Fifty Shades - bogen du MÅ læse
Foto:
Man kan se det i blikket på kvinder, der har læst den. Taknemmelige ægtemænd har henvendt sig til forfatteren for at takke for at have fået et bedre sexliv, efter deres kone læste bogen. Og hvis ikke du allerede har læst den (eller i det mindste hørt om den), er det på høje tid…
Måske har du allerede hørt dine veninder tale om den? Eller bruge udtryk som "Laters, Baby!" eller "vanilla sex"? Den erotiske roman Fifty Shades of Grey har tryllebundet kvinder i England og USA, og om lidt kommer turen til os, når bogen udkommer på dansk under titlen Fifty Shades - Fanget. Kritikere beskriver tidens hotteste roman som "husmorporno" - et prædikat, bogen har fået, fordi selv om hovedpersonerne er i 20'erne, er det primært lidt ældre kvinder, der er faldet for Fifty Shades. Selv siger forfatteren, E. L. James: - Når man har været gift i 400 år, som jeg har, er det dejligt at opleve den første kærlighed igen. Det er en fantasi, som får dig lidt væk fra vasketøjet. Jeg tænker på det som en moderne kærlighedshistorie frem for erotisk litteratur. Fifty Shades udkommer den 31. august, men du kan allerede nu forudbestille den i feminashoppen.dk
| Fifty Shades - Fanget | |||||
Ikke nok sex 
Det hele startede med Twilight. Den populære teenage-vampyr-trilogi var den oprindelige inspiration for forfatteren Erika Leonard (E.L. James' rigtige navn) - hun syntes simpelthen bare ikke, der var nok sex, så hun begyndte at skrive på en Twilight-inspireret novelle, som var noget frækkere. Novellen blev til en roman, og romanen blev til en trilogi, og efter 18 måneders intensive skriblerier på den bærbare i sofaen, var Fifty Shades en realitet.
Selv er Erika en kvinde tæt på de 50, som bor i udkanten af London med sin mand, sin hund og sine to teenagesønner - og "de ville dø af flovhed, hvis de læste bøgerne," som hun siger.
Her på FEMINA-redaktionen er vi ikke helt enige om, hvad vi synes om Fifty Shades. Læs vores meninger om bogen her
"Fifty Shades - Fanget" udkommer på dansk den 31. august. Se den danske hjemmeside fiftyshades.dk.
Vil du læse mere erotisk litteratur? FEMINAs kulturredaktør har samlet de største klassikere her >
![]() Uddrag fra Fifty Shades - Fanget…"Nå, så du vil gerne have, at jeg knepper dig igen?" hvisker han ind i mit øre, og så begynder han at afsætte et spor af fjerlette kys omkring øret og ned ad min nakke.
|
Vidste du at...
- Fifty Shades er den hurtigst sælgende paperback nogensinde - og har dermed vippet selveste Harry Potter og Da Vinci Mysteriet af pinden?
- Den bedst sælgende bog på Amazon.com er… jep, Fifty Shades. Den næstbedst sælgende er andet bind i trilogien, imens treeren ligger på tredjepladsen og boxsettet med alle tre Fifty Shades bøger som nummer fire.
BESTSELLER I FEMINASHOPPEN.DK!I feminashoppen.dk kan du købe den bedste kvalitet inden for sexlegetøj
| ![]() | |



