kærlighed
Kærlighed og sex

Kend forskel på kærlighed og begær

23. marts 2012
af Juliane Olsen, Newsdesk, Aller Media
Foto: Unsplash
Instinkt og følelse kan spille dig mange puds i jagten på den helt rigtige partner. Vi giver dig her 5 gode råd til, hvordan du kan kende forskel på kærlighed og begær.

Kærlighed eller begær - sådan kender du forskel

Kærlighed og begær. Det er svært at skelne mellem de to faktorer, der helst i fællesskab skulle give den store lykke. Men når du er klar til at kende forskellen, så holder du nøglen til et lykkeligt kærlighedsliv, ifølge parterapeut Rikke Thuesen.

- Det er væsentligt at gøre op med dig selv, hvad du er ude efter. Nogle kvinder har den opfattelse, at de bare skal have en kæreste lige meget hvad, og derfor kan de nemt gå ud og lede efter en mand uden at være klar til et forhold. På den vej kan man let blive hvirvlet ind i en masse begær og lyst og pludselig vågne op i et parforhold, som man egentlig ikke har været interesseret i, siger parterapeut Rikke Thuesen.

Læs også: Lær at flirte

Gå ikke efter romantisk fantasi

Hun råder derfor til, at du spørger dig selv, hvad du gerne vil have. Er du bare interesseret i en mand, som du kan gå en tur med en gang imellem eller skal I hurtigt ende der, hvor du møder hans forældre? Du siger måske til dig selv, at du leder efter den store kærlighed, men hvem ved egentlig hvad den går ud på?

- Vi bliver påvirket af en masse indtryk fra dameblade og romantiske film, men det er ikke det samme som virkeligheden. Alle kvinder er forskellige, og du skal ikke forsøge at trække en designertrøje ned over en størrelse 44. Spørg i stedet bare dig selv, hvordan en mand kan bidrage med noget godt i dit liv, siger Rikke Thuesen.

Det betyder også, at hvis du virkelig gerne vil finde en livsledsager, og det fra mandens side bare handler om begær, så binder du din energi, ressourcer og overskud til den mand i stedet for at være opmærksom på andre, der kan være den rette for dig. Der er én, der optager din seksualitet, og derfor går du rundt og halvsover i stedet for at finde den helt rigtige mand.

5 gode råd: Kærlighed eller begær?

1. Dyb samtale ikke er særlig vigtig

Spørg dig selv, om du er til dybe samtaler og om den mand, som du er sammen med mestrer det. Hvis der mangler dybe samtaler i jeres forhold peger det hen af noget, der er baseret på begær, for det er igennem den dybe samtale, at vi lærer hinanden at kende. Når vi har lyst til at dele samtalen med nogen, så er det, at vi lærer hinanden at kende på en anden måde, end når det kun handler om sex.

2. I ser hinanden mest i sengen

Se først på, hvor langt I er henne i jeres forhold. Ligger I i sengen og har sex og dybe samtaler samtidig, så er det meget normalt for et nyt kæresteforhold. Er sexen derimod bare noget, som skal overstås og siger I pænt farvel og tak bagefter, så har du et forhold, der primært er baseret på dine drifter. Du kan selv mærke den afstand, der bliver taget og måske også en ubehag i samme forbindelse, der gør, at du gerne vil hurtigt væk fra situationen.

3. Du ikke ser ham i din fremtid

Du vil ret hurtigt mærke fornemmelsen af, at du vil møde hans familie og vise ham frem, hvis det er det rigtige, og det er meget specielt træk hos kvinder. Har du derimod holdningen af, at du ikke synes, at han behøver tage med ud i byen og møde dine venner, så er du måske ikke helt på rette spor. Det kan dog også give bagslag for dig, at du føler dig flov over at komme rendende med en ny kæreste hjem til familien hele tiden. Husk, at nogle gange skal man bare kaste sig ud i det. Så kan du blive klogere på om du bare synes, at din nye mand er en idiot, der ikke har noget at bidrage med, når I er iblandt dine venner, og om det I har sammen bare er god sex. Hvis det er det helt rigtige, vil du have fornemmelsen af næsten ikke at kunne vente med at vise ham frem, og du vil måske endda sætte hans efternavn sammen med dit fornavn i tankerne.

Læs også: Kærlighedens nye ansigter

4. Når I nyder tiden sammen

Kender du det med, at tiden flyver af sted i godt selskab, og der pludselig bare er gået en weekend? Hvis du føler dig tryg og godt tilpas og bare er dig selv sammen med din mand, så er det et rigtigt godt tegn. Det betyder samtidig også, at du gerne må være forvirret, dum og grim. Det er et sikkert tegn på, at forelskelsen er trådt i kraft, når du tør at være dig selv og vise sårbarhed. Så får du opklaret om din mand også kan rumme det samtidig med alt det andet, og om han er forelsket nok. Du tager paraderne ned og dropper de pæne blondetrusser, den nybarberede krop og make-uppen, der altid er pænt lagt for at opklare, om du virkelig har fundet manden i dit liv.

5. Du bare vil have, at han er glad

Husk altid, at du ikke skal være en pleaser, når det gælder en mand. Hvis du bare siger ja for at føle, at du er god nok, så gør du noget forkert. Men du må gerne gøre dig umage ved at finde billetter til fodboldkampen med hans yndlingshold eller laver hans livret til ham, så betyder det, at du bliver glad, når han bliver glad. Hvis du derimod kører straffeaktioner eller konstant kritiserer ham, så er det et dårligt tegn, fordi du viser, at du ikke vil stå ved ham. Så skyldes det, at han blot er en stud, som du bruger til sex.

Læs også