdragelse

På sin nye portal www.forældre.dk giver Psykiatrifonden derfor følgende gode råd til forældre om børneopdragelse:

• Når I er uenige, så hold uenigheden væk fra barnet. Tag snakken med hinanden - eller øv jer i at tænke, at den anden gør det ud fra bedste mening og overbevisning.

• Tænk over, om din måde virkelig er den eneste rigtige måde at gøre tingene på. Måske kan I lære noget af hinandens opdragelsesmetode, hvis I taler om hensigten og tanken bag. Vær nysgerrig over for den anden forældres argumenter, og afstem så langt hen ad vejen som muligt, så I fremstår enige over for barnet. På den måde skaber i en ny kultur, som kan integreres i barnet.

• Giv dit barn mulighed til at se, at man kan se tingene på forskellige måder, og at det ikke nødvendigvis giver en konflikt, som gør de voksne sure, skuffede, kede af det.

• Sig 'pyt' en gang i mellem.

• Dit barn har kun én mor og én far. Lad være med at skabe splid og utryghed i barnet ved at signalere, at din måde er god, og den andens måde er dum. Barnet vil blive utrygt og bruge alt for mange kræfter på at regne ud, hvordan det skal opføre sig, for at de voksne ikke kommer i konflikt.

• Sæt forudsigelige rammer - og hold dem hver dag - så ved barnet, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er. Det giver en tryggere hverdag, som jeres barn kan finde ud af at navigere og udvikle sig i.

• Læs de samme bøger om opdragelse, så I får et fælles sprog og udgangspunkt.

• Tal med hinanden om følgende: Hvilke rammer sætter vi for barnet? Hvordan sætter vi grænser? Hvordan taler vi til vores børn? Og hvordan taler vi til hinanden som forældre? Hvordan reagerer vi på uhensigtsmæssig adfærd hos barnet? Hvordan udviser vi interesse for barnet?

3 overordnede opdragelsesstile

I forbindelse med jeres samtale om opdragelsen kan det måske hjælpe, at I overvejer, hvilken opdragelsestype I hver især er, så I har noget at tale ud fra.

Ifølge forældre.dk er der nemlig 3 overordnede opdragelsestyper - se dem i galleriet nedenunder:

Læs også