https://imgix.femina.dk/media/f37a87f260af47d99ac84e2ad19f9f68.jpg
Familieliv

At miste et barn - og selv leve videre

31. marts 2009
af Elin Nielsen
foto colourbox
Forældre, der mister et barn, kommer aldrig over det – men de kan lære at leve med tabet. Drop forsikringerne om, at de nok skal komme over det, og lån dem i stedet din opmærksomhed, når de har brug for at læsse af.

Hvordan kommer man sig over at miste sit barn?

- Det gør man ikke, fastslår Majbritt Bendixen, hvis lille pige, Isabella, kun lige nåede at blive 5 år. Isabella døde af kemoens bivirkninger fire uger efter, hun havde fået konstateret leukæmi.

- Man kommer aldrig over det, og det ønsker man på en måde heller ikke. Vi ønsker jo ikke at glemme så meget som et eneste at de dyrebare sekunder, vi nåede at få sammen, så derfor synes jeg, det mere drejer sig om at finde en måde at leve med sit tab på - og det forsøger vi stadig at gøre en dag ad gangen, forklarer hun.

Hadespørgsmål nummer 1

Derfor er hadespørgsmål nummer ét, når nogen spørger, om Majbritt Bendixen er ved at komme sig over tabet.

Specielt hvis det bliver efterfulgt af 'I skal jo også videre, I må jo ikke dvæle ved sorgen' og andre velmenende bemærkninger.

- For vores vedkommende virker den slags snusfornuftige udtalelser negligerende over for vores sorg og følelser. Egentlig har vi bare brug for, at folk kan være sammen med os og turde dele minderne om Isabella, ja, faktisk blot rumme os med varme, understreger Majbritt Bendixen.

Griner også over Isabella-situationer

- For eksempel virker det slet ikke upassende på os, når vi endda sidder og griner hjerteligt sammen over en eller anden situation relateret til Isabella, siger hun.

- Isabella var et livstykke, og det er det billede, vi har brug for at holde fast i og dyrke. Så vi kan meget bedre bruge almindelig hverdagssnak, latter og interesserede spørgsmål til noget - end nok så velmenende 'gode råd'.

Isabelladage…

Med jævne mellemrum tager Majbritt Bendixen sig en Isabella-dag, hvor giver plads til at dagdrømme om de lyse stunder med hende og græde, måske endda rase over, at hun er væk.

- Jeg har brug for at lette på ventilerne, og efter sådan en dag er jeg træt, men også en smule mere afbalanceret, fortæller hun og fastslår, at alle jo har sine egne måder at leve med tab på.

Foto: Privat

Lillesøster får hverdagen til at hænge sammen

Lillesøster Victoria får for eksempel det hele til at hænge sammen og give mening. Victoria er overbevist om, at når det regner, er det Isabella, der pjasker med vand. Oppe i himlen går man i englebørnehave og leger ligesom på jorden. Og er der blevet lavet narrestreger, så er det måske Isabella, der har gjort det!

Til hverdag leger Victoria stadig med sin søster og dækker op til hende foran hendes billede, men forklarer sine forældre, at Isabella altså ikke spiser rigtigt med.

Glad uden at glemme

Majbritt Bendixen har fået hjælp til at lære at strukturere det mentale. For eksempel at acceptere, at det er ok at parkere tankerne om Isabella, mens man tager til et bryllup, så man kan være glad og festlig uden at få dårlig samvittighed over det.

Det giver mulighed for at tanke op i pauserne, og man kan på den måde også reservere passende opmærksomhed til sit tab, så man aldrig svigter mindet.

- Mens Isabella var i live, viste hun os, hvordan vi måtte lære at tage en dag ad gangen, slutter Majbritt Bendixen, der hver aften bruger lidt tid på at tænke på, hvad der har gjort hende lykkelig i dag.

Læs også:
Zenia mistede sin datter under fødslen - nu er hun gravid igen
Kan man være FOR ærlig over for sit barn?

Læs også