https://imgix.femina.dk/media/article/dorthe_kandi_2_1.jpg
Selvudvikling

Chefredaktør Dorthe Kandi: Det er ikke de kurvede mod de tynde

8. marts 2016
af Dorthe Kandi, chefredaktør
Vi skal blive bedre til at acceptere hinanden. Det gør vi ved at erkende, at der ikke findes noget rigtigt eller forkert, når det kommer til, hvordan kroppen er skruet sammen, mener Q's chefredaktør Dorthe Kandi.

Kvindekamp og kurver – ja umiddelbart skulle man ikke tro, det havde meget med hinanden at gøre. Men jeg kom alligevel til at tænke på det under en kort tur rundt på de sociale medier i dag. For blandt mine venner fyger det med opslag fra kvinder, som synes feminister brokker sig for meget. Og andre, der synes, vi brokker os for lidt. Og mænd, der tilsyneladende er fornærmede over, at kvinderne har en International Kampdag – hvorfor skal ligestilling have en dag, skriver en. (Man kunne også spørge, hvorfor pandekager, øl og haglbøsser skal have sine egne dage, men det er en anden snak).

Og da jeg samtidig på Q's facebookside så en læser skrive, at det aldrig bliver hot at være tyk – og at det heller ikke er sundt (efterfulgt af smileys og i øvrigt en god tone), så kom jeg til at tænke på, hvorfor vi i debatter om både ligestilling, kurver og meget andet, ofte kommer til at opstille det som enten-eller.

Læs også: Opgør med kropsideal: Nu er det modebranchens tur

Enten har vi ligestilling eller også har vi ikke. Men der er jo masser af nuancer. For jo, hvis du sammenligner med Saudi Arabien, så har vi mere ligestilling, end mange kvinder der, tør drømme om. Men hvis du sammenligner mænd og kvinders pensionsopsparinger i Danmark, så er der langt igen. Og så videre. Der er masser af nuancer, og vi skal diskutere dem både 8. marts og andre dage. Og det gælder også ligestilling for mænd, når det for eksempel kommer til barselsorlov. Mandag aften så jeg i nyhederne, at mænd stadig møder modstand på nogle arbejdspladser, når de beder om at holde barsel.

Også når det gælder kurvede kvinder, oplever jeg ofte, at det bliver et enten eller. Men det er det ikke.

Læs også: Chefredaktørens blog: Måske er kurver den nye kvinde kvindekamp

Du kan sagtens være kurvet og sund. Du kan også være kurvet og tyk og sund. Eller slank og kurvet. Og usund. Der er ikke så enkelt – eller sort-hvidt. Men det vigtigste i dette er efter min mening, at vi ikke skal dømme hinanden. Vi må respektere, at vi alle har ret til at bestemme over vores egen krop. Og ikke mindst glæde os over mangfoldigheden – for kvinder kommer i mange former og er skønne både indeni og udenpå på mange måder. Når vi på Q har fokus på kurvede kvinder, så er det ikke fordi vi ikke bryder os om kvinder med modelmål, men der er mange andre universer for dem. Vi tilbyder et univers for kurvede, men læser også selv andre blade, blogs, aviser og så videre.

Læs også: Fit uden sixpack: Veltrænet er ikke lig med tynd

Hvis jeg må ønske mig noget her på Kvindernes Kampdag, så er det at vi holder op med at kæmpe mod hinanden. Det er ikke de kurvede mod de u-kurvede. Ikke de hjemmegående mod de udearbejdende. Ikke de barnløse mod familiemennesker osv. I stedet kan vi lade os inspirere af hinandens valg, synspunkter og udseende. Så når vi også meget længere, tror jeg, i stedet for at sidde i hver vores holdning og ikke lytte til andre. Måske skal vi have en International Lyt-til-andre-dag.

Hvad mener DU? Giv din mening til kende på Q's facebookside - vi elsker at høre fra jer!

Bliv abonnent på Q i seks måneder på kun 170 kroner

https://imgix.femina.dk/abbo_til_web_-_nye_2016-1_0.jpg

Læs også