Madpakke
Familieliv

Mor får reprimande for indholdet i sit barns madpakke

6. februar 2017
af Anne Romanelli
En australsk mor blev noget overrasket, da hun forleden åbnede sit barns madkasse og fandt en irettesættende seddel fra børnehaven.

- Dit barn havde et stykke chokolade fra den røde kategori med i dag. Vælg venligst sundere alternativer til børnehaven.

Sådan stod der på den seddel, som en forbløffet australsk mor forleden fandt i sit 3-årige barns madpakke:

https://imgix.femina.dk/madpakke_0.jpg

Sedlen var fra barnets børnehave, og den var desuden påført en sur smiley.

Det fremgår af det billede, som brugeren Melinda Tankard Reist har lagt på sin facebook-profil den 2. februar.

Undgå kemi i dit barns madpakke - 6 tips

Her fortæller Melinda, at det er hendes veninde, som fik den pågældende reprimande fra børnehaven, og at veninden i øvrigt har 8 sunde og raske børn.

- Jeg sagde til hende, at hun skulle komme to stykker chokolade i madpakken dagen efter og sige til dem, at de skulle blande sig udenom, skriver Melinda som kommentar til billedet.

Her kan du købe smarte madkasser, der er 100 % fri for ftalater, bisphenol A og PVC >>

Seddel deler vandene

Hendes opslag er siden blevet delt og kommenteret af hundredevis af brugere, og der er meget delte meninger om, hvorvidt sedlen er en god idé eller ej:

Bl.a. skriver Jason Mikeleit: - Når nu overvægt hos både børn og voksne er blevet en epidemi, så kan jeg ikke se noget galt i at sætte tidligt ind. Måske kan forældrene lære noget af dette.

Vicki Vickers er uenig og skriver: - Jeg synes ikke, at børnehaven skal diktere, hvad forældre kan give deres børn. Hvis børnehaven ikke kan lide, hvad forældrene kommer i madpakken, så lad børnehaven selv lave mad til børnene. Det vil gøre livet meget nemmere for travle forældre.

Læs også