https://imgix.femina.dk/media/87a0630ed40849ad91f054befd8eb086.jpg
Skønhed

Tip: Sådan bliver du altid smukkest på fotos

21. februar 2012
af Lisbeth Madsen, alive.dk
Foto: All Over Press
Undgå dobbelthager og mørke rande under øjnene. Her får du fem tips, der sikrer, at du altid er dit smukkeste på fotos.

Nu er det slut med at vende hovedet bort, når du bliver fanget af en kameralinse. Magasinet Basar giver dig her fem gode tips.

Fang lyset med din hud
Start med at dække mørke rande og rødmen med consealer for at få ensartet hud.
Dup derefter med en mat pudder de steder, hvor din hud har tendens til at være fedtet.
Slut af med highlighter på kindben, næseryg og over overlæben (på amorbuen)

Giv dine kinder glød
Smil, samtidig med du lægger blush på det højeste punkt af kinderne. Børst udad og væk fra næsen.

Øjnene skal markeres
Et foto tager meget af farven fra øjenmakeuppen, så man kan godt bruge lidt ekstra.
Smoky eyes, hvor der er brugt masser af mørk skygge lige over øjnene, ser smukt ud på billeder.

Læberne skal være naturlige
En fed læbepomade er nok til at give dine læber det shine, de skal bruge på fotos.
Alternativt kan du bruge en læbestift i en beige eller pink nuance.

Lær at posere
Vend siden let til. Så viser du din smalleste vinkel til kameraet.
Sæt armen ud mod kameraet i taljen og før albuen bagud. Så ser din arm smal og tonet ud.
Løft hælen let på benet mod kameraet, og lad benet falde ind mod det andet ved at knække i hoften. På den måde ser dine ben tynde ud, og du får timeglasfigur.

Undgå for alt i verden
Lad aldrig nogen fotografere dig nedefra og op. Du vil se større ud end du er, og dit underansigt vil se enormt ud.
Hvis du står ved siden af en, der er meget mindre end dig, vil du selv komme til at se kæmpe ud.

Læs også