Mmmm, gulerodskage!

Elsker du også gulerodskage? Så er du havnet det helt rigtige sted! Her har vi nemlig samlet vores allerbedste opskrifter på gulerodskage.

Gulerodskage er efterhånden blevet en traditionel kage, som mange mennesker ynder at bage. Men faktisk startede den gulerodskage, der er så populær i dag, sin karriere som en "erstatningskage" i Storbritannien under 2. verdenskrig, da rationeringen tvang folk til at finde på nye opskrifter. Der blev bagt mange kager med grøntsager, men gulerodskagen er den eneste kage, der rigtig har overlevet. Og siden da er den lækre gulerodskage vokset i popularitet, og det er nok de færreste, der i dag ser gulerodskage som en erstatning for en rigtig kage.

Udover de obligatoriske gulerødder er de typiske ingredienser og smagsgivere i en gulerodskage valnødder, rosiner og krydderier som kanel, ingefær eller nellike. Og sukkeret i en gulerodskage er gerne brun farin, som både har en lidt anden sødme end hvidt sukker, og som gør en gulerodskagen mørk i farven.

Da der jo er gulerødder i en gulerodskage, mener mange nok, at gulerodskage er en sund kage. Men i dag serveres gulerodskage oftest med et godt lag flødeosteglasur på toppen, og det gør jo unægteligt kagen lidt mindre sund.

Om du er til den sunde eller knap så sunde udgave af gulerodskagen, finder du her vores bedste opskrifter på den dejlige kage.

God fornøjelse!

Læs også