Kaninen der så gerne ville sove
Familieliv

'Kaninen der så gerne ville sove' fås nu som CD-lydbog

24. april 2016
af Anne Romanelli
'Kaninen der så gerne ville sove' er blevet kaldt for verdens mest effektive godnathistorie og har taget verden med storm i den oprindelige bogudgave. Nu fås historien også som CD-lydbog med dansk tale.

’Kaninen der så gerne ville sove’ er en sød lille godnathistorie om kaninen Kalle, der ikke kan sove, men som virkelig gerne vil. Han får derfor hjælp af en ugle, en snegl og en troldmand, der hver især giver deres bedste råd om, hvad man kan gøre, hvis man ikke kan falde i søvn.

Historien er skrevet af den svenske adfærdsforsker Carl-Johan Forssén Ehrlin, der i sin fortælling bruger nogle helt særlige psykologiske afspændingsteknikker, som får barnet til at slappe af og falde i søvn inden for ganske få minutter.

Bogens teknikker er blevet så populære, at ’Kaninen der så gerne ville sove’ er havnet på adskillige bestsellerlister verden over – også i Danmark.

Sådan virker 'Kaninen der så gerne ville sove'

Teknikkerne i 'Kaninen der så gerne ville sove' går bl.a. ud på, at den, som læser historien for barnet, siger ordene og sætningerne på helt specielle måder – f.eks. gentages nogle ting, mens andre siges langsomt eller sagte.

Her kan du læse mere om 'Kaninen der så gerne ville sove' >>

På den måde kommer oplæsningen af 'Kaninen der så gerne ville sove' til at virke som en slags søvndyssende hypnose.

I bogen er det angivet præcist, hvordan oplæseren skal læse de enkelte passager op for barnet, så teknikkerne virker optimalt.

Ny lydbog er med dansk tale

Hvis du selv har prøvet denne metode og har fundet det for svært – eller hvis du bare ønsker et alternativ, som dit barn (og måske også du selv) kan lytte til – så er der nu råd at hente!

’Kaninen der så gerne ville sove’ er nemlig også udkommet som CD-lydbog, hvor den søde (og effektive!) godnathistorie er indlæst på dansk ved Lars Thiesgaard.

Du kan købe den nye CD-lydbog her (set til 88,95 kr.) >>

https://imgix.femina.dk/kanin.jpg

Vil du hellere have fat i bogen, så du selv kan læse op for dit barn? Så kan bogudgaven købes her (set til 88,95 kr.) >>

7 søde sengerutiner - der virker!:

Læs også