Drømmer du også om at 2014 skal indeholde mere sex? Her får du sexolog Emilie Bjørløws 6 råd til at få krøllet lagnerne på nye måder
Kærlighed og sex

Mere sex næste år, tak

20. december 2013
af Dorte Mosbæk
Foto: Pantherstock
Drømmer du også om at 2014 skal indeholde mere sex? Her får du sexolog Emilie Bjørløws 6 råd til at få krøllet lagnerne på nye måder

Sådan får du mere sex

1. Tag initiativet Ofte når vi kvinder slet ikke at tænke tanken om sex, før mændene er på banen. Men rigtig mange mænd kan godt lide, hvis rollerne bliver byttet om, for ligesom kvinder kan mænd også lide at føle sig begæret og mærke, at deres partner tænder på dem. Vil du være bedre til at tage initiativet, skal du træffe en positiv beslutning om at komme sex på dagsordenen. Sæt dig herefter et konkret mål ved at lægge dig fast på en bestemt dag i løbet af ugen, hvor det er op til dig at tage initiativet, så du ikke glemmer eller udskyder din beslutning. LÆS OGSÅ: Derfor skal du have mere sex 2. Flyt dine seksuelle grænser Hvis du ikke er i et parforhold, kan du gøre, lige hvad du vil og udfordre dine egne seksuelle grænser. Er du derimod i et fast parforhold, kan det være meget sårbart, hvis du pludseligt og måske helt uden varsel udtrykker ønske om at flytte dine seksuelle grænser drastisk. Gør dig umage med at sætte din partner ind i dine tanker, så han ikke føler sig overhalet indenom. Da mænd har masser af sexfantasier, vil de fleste mænd være ellevilde ved tanken om at flytte jeres. 3. Genfind din lyst til sex Er sex blevet for kedeligt eller ensformigt? Har du mistet lysten til din partner, eller handler det måske mest om dig selv? Lyst er ikke noget, der kommer af sig selv – den skal næres, men hvis du accepterer, at din sexlyst mangler, får du faktisk mindre og mindre behov og lyst til sex. Hvis ulysten forhindrer dig i at dyrke sex med din partner, er det derfor vigtigt, at du sørger for selv at holde din lyst ved lige ved f.eks. at røre ved dig selv, massere dine bryster eller onanere, for når du tilfredsstiller dig selv seksuelt, producerer kroppen forskellige hormoner, der virker positivt på din lyst og gør dig afslappet og veltilpas. Sex starter ofte i hovedet, så hvis du tænker ”jeg har ikke lyst”, er det rigtigt svært at tænde lysten. LÆS OGSÅ: Er du til sex på køkkenbordet? 4. Fortæl din partner, hvad der tænder dig Du plejer måske at dyrke blid sex, men i virkeligheden fantaserer du om at eksperimentere med S/M. Eller du har måske lyst til gå i swingerklub, dyrke tantra eller se porno sammen med din partner. Da du ikke kan forvente, at din partner kan gætte dine behov, er du nødt til at gøre op med tankelæseriet og få sagt højt til din partner, hvad der tænder dig, og hvad du egentligt har lyst til. 5 Slip præstationsangsten Er du så utilfreds med din krop, at det går ud over lysten og sexlivet? Vil du slippe angsten for at præstere og give dig hen, er det vigtigt, at du fokuserer på de positive ting ved dig selv og alt det, der fungerer ved din krop. Ros, tal pænt og fortæl dig selv, at du er dejlig, som du er, for så begynder din hjerne faktisk at tro på det. Tag eventuelt en fræk blondetop på, der kan skjule dine ømme punkter. Og husk på, at mænd generelt fokuserer på helheden i stedet for på detaljerne og derfor sjældent lægger mærke til dine ”fejl”, ligesom de tænder vildt på kvinder, der tør vise deres lyst og give sig hen. LÆS OGSÅ: Tabu: Jeg har ikke lyst til sex overhovedet 6 Stå af orgasmeræset Sex handler først og fremmest om kærlighed, nærhed og intimitet, men hvis du jagter orgasmen og hele tiden føler, at du skal præstere i sengen, ja så mister du intimiteten. Undlad derfor at være i hovedet, når du dyrker sex, men prøv i stedet at være opmærksom på, hvad der sker i din krop. Forsøg om du kan være i nuet og bare give dig hen til nydelsen, for når du giver dig hen og slapper af, får du meget nemmere ved at åbne op, og så kommer orgasmen ofte helt af sig selv. Om eksperten: Emilie Bjørløw Møller er certificeret sexolog, psykoterapeut og foredragsholder. Se mere på psykoterapeutiskinstitut.dk eller emilieterapi.dk. LÆS OGSÅ: Det betyder sex for dit forhold

Læs også