https://imgix.femina.dk/media/d28c66d736f34b789d52e91b6d599962.jpg
Familieliv

Skal dit barn med på koloni?

21. januar 2009
af Jette Lüthcke
Foto: Scanpix
Måske tror du, at separationsangsten kun er forbundet med det helt lille barn, men det er langtfra tilfældet. Mange oplever, hvordan deres førskolebarn også kan hænge i mors skørter. Se på dit barn, og skru ned for forventningerne.

Tag det roligt, lyder børnepsykologens anbefaling til dig som forælder. Det er nemlig hendes erfaring, at der er meget prestige i børn, og at du nemt kommer til at presse barnet ind i nogle normer og forventninger til, hvad han skal i en meget ung alder, for eksempel på koloni med børnehaven.

Betragt dit barn som ligeværdig
- Meget angst bliver udløst af, at forældrene har alt for høje forventninger til barnet. Børn har ret til at blive konsulteret, men det er ikke det samme som, at de skal træffe beslutningen. Forældre bør ikke betragte deres børn som ligestillede, men som ligeværdige, siger børnepsykolog Lise Merrild.

Tal grundigt med barnet
Har junior ikke lyst til at tage med på koloni, anbefaler Lise Merrild, at du taler grundigt med ham. - Spørg ind til, hvad barnet mener, når han siger, at han er bange. Det kan hjælpe barnet til selv at forstå, hvad det er, der sker. Ifølge børnepsykologen er det en svær balancegang, der ikke er noget entydigt svar på.

Et blidt skub
For et forsigtigt barn skal ofte skubbes lidt, men samtidig skal du som forælder heller ikke presse for hårdt. - Se på det enkelte barn og situationen. De fleste børn vil jo gerne være sammen med de andre, men har du et ængsteligt barn, har han brug for lidt ekstra tryghed for at vove sig ud i verden.

Sæt ikke for høje for høje forventninger
Ofte må forældre løbe en lille risiko ved blidt at skubbe ham ud i verden, selvom barnet vil være ulykkeligt og ked af det - uden dog at begå psykiske overgreb. Men samtidig bør du tænke over, hvilke normer du synes, dit barn skal leve op til for at være moden og god nok. For høje forventninger kan nemlig være med til at skubbe til angsten, siger børnepsykolog Lise Merrild.

Læs også:
Vil kun have mor

Læs også