https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kendte/2012/11/1244-szhirley-jeg-skal-saettes-paa-plads/1244-szhirley-copy.jpg
Underholdning

Szhirley: Jeg skal sættes på plads

1. november 2012
af Mia Qvist Scheelsbeck, FEMINA, Aller Media
Foto: Sif Meincke
Hun vil gerne køre i sit eget tempo, og det må gerne være højt

Hun har let ved at tage styringen, hvis hun ikke bliver stoppet, og hun kan også være et ret egoistisk menneske.

Sangerinden Szhirley er ikke bange for at indrømme, hvornår hun bliver for meget og skal sættes på plads.
- Ellers løber jeg bare af sted med det hele og bestemmer alt! Men nu har jeg så en mand, som aldrig kunne finde på at bede mig om at holde kæft, medmindre han virkelig mener det. Så når han endelig siger det til mig - på godt gammelt jysk, haha - så ved jeg, at hans grænse er nået. Og så tier jeg stille, siger Szhirley i et stort interview med FEMINA.

Hvad kendetegner et godt parforhold? Her får du syv fænomener, der går igen i gode parforhold.

Skal lære at være en del af en familie
Szhirley havde egentlig kendt sin nuværende kæreste i seks-syv år, hvor de havde lavet musik sammen. På en bytur fik de pludselig øjnene op for hinanden, og de blev hurtigt kærester og enige om at få et barn. Det resulterede i sønnen Elton.

- Det har været så godt for mig at få Mads, som beder mig om lige at parkere de dér 10 galoperende ovre i hjørnet to sekunder og sætte mig ned og slappe af. Jeg kører i et alt for højt gear, hvis man ikke stopper mig. Jeg kan godt lide det, faktisk, men jeg kan godt se, at det ikke holder i længden. Så jeg er blevet meget
bedre til at sige: Okay, klokken seks er der aftensmad, og så handler resten af aftenen om Mads, Elton, hunden og mig. Og ikke andre, siger Szhirley, der dog indrømmer, at hun kan være ret egoistisk.

- Så på nogle punkter er jeg blevet et ret egoistisk menneske. Jeg skal lære at være en del af en familie. Jeg skal være bedre til at inddrage min kæreste og spørge ham, om mine ting nu også passer ind i hans kalender. Det glemmer jeg. Og det er da skide irriterende at have en kæreste med skyklapper
på, som bare passer sin egen biks, påpeger sangerinden.

Efter sin graviditet har Szhirley fået en lille mavedelle. Læs her, hvad hun synes om det

Læs også