https://imgix.femina.dk/media/12ec6f2531d94a40abd12b1132edfd21.jpg
Træning og kost

Sådan får du mere ud af din træning

17. maj 2010
af Søs Wollesen
Hvad enten du er til spurt eller luntetrav, kan du nemt optimere din træning med kosttilskud


Hvis dit mål er at øge og holde intensiteten i træningen lidt længere:
E
n kendt ingrediens i kosttilskud er guarana, der indeholder koffein. Det nedsætter træthedsfølelsen og øger udholdenhed, da det forøger fedtforbrænding. Brug det kun i perioder, for ellers vænnes kroppen til det, og effekten reduceres.

Undersøgelser viser, at også Rosenrod (Rhodiola) giver øget udholdenhed, koncentration og mentalt overskud.

Hvis dit mål at blive stærkere, hurtigere og/eller mere udholdende:
En energidrik (kulhydrat og mineraler) vil sikre, at musklernes sukkerdepoter hurtigt fyldes op, og samtidig igangsættes forskellige processer i kroppen, der styrker muskelopbygningen.

Husk også:
Når du træner, bruger du af kroppens depot af vitaminer og mineraler, så derfor kan det være hensigtsmæssigt at tage et tilskud af vitaminer.

B-vitaminer, krom og kobber er vigtige for omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer, mens antioxidanter fra A-, E-, C-vitamin, selen og fra bær, frugter og grønsager neutraliserer de stoffer, der kan skade cellerne. Det er ikke bevist, at de kan bedre træningsformen, men hjælper under restitutionen.

Ved fysisk aktivitet har du også brug for mere kalk og magnesium, som har betydning for musklernes aktivitet, knogler og mange enzymers dannelse og funktion i kroppen.

RELEVANTE LINKS

Løbeskole
https://imgix.femina.dk/legacy/media/08890aeb540e4a618ee8fe64333ae294.jpg

Læs også