https://imgix.femina.dk/media/68d8bdf168134d209a2ac25a08dd75ad.jpg
Familieliv

Tips til dig og babysitteren

7. september 2009
af Else Marie Lehman
foto: Colourbox
Det kan være svært at overlade sin guldklump til andre mennesker. Her får du gode råd til pasningen.

1 Vælg en babysitter, I har tillid til. En, der er opgaven voksen og vant til børn.

2 Forbered babysitteren: Sørg for, at babysitteren kender jeres hjem og ved, hvor I har de ting, jeres barn kan få brug for.

3 Lad barnet i en tidlig alder få nogle gode oplevelser med at blive passet af andre. Dem kan I alle have gavn af senere.

4 Når barnet er gammel nok til at opfatte og forstå, så forbered det: Fortæl barnet, hvad der skal ske, så det ikke bliver overrasket.

5 Forbered dig selv: Sørg for, at babysitteren ikke løber tør for bleer eller mad til junior. Hav tasken pakket, så du er klar, når I skal af sted.

6 Signaler ro og tryghed over for barnet. Det smitter!

7 Nyd dit pusterum! Det giver dig flere kræft er til jeres barn, når du er hjemme hos det igen.

8 Hvis du ikke nåede at komme i gang med pasningen, da ungerne var helt små, så fortvivl ikke. Start blot gradvist ud - eventuelt med få timers pasning, imens du er til træning, på indkøb eller hos frisøren. Så kan I alle gradvist vænne jer til konceptet.

Læs også:
Barnets faser i forhold til pasning

Læs også