https://imgix.femina.dk/media/article/modermaelk_1.jpg
Gravid

Billede af modermælk hitter: Her er den utrolige historie bag

20. februar 2017
af Anne Romanelli
En mor har delt et billede af to poser modermælk, som hun har udmalket på samme tid fra hvert sit bryst. Og forklaringen på, hvorfor farverne er så forskellige, er forbløffende!

At kvindekroppen er intet mindre end fantastisk indrettet, vidner ovenstående billede om!

Billedet, der i lørdags blev delt på facebook-siden Love What Matters, viser to poser modermælk, som den amerikanske mor Chelsea Pryce pumpede ud på samme tid fra hvert sit bryst.

Forinden havde hun i en periode udelukkende ammet sin ene søn, Osiris, med det ene bryst, og sin anden søn, Hendrix, med det andet bryst.

Skræddersyet modermælk

- Osiris (2 år) var syg, Hendrix (3 måneder) var ikke. Jeg holdt dem til hvert sit bryst hver dag for at undgå, at babyen også blev syg. Osiris' udpumpede modermælk er til venstre på billedet, Hendrix' er til højre. Hvert bryst producerede altså perfekt skræddersyet mælk til hvert barn. Vores kroppe er fantastiske, skriver Chelsea som kommentar til sit billede.

Her finder du et stort udvalg af brystpumper >> ... og fryseposer til modermælk >>

Og det er hun ikke den eneste om at synes.

På blot to dage har over 25.000 brugere reageret på opslaget - bl.a. skriver Shakira Oxby:

- Wow! Det er altså ret utroligt, hvad kvindekroppen kan.

Det er vi helt enige i, og at der rent faktisk er noget om snakken, forklarede jordemor Jette With sidste år, da et lignende billede af modermælk gik verden rundt.

Læs også:

Gode råd når amning gør ondt

Sådan undgår du, at baby gylper

Læs også