DIY

DIY er det nye sort!

Lige nu er DIY et stort hit inden for boligindretning. DIY er en forkortelse for "do it yourself "eller "gør det selv" på dansk. DIY handler om, at være kreativ, når du indretter dit hjem. Trenden betragtes som en modreaktion på nutidens overforbrug. Ideen med DIY er også at skabe et personligt forhold til dine ting, i modsætning til ting du køber dig til.

Alle artikler om DIY

Indholdet fortsætter under annoncen

Der er ingen grænser for hvad du selv kan skabe

DIY kan både være i det store og små. Er du god til at strikke, sy eller male, er du allerede en rigtig ”Do it yourself-kvinde”. DIY handler nemlig både om at strikke sit eget julepynt, sy nye puder til sofaen eller male en neutral stol i en spændende farve. Og man behøver ikke at være håndværker for, for at være med på bølgen. Mange køber for eksempel brugte møbler billigt og sætter dem selv i stand, på kreative og spændende måder. Sværhedsgraden af dine gør-det-selv projekter bestemmer du selv. Det vigtige er, at sætte sit eget præg, og derfor behøver du ikke nødvendigvis selv, at fremstille produkter fra bunden.
 
Få inspiration til hvordan du kan lave et loppefund om til guld!
 

Gør-det-selv til de store projekter

DIY kan også være de større projekter, hvor du fx sætter et gammelt sofabord i stand - eller måske bygger et helt nyt. Og så er der selvfølgelig de helt store projekter, hvor du sætter et helt rum eller hus i stand. Det kræver alt andet lige, lidt mere teknisk snilde, men hvis du har know how’et, så kan du skabe de mest fantastiske omgivelser, at leve i. Hvis du ikke har mod på at sætte et helt rum i stand, så kan du starte med at købe et billigt møbel, som du kan prøve at fikse op.
 

Inspiration til DIY

Du kan finde meget inspiration til dine gør-det-selv projekter på nettet. Der findes et væld af bloggere der konstant opdaterer med DIY tøj, møbler, værelser osv. Du kan også besøge facebookgruppen DIY Home Decorating, som har 3,5 millioner følgere, der dagligt opdatere med massere af spændende og kreative projekter.
 

Selvgjort er velgjort – få mere for pengene med DIY

DIY handler om at spare penge, samt udfolde vores personlige kreativitet og originalitet fremfor at købe os til alle vores ting. Trænger du til et nyt køkken, men synes det er lidt dyrt, så kan det måske være løsningen at klare ombygningen selv. Du kan komme langt med en spand maling og en ny bordplade, og er det ikke lidt sejere, at du kan lave dit køkken selv? Heldigvis behøver du ikke at starte helt fra bunden, da der er rigtig meget inspiration at hente på diverse blogs. Her kan du både finde ud af hvordan du gør rent praktisk, men også hvordan du får mest for dine penge.
 

Din kreativitet skåner også miljøet

Endnu en fantastisk ting ved DIY er hele miljøsiden af medaljen. En af de fundamentale faktorer i trenden, er at det meste er genbrug. Gå efter at bruge så lidt nyt som muligt, og find i stedet massere af lækre genbrugsfund, som du kan fikse. Du vil hurtigt komme til at elske loppemarkeder, når du først kommer i gang med DIY. Ikke nok med at du sparer en masse penge, så er du også med til at sørge for, at der er et mindre materialespild ved at genbruge. Dermed kan du være med til at passe på miljøet, samtidigt med at du skaber en cool, personlig stil!
 
8 ideer med efterårets fine blade
 

Skab en unik boligstil med Do-It-Yourself

Der er ikke noget mere kedeligt end, at være permanent indlogeret i en generisk IKEA stil. Med DIY kan du undgå den kedelige og dårlige smag. Du får muligheden for at skabe dine helt egne unikke rammer, som du ikke kan se hos nogen andre. Mange af dem som er hoppet med på gør-det-selv bølgen finder tit inspiration hos hinanden, men i og med, at meget er baseret på genbrug, skaber man aldrig de samme ting to gange - ganske enkelt fordi det er svært, at finde to ens kommoder på et loppemarked. Så selvom du har fundet inspiration hos andre, vil du stadig kreere din egen unikke indretning.
 
Se hvordan et bord kan få fire helt forskellige looks
 

DIY tøj til garderoben

Det er ikke altid nok bare at skille sig ud derhjemme, så hvorfor ikke have sin egen unikke stil i gadebilledet? Hvis du har lidt sy og strikke evner, kan du nemt skabe din egen stil, således at du skiller dig ud - på den fede måde. Igen er det kun fantasien der sætter grænser, så om du vil gå fuld Lady Gaga, eller holde det lidt mere casual, er op til dig!
 

101 vilde gør-det-selv projekter

Der findes både store og små DIY projekter og nogle er vildere end andre. Der findes virkelig nogle kreative ildsjæle derude, som kommer op med helt utrolige projekter. Hvis du har en lille designer i maven, kan du måske også komme op med nogle fantastiske projekter. Alternativt kan du finde inspiration i 101 vilde DIY projekter lige her
 

Få inspiration til DIY med FEMINA

Her på Femina elsker vi DIY og ikke mindst kvinder, der dyrker den kreative trend. Derfor har vi samlet en masse inspiration til projekter her på siden, så du nemt kan komme i gang med at lave unikke ting. Hvem ved, måske findes dit næste DIY projekt på femina.dk?
 
God fornøjelse!