Der er intet, der slår duften af nybagte boller!

Det skulle da lige være en nuttet hundehvalp...

Hjemmebagte boller, der lige er kommet ud af ovnen, smager helt fantastisk med et lag koldt smør (og måske en skive pålægschokolade eller to).

Og man kan jo altid spise hjemmebagte boller - om morgenen, når man står op til duften af nybagte boller, om eftermiddagen, når man kommer sulten hjem fra arbejde eller skole, til aftensmaden hvor grove boller er skøn tilbehør til suppe eller en varm gryderet, eller sent om aftenen, når man lige skal have en aftensnack, så er hjemmebagte boller altid et hit.

Et gammelt slagstrick er også, at, skal du have solgt din bolig, er det en godt ide at bage boller (eller bare varme et par stykker i ovnen), lige inden der kommer nogen for at kigge på huset, så der lugter så dejligt af nybagte boller og hjemlig hygge.

Hjemmebagte boller eller dem fra bageren?

For mange er det en tradition at købe morgenbrød hos bageren i weekenden. Men hvis du tænker dig lidt om, er det så ikke lige så nemt at bage dine boller selv?

Hører du til dem, der sværger til hjemmebagt brød, er du havnet det rigtige sted. Her har vi nemlig gjort det nemt for dig og samlet vores bedste opskrifter på boller. Vi har både opskrifter på grove boller med masser af sunde fibre, og søde boller med kanel eller chokolade, som er dejligt syndige at sætte tænderne i (men husk, hvor mange muller du har fået af selv at ælte dejen til dine boller!).

Find din favoritopskrift på boller, smøg ærmerne op og glæd dig til den lifligste duft af lunt brød breder sig til hele huset, og du kan sætte tænderne i de nybagte boller! God bagelyst :)

Læs også