https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/november/anneprim.jpg
Selvudvikling

Danmarks Don Juan(ita)!

8. november 2012
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Hun har elsket med flere kvinder, end hun har skrevet sange. Og det er ellers ikke så få. Nu serverer hun det hele i bogen ’Testamentet’, der bliver revet ned af boghylderne fra i dag.

Ulla Henningesen, Susse Wold, Gitte Hænning, Ann-Mari Max Hansen og mange, mange flere. Kendte og ukendte. En del fandt vej til Anne Linnets lagner, andre rumsterede bare i musikerens hoved som små og store forelskelser. Og dem har der været et hav af.
"Don Juan var en mand. Jeg er en kvinde. Don Juan elskede med tusinde og tre kvinder i Spanien. Amatør. Jeg har elsket med langt flere - kvinder," imponerer den fantastiske sangskriver, der har fodret os med et hav af hits gennem en hel del årtier og står for soundtracket til en del af vores liv.

Under dynen …
Og hun deler rundhåndet ud i 'Testamentet'. Både om de møder, der endte under dynen og om de kvinder, hun forsøgte at lokke og friste til romancer. Susanne Utzon, tv-2-korrespondenten er tilsyneladende én af dem, der ikke lod sig rive med for alvor, selvom Anne Linnet havde 'lyst til at elske med hende på stedet'.
"Jeg går i seng og tænker, at hvis hun ikke havde været så nervøs og usikker, så havde vi ligget her og hygget os nu, men det er ret alvorligt for hende, tænker Anne Linnet efter mødet, der godt måtte være endt lidt lunere.

Sanne, sex og 'Smuk og dejlig'!
Også Sanne Salomonsen, veninden og den musikalske makker, har haft fornøjelsen af Linnets lidenskabelige selskab, selvom ingen af dem tilsyneladende erindrer præcis, hvad der forgik, fra de smed sig i samme seng - og vågnede op dagen efter. Og selvom der er også er masser af mænd blandt Linnets erobringer, er der historierne om kvinderne, der fylder landets aviser lige nu. Som dén med Ulla Henningsen-flirten, der siges at være inspirationen til storhittet 'Smuk og dejlig.

Annes testamente …
Vil du med under divaens dyner, er bogen 'Testamentet' netop udkommet på forlaget People's Press og koster 350 kr. Men så får du altså også 600 sider med Linnets erotiske bekendelser. Og hvis musikeren, sangerinden, komponisten, X-factordommeren og Don Juanita'en skriver boger, som hun skriver sange, er bogen nok værd at investere i. God læselyst.

"Vil du med i teatret?" - vind billetter her!

"Gå efter dine drømme!"

Fik du besøgt Shoppen?

Læs også