Brevkasse: Han trives ikke i børnehaven
2. december 2008Vi har en søn på fire et halvt år, som ikke fungerer i børnehaven.
Ifølge pædagogerne slår han de andre børn, smider sand på dem, kan ikke lide at være i større grupper, slås etc. Han er meget stædig og gør ikke, som der bliver sagt i børnehaven. Hans finmotorik er for dårlig, og han vil ikke klippe-klistre.
Vores indtryk er, at han helst vil være fri for at komme i børnehave. Han har ikke mange legekammerater, men en foretrukken legekammerat. Når de to er sammen, leger de godt sammen. Men i børnehaven slås de, siger pædagogerne.
Han er meget selektiv, hvad angår legekammerater. Vi har prøvet at skabe kontakt til andre børn, men han vil helst kun lege med denne ene.
Hjemme er han nem at have med at gøre. Han stiller ikke de store krav, kan nulre rundt med en voksen det meste af dagen og hjælpe med at stable brænde, købe ind, rive i haven, skære rabarber i skiver etc.
Han er ikke trodsig. Han er meget glad for at høre musik og virker meget musikalsk. Vi har altid oplevet ham som et harmonisk og kærligt barn, der har sovet godt, været glad, spist sin mad, har et stort behov for at putte hos os osv., meget nemmere end sin søster.
Men vi ser også, at han er stædig, har strukturerede systemer - noget skal være på en bestemt måde, for han kan gå videre til det næste, ellers bliver han vred. Han er ikke nær så socialt intelligent som sin søster.
Han slår også sine forældre, nogle gange på en kærlig måde, hvor vi forklarer ham, at det gør ondt - andre gange, hvis vi sætter grænser for ham.
Vi har været til en samtale i børnehaven om ham. De har opfordret til, at vi klippe-klistrer med ham derhjemme, forsøger at finde flere legekammerater til ham, dyrker sport med ham. Med andre ord prøver at fremme de ting, han ikke er god til i børnehaven.
Jeg ved ikke helt, hvilket ben jeg skal stå på. For jeg har ikke lyst til at flytte børnehave-pædagogaktiviteterne med hjem, fylde hjemmet med kammerater, han måske ikke har lyst til at lege med og skabe et miljø derhjemme, som han måske ikke trives i.
Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, at de kvindelige pædagoger måske ikke er gode nok til at lave aktiviteter til drenge og har svært ved at kapere hans mere fysiske udtryksform.
Jeg vil helst respektere min søn og hans personlighed og kan ikke lade være med at tænke på, om den lidt traditionelle børnehave, han er i, er rigtig for ham.
Samtidig kan jeg jo heller ikke lade være med at tænke på, om der er noget galt med han sociale kompetencer, eller om børnehavens rammer for normalitet bare er for snævre.
Karen
Kære Karen
Du ser, at der kan være problemer med din søns sociale kompetencer samtidig med, at du gerne vil respektere den lille personlighed, han er. Det er et godt udgangspunkt.
Jeg synes, det er vigtigt at være lydhør over for børnehavens beskrivelse af din drengs adfærd. Og lige så vigtigt er det at medvirke og støtte hans udvikling.
Jeg er dog ikke enig med børnehaven i, at det behøver foregå, som de foreslår, og jeg savner lidt viden om, hvad de vil gøre.
Du behøver på ingen måde at lave børnehave derhjemme, men du skal være opmærksom på, at din dreng er med i gøremål, der styrker hans finmotorik. Brug af materialer og redskaber er godt i den sammenhæng, og det foregår på mange andre måder end med papir, lim og saks.
Det er også en god idé at tage en kammerat med hjem en gang imellem og at støtte børnene i at udvikle en god, fælles leg. Dels for at lære din dreng om glæden ved fællesskab og kammeratskab og dels for at give ham idéer til udvikling af leg. Børn siger ofte nej til det, de endnu ikke kender og har styr på, men fællesskab med andre har betydning i børns liv.
I må også tage fat i problemet med, at han slår. Han skal lære, at det er uacceptabel adfærd, som han intet opnår ved.
Hjemmelivet skal leves med fokus på det, der støtter din drengs udvikling. I børnehaven skal børnelivet leves med fokus på de aktiviteter, som hører til der og ud fra det sociale liv, en børnegruppe lægger op til. Her er det pædagogerne, der har ansvaret for at etablere de nødvendige rammer for udvikling.
Jeg synes, du igen skal drøfte med pædagogerne, hvad deres særlige indsats vil være, og hvordan du vil manifestere din.
Susse Stuhr, pædagogisk konsulent