Kvinders stemmeret - her er 11 ting du ikke vidste

Hvordan foregik kampen om kvinders stemmeret, hvor mange kvinder blev valgt ind i Folketinget første gang, og i hvilket land fik kvinderne tidligt ret til at stemme?

Få svar på disse og mange andre spørgsmål her, hvor vi har samlet 11 facts om kvinders stemmeret.

Læs her, hvem de første lærde kvinde var

1. De fem F’er

Indtil 1915 havde kun 15 pct. af befolkningen stemmeret. Fem befolkningsgrupper var nemlig ikke en del af grundloven – også kaldet de fem F’er. Det drejede sig om: Fruentimmere, folkehold (tjenestefolk), fattige, forbrydere og fjolser (psykisk og fysisk handicappede).

2. Mændenes kamp for kvinders stemmeret

Det var ikke kun kvinder, der kæmpede for kvinders stemmeret. Mange mænd bakkede op om kampen.

3. Foregangsmanden

Folketingsmand Fredrik Bajer m.fl. stiftede i 1913 ”Mandsliga til fremme af Kvindens Stemmeret”.

4. Kvinderne blev ikke valgt ind i stor stil

De politiske partier valgte at opstille få kvinder på stemmesedlen og på pladser, som ikke gav valg. I København havde man i 1918 forholdstalsvalg, dvs. at man kun kunne stemme på partilisten - altså ikke stemme personligt. I resten af landet var der stadigvæk valg i enkeltmandskredse, ligesom vi kender det i USA i dag. Her valgtes den kandidat i kredsen, som fik flest stemmer, og resten af stemmerne gik tabt. Der blev således kun valgt fire kvinder ind i Folketinget i 1918.

5. New Zealand var først med kvinders stemmeret

Danmark er ikke det første land, hvor kvinder fik stemmeret. I New Zealand fik kvinderne stemmeret allerede i 1893.

6. Første kvindelige minister

Danmark var det første land med en kvindelig minister i en demokratisk funderet regering – nemlig Nina Bang, der blev undervisningsminister i 1924.

7. Kvindernes Grundlov

Den daværende statsminister, Zahle, kaldte den nye grundlov for ”Kvindernes Grundlov”.

8. Kvindetoget

Mindst 12.000 kvinder gik på grundlovsdag 1915 optog igennem Københavns gader for at fejre kvinders stemmeret.

9. Lang og sej kamp for kvinders stemmeret

Det tog 29 år fra det første forslag om kvinders stemmeret blev foreslået i 1886, til kvinder endelig måtte stemme i 1915.

10. Forkæmperne organiserede sig

De to store kvindeorganisationer Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for Kvinders Valgret havde tilsammen over 20.000 medlemmer i de sidste år af stemmeretskampen.

11. Kvinderne tog ordet

Kvindesagsforkæmperne begyndte allerede i 1890 at rejse sig til vælgermøder og udspørge de opstillede mænd om deres holdning til kvinders stemmeret. I nogle byer blev de forbudt at stille spørgsmål, og i Fredericia blev kvinderne endda forment adgang til valgmøderne.

Kilde: KVINFO

Læs her, hvornår kvinder fik stemmeret i resten af verden