https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/boernefamillie/kedesigprim.jpg
Familieliv

10 råd til at tackle dit barns utålmodighed juleaften

24. december 2015
Af Redaktionen
Familieekspert Charlotte Højlund giver dig her 10 gode ideer til, hvordan du kan hjælpe dine børn med bedre at holde ventetiden ud juleaften.

1. Lad tv'et køre.

Uha, det er vældigt upædagogisk, men juleaften er ikke som andre aftener, og netop denne dag må reglerne gerne bøjes. Og når der nu er så meget skønt børne-tv på programmet, hvorfor så ikke udnytte det?

2. Lad dem guffe lidt.

Forkæl ungerne lidt ekstra med en skål guf i løbet af dagen, da det jo er en helt særlig dag. Skal det ikke blive alt for sødt, kan nødder og mandariner også hentes frem.

3. Lad børnene hjælpe til i køkkenet.

De kan sagtens være med til at pille kartofler og stoppe anden, og har du et kræsent barn, hjlper det at se, hvad der er i maden.

4. Begynd på julemiddagen i god tid, så I kan spise tidligt.

Det betyder også, at I ikke behøver haste igennem maden, så I kan nå at danse om træet og pakke gaver ud, inden de mindste skal i seng.

5. Køb gode mandelgaver til alle børn.

Mandelgaver, der kan 'leges med' kan være godt tidsfordriv, så børnene kan holde ud at vente på, at der bliver ryddet af bordet. De behøver ikke være dyre.

6. Vent med at pynte juletræet til juleaftensdag.

Så går der tid med det, og børnene nyder at hjælpe til. En god idé kan være at lade børnene lave noget af pynten selv.

7. Invitér bedsteforældrene tidligt.

Så får de tid sammen med børnene og kan samtidig underholde, mens I er i køkkenet.

8. Lad børnene lægge gaver på plads under træet.

Så ligger gaverne ikke og lokker i flere dage med fare for, at utålmodigheden bliver endnu større - eller at familiens yngste pakker dem alle sammen op!

9. Lad børnene pynte sig med fint tøj og sætte hår.

De kan godt lide at få lov til at gøre lidt ekstra ud af sig selv.

10. Giv evt. en (lille) gave før tid.

Det afhænger selvfølgelig af, om du i stedet foretrækker at lære dine børn at have tålmodighed. Men hvis det virker hos dig, skal du ikke have dårlig samvittighed. Det er jul, og (næsten) alt er tilladt.

https://imgix.femina.dk/gavepak.jpg

Her finder du julegaven i sidste øjeblik:

Eller hvad med et gavekort til en uforglemmelig oplevelse? (Gavekortet kan printes ud, så du kan nå det i tide inden juleaften):

Læs også:

Her får børn de dyreste julegaver

Læs også